Annonce

17. august 2011 - 22:34

Retssag: Hvor queer har man lov at være?

Den 12. februar 2008 gik Brandon McInerney, 14, ind i sit klasseværelse i den lille by, Oxnard i Californien, satte sig bag Lawrence King, 15, tog en pistol op af skoletasken og skød King to gange i baghovedet. Kings queer adfærd havde provokeret McInerney. Tilbage sad 22 meget unge vidner og en chokeret lærer.

I juli i år begyndte retssagen mod McInerney. En retssag, der ikke skal finde ud af, om han skød King eller ej. Men hvorfor han gjorde det.

Var det, som anklageren mener, et overlagt mord og en hadforbrydelse? I så fald kan McInerney se frem til 53 år til livstid bag tremmer. Eller var det, som forsvareren mener, en presset drengs desperate forsøg på at stoppe en klassekammerats uønskede, seksuelle tilnærmelser? I så fald kan han dømmes for ikke-planlagt drab og sandsynligvis forlade fængslet som 40-årig.

Men svaret på det spørgsmål kommer ikke kun til at afgøre McInerneys fremtid. Det handler nemlig også om, hvorvidt et offers queer adfærd kan være en formildende omstændighed i en retssag. Er der grænser for, hvor queer man har lov at være? Kan mobning, vold og mord – i det mindste delvist – legitimeres, hvis offeret er queer nok?

På den måde er retssagen en parallel til alle de gange, chikane mod queer mennesker retfærdiggøres med, at ”hvis man ser sådan ud, må man også regne med problemer.”

En ekstrem version af normalitetssøgende homoseksuelle, der beder queers tage det roligt, eller af homofobiske voldsmænd, der retfærdiggør deres vold med, at de blev lagt an på.

Anklager: ”For første gang i hans liv, ville Larry King ikke finde sig i mere ”

Lawrence/Larry King sprang ud som 10-årig, men han fik ikke meget opbakning hjemmefra, hvor faren ikke troede på, at sønnen var homoseksuel. I 2007 blev King fjernet fra hjemmet og kom på børnehjem, muligvis pga. vold fra faren.

Med forældrene på afstand blev King mere selvsikker. Han mødtes med en LGBT-gruppe hver fredag aften, og da børnehjemmet gav ham et gavekort i julegave, brugte han det på højhælede støvler. Da ferien sluttede i januar 2008, steg King på skolebussen iført støvler, øjenskygge, læbestift og smykker. Og sådan gik han klædt, indtil han blev dræbt.

Se tv-indslag om mordet

Ikke overraskende var King blevet drillet i mange år. Han blev skubbet rundt i omklædningsrummet, folk tog hans ting og kastede rundt med dem. Kaldte ham ”svans.” Tilfældige folk kom op og grinede af ham. Nogle elever lavede en bog om folk, de ikke kunne lide. De skrev, de håbede, King ville dø. Også hans 12-årige lillebror blev drillet.

Men King begyndte at give igen, og hans yndlingsvåben var at lægge an på de drenge, der drillede ham. Når han gik forbi dem, sagde han ting som: ”jeg ved, du vil have mig.” Og i omklædningsrummet komplimenterede han deres kroppe.

Skolens reaktioner på hans udseende var blandede. Én lærer nægtede ham adgang til undervisningen. En anden bad ham fjerne sin make-up. Skolens viceinspektør, den åbent lesbiske Joy Epstein, støttede King, og hans engelsklærer, Dawn Boldrin, forklarede ham, at hans adfærd kunne have konsekvenser, men hun anerkendte samtidig hans udtryk ved at forære ham en kjole og give ham tips til at lægge make-up. Det var Boldrin, der underviste den dag, King blev skudt.

Se tv-indslag om de to drenge

Selvom King havde loven på sin side, og selvom flere lærere og ledelsen gjorde meget for at støtte ham, var mobning en del af hans hverdag. Og hans nye selvtillid og udseende fik mobningen til at tage til. Situationen mellem ham og McInerney spidsede til.

Kærlighedserklæring besvares med dødstrussel

De to klassekammerater havde haft et ondt øje til hinanden længe. For McInerney var Kings ”flirten” uudholdelig, fordi det fik hans venner til at drille ham med, at han selv måtte være bøsse, siden King interesserede sig for ham.

To dage før mordet spurgte King, om McInerney ville være hans date til Valentinsdag. McInerneys venner grinede og sagde, de ville få bøssebørn sammen.

Dagen før mordet skændtes de to igen, og King sagde: ”i love you, baby” til McInerney. McInerney blev så rasende, at han prøvede at samle en gruppe, der kunne tæske King, men da ingen ville hjælpe, sagde han, at han ville tage en pistol med og skyde ham dagen efter.

Han gik op til Kings veninde og sagde, hun skulle sige farvel til sin ven, for hun ville aldrig se ham igen. Ingen tog ham alvorligt, selvom folk vidste, han havde adgang til skydevåben.

Dagen efter skød han King i hovedet foran hele klassen.

Se hvad vennerne sagde om Larry King

Forsvarer: Morder blev ”skubbet følelsesmæssigt ud over kanten ”

McInerney vidste godt, hvordan man skød. Han havde trænet med mordvåbnet tidligere. Han trænede kampsport, og som de fleste mænd i hans familie var han interesseret i historie. Især i nazismen, hvis man skal dømme ud fra de mange hagekors og white power-slogans i hans kladdehæfter, Mein Kampf i bogreolen og hans tilknytning til nynazistiske bander.

McInerneys far tævede moren og havde endda skudt hende i armen en gang. Begge forældre havde narkoproblemer, og faren tævede regelmæssigt McInerney og hans brødre.

King havde det svært som homoseksuel kønsoverskrider, men det var heller ikke sjovt at være McInerney. Den næsten klichéagtige historie om den små-nazistiske bølle, der skyder den uskyldige bøsse, er ikke forkert. Men det er altså heller ikke helt så simpelt.

Udfordringen i retssagen – og fortællingen om mordet – er, om man kan have sympati og forståelse for den forsmåede og misbrugte McInerney og samtidig insistere på Kings ret til at udtrykke sit køn og udleve sin seksualitet, som han vil.

Morder arbejdede ikke alene

McInerneys forsvarsadvokat, Kings familie og andre mener, at mordet delvist skyldtes, at King fik lov til at klæde sig og opføre sig, som han gjorde. De mener, skolen burde have irettesat ham, fordi hans påklædning gjorde det muligt for ham at mobbe McInerney.

De mener, at det i virkeligheden var King, der var den aggressive, den, der konstant søgte konfrontationen og overskred McInerneys grænser, og at Kings opførsel kunne udsætte ham selv eller andre for fare. Men det var ikke Kings opførsel, der var farlig. Det var omverdenens reaktioner på den. Og det er ikke Kings ansvar.

Flere lægger vægt på Kings aggressive, seksuelle adfærd mod flere drenge på skolen, især mod McInerney, men overser, at provokationerne var hans måske eneste våben mod den heteroseksuelle overmagt, og at tilnærmelserne ikke var andet end ualmindelige elementer i en almindelig konflikt mellem unge drenge.

Kings påklædning havde været legitim, hvis han havde været født som pige. Hans aggressive seksualitet var blevet set som normal, hvis den havde været rettet mod piger, men fordi King spillede et andet spil – og var stolt af det - provokerede han i en sådan grad, at det kostede ham livet.

King havde nogle støtter, men stod i høj grad alene. Hans morder derimod arbejdede ikke alene. Han stod i ledtog med hele den heteroseksuelle verdensorden.

Man sætter ikke spørgsmålstegn ved det normale

Kings far, forsvareren og andre giver også viceinspektøren, Epstein, skylden. Kings far mener, hun brugte King til at fremme en homoseksuel dagsorden. Efter mordet beskyldte han LGBT-organisationer for at misbruge King med samme formål. Han anklager ikke McInerney for at fremme en heteroseksuel dagsorden.

Ingen anklager de heteroseksuelle voksne for, at Kings plageånder var påvirket af en heteroseksuel, politisk dagsorden, der gjorde dem ude af stand til at forstå eller bare acceptere den queer King.

Normaliteten har sjældent brug for at forsvare sig selv, for der bliver sjældent sat spørgsmålstegn ved den. Det er ikke samfundets stramme kønssystem og dets disciplineringsmekanismer, der bliver stillet til ansvar, men Kings udfordring af dem.

I samme ånd kommer beskyldninger mod skolen om, at de skulle have beskyttet King ved at forbyde ham at gå klædt, som han gjorde. Men skolen havde ingen ret til at bestemme over hans påklædning. Californiens lovgivning mod kønsdiskrimination og hadforbrydelser beskyttede netop Kings ret til at udtrykke sit køn, som han ville.

Morder kunne ikke håndtere homoseksualitet

McInerney kom ikke ligefrem fra en familie præget af overskud. Og som alle andre voksede han op i et heteronormativt samfund, der sætter mænd, maskulinitet og heteroseksualitet over queer afvigelse. En værdisætning, der opretholdes gennem disciplinering, vold og mobning.

Han havde sin hverdag blandt skydevåben, nynazistiske bander, narkoafhængige voksne og en ungdomsgren af marinesoldaterne. Ikke ligefrem et queervenligt bagland.

McInerney havde aldrig lært homoseksualitet at kende som andet end noget, man hader, så da King bød ham ud på en valentinsdate, kunne han ikke finde ud af bare at sige: ”nej tak, og lad være med at spørge igen.” Da hans venner kaldte ham bøsse, kunne han ikke finde ud af at sige: ”jeg er ikke homo, men jeg er egentlig ligeglad med, hvad I tror.”

Det betød meget for McInerney, at folk vidste, han ikke var homo. Og ikke kunne lide homoer.

Mange queer teenagere i modvind toner deres stil ned. I hvert fald til de er blevet ældre og mere selvstændige. Det var ikke Kings strategi. Jo mere folk prøvede at heteroficere ham, jo mere konfronterede han den heteroseksuelle norm. I en voldelig, heterosexistisk verden, hvor ”homo” er mere et stigma end en identitet, kan det hurtigt blive en dødsrute.

Ikke enestående

Efter mordet udtalte Daryl Presgraves, talsperson for homo-studenterorganisation, GLSEN, at ”det, der skete for Lawrence King, var et isoleret tilfælde, men alt det, der ledte op til hans død, sker for unge mennesker hver dag, hele tiden .” Han peger dermed på et generelt problem i et samfund, som slet ikke er så forskelligt fra det danske, hvor mobning også er en del af hverdagen for mange queer teenagere.

Ikke mange tør stå op mod deres mobbere, som King gjorde. Ikke mange har lærere, som støtter dem. Nogle lærere er ligeglade. Andre ser ikke problemerne. Mange bilder sig ind, at de ikke ved, hvad de kan gøre ved det. Og mange lærere ved, at hvis de stiller sig bag queer elever, kan det få konsekvenser for dem selv. Alle ved, at den, der støtter queers, hurtigt selv bliver stemplet som queer.

Et andet sted i USA, på Howell High School i Michigan, smed en lærer en homofobisk elev ud i en time og blev suspenderet for det. En af hans elever, den homoseksuelle, 14-årige Graeme Taylor takkede for støtten ved at støtte læreren under et møde, der skulle afgøre lærerens videre forhold til skolen.

Se 14-årig bøsse forsvare anti-homofobisk og anti-racistisk lærer

Er queer adfærd en invitation til ballade?

Mange queers lever med skam og frygt, og mange vælger at leve i skjul. En del ser ingen anden udvej end selvmord. Det viste en bølge af selvmord blandt unge queers i USA for nyligt. Og en ny undersøgelse viser, at selvmordsforsøg blandt homoseksuelle mænd i Danmark er 9 gange så udbredt, som hos de heteroseksuelle.

Historien om de to drenge i USA kan virke ekstrem og langt væk, men den kan - i sin ekstremitet - fungere som et forstørrelsesglas på de daglige konflikter queers har med sig selv, hinanden og den heteroseksuelle omverden, når de spørger sig selv: ”beder jeg om problemer, hvis jeg opfører mig sådan her? Er det retfærdigt, at jeg får ballade, hvis jeg ser sådan ud?”

Svaret er nej. At vi lever i et heteronormativt samfund kan forklare, hvorfor queer adfærd giver problemer, men hvis man forveksler forklaring med undskyldning, er man gået forkert.

Forældres og læreres modvilje mod queer børn, McInerneys machobaggrund, den generelle homofobi i samfundet kombineret med Kings provokerende, insisterende og højtråbende queer adfærd er en tydelig forståelsesramme for McInerneys frustrationer og handling.

Det er synd for McInerney. Det er det. Og han fortjener ikke at dø i fængsel.
Men hensynet til McInerney må ikke betyde, at anti-diskriminationslovgivning, homoseksuelle og/eller støttende lærere og skoleledere, progressive børnehjemsansatte, LGBT ungdomsgrupper og forstående veninder bliver stemplet som farlige, fordi de opmuntrer queer adfærd.

Og det må ikke betyde, at Kings ufattelige mod og selvsikkerhed bliver stemplet som en forståelig grund til, at han blev myrdet.


Læs om sagen og find kilder på Wikipedia

Læs om mordet hos Newsweek

Følg retssagen i lokalavisen

Læs om vold mod queers i Danmark

Læs om Straight But Not Narrow-kampagnen for mere tolerance hos heteroseksuelle mænd og drenge

Læs om It Get’s Better-kampagnen imod queer selvmord

Læs min bacheloropgave om queers i den danske folkeskole (pdf-fil)

Denne artikel er også offentliggjort på PrideNews

Annonce