Annonce

3. december 2011 - 21:39

Skitse til en Socialistisk Markedsøkonomi

Jeg konkluderede på baggrund af den debat, der opstod i kølvandet på min sidste blog, at debatten ikke ville komme videre før jeg fremlagde et mere konkret bud på, hvad jeg mente med en socialistisk markedsøkonomi. Et sådan bud var bevidst fravalgt i min forrige blog, der blot havde til formål at afmontere en ofte fremført indvending mod markedssocialismen. I det følgende vil nogen sikkert føle, at det hele ikke er konkret nok. Men blog-formatet og ønsket om at nogen når at læse det til ende sætter sine begrænsninger.

Jeg mener grundlæggende, der er behov for en økonomisk indretning af samfundet med mere demokrati og mere indflydelse til de mange. Dette kan realiseres i en socialistisk markedsøkonomi. Udgangspunktet er en anerkendelse af, at hverken den centraliserede kommandoøkonomi eller det frie marked afspejler en attraktiv demokratisk vision. Alternativet hertil indebærer en økonomisk model, med helt andre spilleregler end den vi kender i dag. En model der både er innovativ, indeholder konkurrence, men sikrer medarbejdere og borgere demokratisk indflydelse på økonomien.

Grundlaget for den socialistiske markedsøkonomi, er en økonomi, hvor ejerskab til virksomheder i mindre grad end i dag er præget af privateje og hvor økonomien afspejler demokratiske prioriteringer, og medarbejdernes indflydelse på virksomhedernes drift og udvikling. Det er i denne ramme, og i et samfund med højere grad af økonomisk lighed og lige muligheder, at markedet kan spille en positiv rolle. Da det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at regulere alle dele af økonomien på samme måde, har visionen forskellige mål for forskellige dele af økonomien. I det følgende beskrives afgrænsede elementer af samfundet. Det beskrives på tre kriterier:

- Ejerskabsformen

- Medarbejderindflydelse

- Om de konkurrerer på et frit marked

I en socialistisk markedsøkonomi, vil der være dele af samfundet, hvor markedsmekanismerne ikke skal råde. Det bør i mine øjne være tilfældet alle de steder, hvor det, der produceres eller leveres af helt principielle grunde ikke skal leveres på markedsvilkår. For mig gælder det ydelser, der opfylder helt grundlæggende individuelle (og på flere måde også samfundsmæssige) behov. Her skal ikke kun leveres til de, der har evnen til at betale for det eller til de, det i snæver forstand kan betale sig at levere til. Indenfor kerneområder som sundhed og uddannelse, skal der derfor ikke være konkurrence på et frit marked, hvor prisdannelse afspejler købekraften blandt de, der ønsker disse ydelser. Medarbejderindflydelsen begrænses af, at medarbejderne ikke kan beslutte at bryde med principperne om fri og lige adgang og ejerskabsformen begrænses til offentlig ejerskab, idet der ikke er et ønske om, at nogen skal tjene penge på at levere disse ydelser.

I en anden kategori finder vi virksomheder og industrier, hvis fortsatte og uafbrudte funktion er nødvendig for at samfundet kan fungere. Disse bør være ejet af staten og afspejle helt centrale samfundsmæssige prioriteringer. Når sådanne er så centrale for samfundet, at deres nedbrud eller konkurs har så alvorlige konsekvenser, at staten altid vil være tvunget til at redde dem når det går skidt, så er det mere hensigtsmæssigt, at staten driver disse. På denne måde kan fællesskabet både høste frugterne af gode tider, og bære tabene i dårlige, fremfor at nøjes med det sidste. Sådan en karakter har finanssektoren som helhed, energi og vandforsyningen, infrastruktur, samt udvindingen af naturressourcer. I denne del af økonomien er der ikke fri konkurrence og medarbejderindflydelsen er begrænset. Det er fx ikke hensigtsmæssigt, at medarbejderne (når der ikke er konkurrence) kan beslutte sig for, kun at levere strøm i ulige uger.

En lang række virksomheder og industrier leverer både som enkeltforetagender og som helheder vigtige bidrag i form af arbejdspladser og produktion, men nedbrud eller konkurs hos den enkelte har en mindre afgørende betydning for samfundet. Dette er kendetegnende for både store og små virksomheder i såvel produktions og serviceerhverv. Sådanne virksomheder skal også fremadrettet konkurrere med hinanden på et marked, men det bør være visionen, at de i højere grad skal være drevet og ejet af medarbejdere. Det vil være et afgørende fremskridt for demokratiet, hvis mange flere virksomheder blev drevet og ejet i fællesskab.

Også i fremtiden vil der sandsynligvis være enkeltmandsvirksomheder og små firmaer. Det er både ønskeligt og hensigtsmæssigt, at det er let at starte sådanne virksomheder op og –hvis det ønskes – let at overgå til medarbejdereje, hvis dette ønskes på sigt. Mellem alle sådanne industrier og virksomheder, der ikke er helt centrale, vil der være fri konkurrence. Det betyder, at hvad der produceres og leveres her, ikke bestemmes centralt, men lokalt blandt medarbejderne og af borgernes efterspørgsel som forbrugere. Konkurrencen vil dog være underlagt en central lovgivning, der modvirker monopol- og karteldannelse, regulerer arbejdsmiljøet, samt forbyder sundhedsskadelige, miljøskadelige og uetiske forretningstiltag.

En økonomi som den skitserede ovenfor, der afvikles i et samfund hvor uligheder og løndannelse er præget af lighed og lige muligheder, synes på mange måder attraktivt. Tankegangen, er således, at vi træffer overordnede demokratiske beslutninger, der påvirker driften og prioriteringerne på de virksomheder, der er essentielle for samfundet. På sådanne er der medarbejderdemokrati, i den udstrækning dette kan realiseres uden at bryde de samfundsmæssige prioriteringer og de forpligtigelser disse giver over for forbrugerne. Dette er på mange måder også vilkårene på de virksomheder, der af principielle årsager ikke drives ud fra markedsprincipper.

Herudover har vi så en stor mængde virksomheder, hvor beslutninger, drift og prioriteringer afspejler det interne demokrati, men hvor succes og fiasko afspejler prioriteringer og præferencer hos befolkningen som forbrugere – dog underlagt bestemmelser, der hindrer at driften bryder med regler for miljø og arbejdsvilkår etc.

PS: Jeg læser interesseret den evt. debat denne blog måtte afstedkomme, men jeg får svært ved at deltage i den på fuldt blus, da der er forpligtigelser i tiden-

Annonce