Dagen før dagen - eller invitation til manifestation.

Hele dagen har jeg været underligt rastløs og ukoncentreret. Min ellers fantastiske fysiklærer gøglede for døve øren, mens verden gled forbi på gaden udenfor. Igen uden at gøre noget særligt indtryk..

Egentligt er det intet mysterium, at jeg har det sådan. Jeg har nemlig det privilegium at kende både Noah Weiss og Natasha Verco, som i morgen ved middagstid kan forvente domsafsigelse i en sag, hvor politiet har glimret i en disciplin, de desværre praktiserer mere og mere – nemlig kunsten at opfinde sit eget univers, komplet med egen logik, etik og virkelighed.

Naivt troede jeg, at vi havde set toppunktet af inkompetence, da jeg hørte en famlende højtstående officer i politiet undskylde masseanholdelsen af næsten tusind mennesker i december 2009 med problemer med nyindkøbt radioudstyr... Men nej, politiets anklager mod Tash og Noah – to fantastiske aktivister og mennesker, ligesom så mange andre, jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med – er en ny højdespringer.

Hvis ikke sagen var så alvorlig, ville det være grinagtigt. Men sagen er alvorlig, både personligt for (de første) to mennesker, der uden beviser forsøges holdt ansvarlige for masseorganiserede demonstrationer og aktioner for klimaretfærdighed under COP15, for sociale bevægelser i Danmark og for den rådne banan, der kaldes dansk demokrati.

Den rigtige rådne banan

Jeg ville ønske, at jeg havde pladsen, energien og den nødvendige faglige underbygning til her kort, konsistent og soleklart at levere en sønderknusende kritik af den kapitalistiske staten (både generelt og i den danske udformning), der kunne ryste dens grundvold.
Desværre må jeg erkende, at det ikke forholder sig sådan – og at den konkrete fremtid for to fantastiske mennesker og de fremtidige kampe fylder for meget i mit hoved denne aften.

Derfor vil jeg i stedet komme med nogle påstande, der kan lægge op til debat, genfremsætte nødvendige poíntér og være med til at underminere den ulidelige autoritetstro, der desværre stadig findes i mange mennesker, på trods af århundreders grusomhed og fejt spil fra skiftende autoriteters side.

Disse kan med fordel uddybes, omformes og påtage sig eget liv gennem en aktiv diskussion – de er hverken utrolige klarsyn eller uanfægtbare sandheder (hvis sådan nogle findes?), men blot udtræk af et distræt hoved fuld af tanker og idéer.. På en aften, hvor det mest af alt er fyldt af bekymring og beundring for to - og mange andre - venner i alvorlige situationer..

1) Vi befinder os i en tid, hvor man enten er for et parlamentarisk, kapitalistisk demokrati, baseret på privat ejendomsret, en stat med (flittigt brugt) voldsmonopol og en stadig mere manisk individualisering, eller også er man en anti-demokratisk lømmel, der utvivlsomt har lyssky forbindelser og sympatiserer med vold, terror og andet utøj.

2) Det moderne demokrati baserer sig i mere og mere udbredt grad på en restriktiv deltagelse af ”folket”; ca. 2 cm blyantstreg hver fjerde år, der underbygges af en holdning om, at hvis man ikke stemmer, har man ikke ret til utilfredshed.. Altså et frit valg til hvilket jakkesæt, der skal have din autorisation til at være del af en 179 personer stor ”junta”.

3) Et centraliseret ”demokrati” af denne type videreføres ved kontinuerlige angreb på lokal- og nærdemokrati, en tiltagende tilpasning og passificering af tidligere selvstændige og aktive samfundsmekanismer (som fagbevægelser) og vedblivende angreb på dissidenter, lige fra dæmoniseringer af pædagoger og forældre som ballademagere til overvågning og fængsling af mennesker, der søger at skabe et retfærdigt og aktivt demokrati.

4) Den tiltagende totalitære stat og markedslogik afspejler sociale bevægelser, der over en bred kam står svækkede og for en del uden klare alternativer og organiseret handling for fælles styrke og individuel frihed.
Som bevægelserne og organisationerne er blevet mere bureaukratiserede eller sekteriske, har de mistet rollerne som rammerne for skabelsen og udviklingen af den konkrete virkelighed, som langt hovedparten af den danske befolkning (altså mennesker i Danmark, uagtet fødselssted, hårfarve eller andre pseudo-parametre) lever i og den fremtid, de ønsker.

5) Disse rammer udfyldes nu i høj grad af detailstyring fra centralt statsligt hold, samt i endnu højere grad af virksomheder i mange former, der nyder godt af staten. Disse virksomheder deler dog det fælles formål, at de arbejder for at maksimere profit og markedsmagt – for mange desværre alt for tydeligt for enhver pris.

6) I en sådan virkelighed – også i smørhullet Danmark - er det imperativ, at sociale bevægelser, organisationer m.v. finder kommunikationsmuligheder, organisationsformer og demokratiske alternativer (.. til parlamentarisk plastik demokrati), der kan tilbageerobre rammerne for skabelsen og udviklingen af vores fælles samfund og alle dets goder. F.eks tilbage til lokalområderne og lave benarbejdet og tage de hårde diskussioner, der understøtter alle mennesker til at blive de aktive borgere, der skaber reelt demokrati og erobrer vores liv tilbage!

7) At sociale aktivister husker, at de ikke er en elite. Ikke er bedre, klogere og sejere end alle ”de almindelige mennesker” - vi er sgu ligeså almindelige mennesker, der kæmper, griner, græder og danser som så mange andre. Aktiv modstand mod undertrykkelse og udbytning er ligeså meget at agere socialt og solidarisk på daglig basis, som det er den spektakulære og/eller effektive direkte aktion.
Det sagt, så kan en af forskellene være, at modstanden kan medføre skræmmende og voldsomme reaktioner og oplevelser, hvorfor det er ekstra vigtigt, at vi støtter hinanden, når det virkeligt brænder på..

.. Og det gør det nu (igen)!

Så vis jeres støtte og jeres modstand!

Vis jeres støtte foran byretten i morgen fra middagstid, hvor vi vil være klar til at modtage to kammerater, der ligesom så mange andre har stillet sig op for (klima)retfærdighed, solidaritet, frihed og lighed!

Vis jeres modstand mod udbytning, hvad end den kalder sig ”genopretning”, ”grøn revolution” eller ”fair løsning”. Vis jeres modstand i hverdagen, direkte i aktion eller i opbyggelsen af alternativer fra neden og i styrkelsen af jeres naboer, venner eller tilfældige medmenneske på gaden!

Og sidst, men ikke mindst en klassiker, der desværre stadig er gyldig:

Modstand mod statsrepression og kapitalisme – frihed til alle politiske fanger!