Erik er død. Han døde af kræft den 23. august. Erik blev født på Christianshavn og var ud af arbejderfamilie. Faderen var rigger på Holmen, mens moderen var rengøringskone og tog sig af hjem og børn. Det lå i kortene at Erik skulle blive politisk aktiv, og han blev medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, DKU, og siden af Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, i modsætning til sin far, som var socialdemokrat. Eriks liv som politisk aktivist begyndte i DKU, men det var ikke her han kom til at sætte størst aftryk. Hans eftermæle er de danske Vietnamkomiteer, Forlaget Demos og siden hen Foreningen...

Med indvielsen af det nye ungdomshus i Københavns Nordvestkvarter kan man hurtigt glemme, at byen for bare et år siden på mange måder befandt sig i en mere eller mindre permanent tilstand af kamp og radikalisme, et forhold der fik den italienske filosof Antonio Negri til at fremhæve begivenhederne i den danske hovedstad som en model for de nye kampe og venstrefløjsmiljøer i resten af Europa til at tale om København som »modstandens hovedstad«. Mikkel Bolt, lektor i kunst og moderne kultur på Københavns Universitet, fulgte udviklingen på tæt hold og har bl.a. skrevet om den i danske såvel som...

I en række artikler på både Modkraft, Kontradoxa og i flere dagblade har Mikael Hertoft på det seneste givet en beskrivelse af den krigsudvidelse, som den seneste tid er sket i Kaukasus. Jeg skriver med vilje »krigsudvidelse« fordi store dele af opinionen, desværre også store dele af de såkaldt »progressive« ofte tenderer til at glemme, at der fortsat råder krig i det af Rusland besatte Tjetjenien - både på grund af Putin-regimets medieblokade og på grund af den fortsatte og uforståelige lave prioritet af at protestere mod et igangværende folkedrab. Det har siden 1994 kostet mindst 200.000...

Bevægelsen er død! Mere præcist: alterglobaliseringsbevægelsen som et sted, hvor bevægelser og aktivister kunne mødes og blive-anden sammen og forbinde deres kampe imod den nyliberale verdensorden, er død. Ikke at de forskellige kampe er døde. Ej heller at vi har set det sidste til topmødemobiliseringer: I skrivende stund er forberedelserne til G8 i Japan i fuld sving og ved enhver samling af den radikale og ikke-så-radikale venstrefløj planlægger man på livet løs at lukke det ene eller det andet topmøde ned: G8 i Italien 2009; NATO’s 60 års fødselsdagsbrag i Frankrig i 2009 osv...

Der var grund til at være opmærksom på udviklingen i Nordkaukasus, i Abkhasien og Sydossetien, allerede før krigsudbruddet den 8. august. Retorikken er og har været præget af høj cigarføring hos den georgiske regering og i nogen grad også den russiske. Før krigsudbruddet kom der i første omgang rapporter fra Tskvinvali om såkaldt sniperild, dvs. præcisionsskydning mod personer, ofte med specielle langtrækkende og nøjagtige automatrifler, samt beskydning med morterer og angreb på vandforsyningen. Senere er Georgien gået til angreb på Tskinvali natten til den 8. august, hvor langt grovere våben...

Nedgangen i tilgangen til universitetsuddannelser i 2008 er ikke en enlig svipser i uddannelsespolitikken. Seminarier og sygeplejeuddannelse har i årevist været ramt af tilbagegang og gennemførelsen af ungdomsuddannelser er på sit laveste i mange år. Uddannelsessektoren er på fejlkurs ,og det skyldes i høj grad regeringens nyliberalt inspirerede uddannelsespolitik med markeds– og eliteorientering, akademisering samt dens generelle nedprioritering af offentlig velfærd. Svigtende tilgang og gennemførelse – ikke kun på universiteterne Nedgangen på 12 procent i tilgangen til videregående...

Sit gennembrud som forfatter fik Solsjenitsyn under Krustjovs kortvarige tøbrud, da han publicerede novellen »En dag i Ivan Denisovitj liv«. Novellen var simpelthen en beskrivelse af en dag i en lejrfanges liv – ikke nogen specielt forfærdelig dag – men en almindelig, grå, beskidt og ussel dag, hvor hvert enkelt lille skridt for at overleve blev beskrevet nøgternt og realistisk. Novellen skrev Solsjenitsyn på baggrund af egne erfaringer. Han kæmpede i 2. verdenskrig som sovjetisk officer og blev dekoreret to gange. Men i stedet for at vende hjem til en heltemodtagelse og et civilt liv, blev...

Præcise på det tidspunkt hvor de vestlige samfund er begyndet at anvende demokratiidealet som et våben i kampen mod indre og ydre modstandere kan styreformen i disse lande strengt taget ikke længere betegnes som demokratisk. Et komplekst sæt af faktorer indikerer, at demokratiet som vi kender det ikke alene fødes med den nationalstatslige orden. Det ser tillige ud til at skulle forsvinde med denne. Tilbage står ganske vist endnu dets formelle institutioner, de frie valg, parlamenterne og de politiske partier, men de antager en stadigt mere indholdstom, til tider næsten ren cermoniel form. Det...

Af Thomas Bonde »Demokratidagsordenen har været et fællestræk mellem os. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at det var forfriskende, da Bush startede sin demokratidagsorden. Det synspunkt, at verdens demokratier og verdens frie samfund må stå sammen om at fremme demokrati og sikre menneskerettigheder, der hvor det er muligt. Det er jo en dagsorden, jeg er meget optaget af«. Således ytrede statsministeren sig til Politiken, i et interview bragt i avisen den 28. februar i år. Dette påståede værdifællesskab er højst opsigtsvækkende, idet det fremprovokerer en række interessante...

Af René Karpantschof og Flemming Mikkelsen Molotovcocktails og tåregasgranater er ikke så ‘udansk’, som nogle tror. Tværtimod er flere mennesker omkommet i politiske konflikter herhjemme i de sidste 25 år. Artiklen præsenterer den første systematiske empiriske kortlægning af politisk vold i Danmark 1946-2008: Hvem har benyttet vold, hvordan og i hvilke situationer? Artiklen rummer også teoretiske bud på voldens rationale og slår fast, at politisk vold nytter – selv, og måske netop, i et demokrati som det danske. Vold, politik og demokrati fra enevældens fald til vore dage »Den 21. marts...