Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

2. januar 2012 - 19:35
Jesper Klein Skuespilleren og fredsforkæmperen Jesper Klein døde af kræft i august, 66 år gammel. Dermed mistede fredsbevægelsen et af sine mest kendte ansigter, og foreningen »Kunstnere for fred« mistede sin formand. Læs artiklen: »Farvel til en rød lejesvend« på Modkraft. Jesper Klein var en utrættelig formand for Kunstnere for fred. Foto: Mette Kramer Kristensen Kollegaen Anne Marie Helger hyldede Jesper Klein som en utrættelig aktivist med et mindeord på Modkraft: »Jesper og jeg stod tit der i silende regn på en eller anden faldefærdig scenekonstruktion eller på en stormomsust, slaskvåd...
24. december 2011 - 12:19
Dyrepasser Peter Carlberg ryster på hovedet. En stærk tatoveret arm peger anklagende i retning af nogle lodne buler mellem benene på en kænguru. – Jeg forstår ikke, hvordan de kunne tage fejl. De troede, at han var en hun, og så gav de ham navnet Snehvide. Men prøv at se det kæmpe klokkeværk dér, siger Peter Carlberg. Snehvide er en »wallaby« en slags dværg-kænguru, der tåler koldt vejr, selv sne. Foto: Mette Kramer Kristensen Den er også gal med farven. Snehvide er albino. Øjnene lyser som hindbærsyltetøj i en sky af sne. Resten af kænguruflokken er gråbrune med mørke øjne. De hopper rundt...
23. december 2011 - 13:42
Julereportage: Mens radioen spillede »Do They Know It’s Christmas«, pakker 50 frivillige fra Roskilde Festival lørdag den 17. december over tusind pakker med legetøj. Pakkerne er gaver til en lille del af de op imod 65.000 børn, der ifølge velgørende organisationer, i år fejrer jul i fattigdom. Gaveindpakningen er en del af kampagnen Roskilde Standpunkt, hvor festivalen siden 2010 har sat fokus på fattigdom og ulighed. Målet med kampagnen er, at Danmark skal indføre en officiel fattigdomsgrænse. Det oplyser Roskilde Festival i en pressemeddelelse. – Folketingets politikere anstrenger sig igen...
22. december 2011 - 14:53
Køb et komplet Occupy Wall Street-LEGO-sæt med knippelbevæbnede politibetjente, demonstranter med protestskilte og nysgerrige tv-journalister til dine børn. Sådan lyder det fristende tilbud i en satirisk reklame-film for et »Occupy Wall Street Riot Brigade« LEGO-sæt fra produktserien »Civil Unrest« offentliggjort på internettet kun få dage før juleaften. Bag den skæve indslag i debatten om politiets hårdhændede behandling af aktivisterne i den verdensomspændende kapitalisme-kritiske græsrodsbevægelse står comedy-kollektivet POYKPAC fra Brooklyn, New York. Se videoen her: Læs artiklen »Occupy...
21. december 2011 - 17:38
Sagen om britisk politis omfattende og kontroversielle brug af infiltratører mod græsrodsbevægelser griber om sig. Otte kvinder med tilknytning til miljø- og dyrerettighedsgrupper har netop offentliggjort et sagsanlæg mod politiets ledelse, da det er kommet frem, at deres kærester gennem flere år i virkeligheden var politi-agenter. Det skriver den britiske avis The Guardian. Læs artiklen »Former lovers of undercover officers sue police over deceit« hos The Guardian. Mark Kennedy blandt »kærester« Kvinderne siger, at de er blevet bedraget og udnyttet følelsesmæssigt i politiets jagt på...
21. december 2011 - 13:07
Tidlig onsdag morgen rykkede politi, kommunalarbejdere og nedrivningsmaskiner ind på Rådhuspladsen i København. Her fjernede de den såkaldte Occupy Danmark lejr, som siden den 15. oktober har været hjemsted for mellem 10 og 15 aktivister. Læs artiklen »Politiet rydder Occupy Copenhagen-lejr på Rådhuspladsen« hos Politiken. Læs artiklen »Områdechef om Occupy-bevægelse: De kan jo ikke lægge permanent beslag på dele af Rådhuspladsen« hos Politiken. Det er anden gang, at Københavns Kommune rydder protestlejren, der er en del af den international kapitalisme-kritiske Occupy Wall Street-bevægelse...
20. december 2011 - 19:52
Et beskedent flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse besluttede den 3. december at oprette Enhedslistens Ungdomsnetværk for partimedlemmer under 30 år. Ved samme lejlighed blev det slået fast med syvtommersøm, at det nye udvalg hverken må være »en konkurrent eller et alternativ« til ungdomsorganisationen Socialistisk UngdomsFront (SUF), der har en samarbejdsaftale med det rød-grønne parti. – Det er naturligt, at man er lidt skeptiske i starten, men jeg tror, at folk med tiden vil opdage, at et ungdomsnetværk vil styrke ungdomsarbejdet i Enhedslisten og på resten af venstrefløjen, siger Sune...
20. december 2011 - 17:02
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International startede mandag en underskriftsindsamling med en appel om, at transkønnethed tages af listen over psykiske lidelser i Danmark. På blot et døgn har flere end 8.000 mennesker skrevet under på protesten, som skal afleveres til sundhedsminister Astrid Krag (SF) i begyndelsen af det nye år. – Jeg tror, at det kommer som et chok for mange danskere, at man i Danmark automatisk bliver erklæret sindssyg, hvis man er født med det forkerte køn. Vi mener, at det er en krænkelse af menneskerettighederne og udtryk for diskrimination, fortæller Helle...
19. december 2011 - 14:58
Nordkoreas øverste leder Kim Jong-Ils bortgang betyder ikke enden for det nordkoreanske samfund. Det vurderer Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea. – Eftersom Kim Jong-Un allerede sidste år blev indsat på en række centrale poster tyder alt på, at statsapparatet er forberedt på magtskiftet, siger foreningens formand Anders Kristensen til Modkraft. Læs portrættet »Kim Jong-un: a profile of North Korea’s next leader« hos The Telegraph Han tilføjer, at udlandets spekulationer om den nordkoreanske Folkerepubliks fremtid er ren ønsketænkning. – Da Kim Jong-Il selv blev...
17. december 2011 - 17:15
Den omstridte bageri-kæde Agnes Cupcakes skrev fredag den 16. december overenskomst med fagforeningen HK Handel. Det sker efter at unge aktivister fra blandt andet HK Ungdom og netværket Fremtidsfighters har aktioneret og lavet blokader mod kædens butikker i København med krav om en forbedring af de ansattes arbejdsforhold. – Jeg er glad for at kunne fortælle medarbejderne, at vi nu har sikret dem ordentlige arbejdsvilkår. De får ret til betaling for overarbejde, og der er bestemmelser om arbejdstid og vagtplaner. Så medarbejderne får en god julegave, siger formand for HK Handel, Jørgen Hoppe...

Sider

Annonce