Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

23. februar 2009 - 15:17
Colombias chefanklager beordrede søndag den 22. februar hovedkvarteret i landets efterretningsvæsen, DAS (Departamento Administrativo de Seguridad, Afdelingen for Administrativ Sikkerhed) undersøgt og ransaget efter anklager om aflytning af fremtrædende journalister, højesteretsdommere og oppositionspolitikere. Læs mere på hjemmesiden for The Guardian (engelsksproget) Læs mere i artiklen »Colombian wiretap scandal grows« på BBC En hel enhed i efterretningsvæsenet er ifølge nyhedsbureauet Associated Press mistænkt for at være på de colombianske narkokartellers lønningslister. Vicedirektøren...
23. februar 2009 - 12:11
Hver gang en kommune udliciterer et procentpoint mere af sine velfærdsopgaver, koster det hver borger i kommunen 136 kroner. Det afslører fagforbundet FOA i en ny, opsigtsvækkende rapport. Undersøgelsen, som er baseret på tal fra Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening, bryder med gængse politiske opfattelser af, at det er billigere for kommunerne at lade private virksomheder udføre velfærdsopgaver som kantinedrift og rengøring på plejehjem eller skoler. Tværtimod ser det ud til, at det er dyrere. – Vi har set på kommunernes regnskaber, og det viser, at kommunernes driftsudgifter...
23. februar 2009 - 12:08
Det passer ikke, når regeringens skattekommission siger, at så godt som alle vil tjene på Kommissionens forslag til skattereform. Kommissionen har ’glemt’ en regning på 15 milliarder kroner, som betyder at 1,7 millioner lavtlønnede danskere vil tabe op mod 5.000 kroner om året på en sådan reform. Og det er stærkt usolidarisk. Det siger LO på baggrund af nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De 15 milliarder kroner er den pris, som erhvervslivet i alt kan komme til at betale via højere afgifter, mindre ’fryns’ med mere, for at få skattelettelser på i alt 35 milliarder kroner...
23. februar 2009 - 9:16
Blodige begivenheder i den colombianske delstat Nariño har bragt guerillabevægelsen FARC tilbage i mediernes søgelys. En gruppe Awá-indianere er blevet dræbt af guerillaer, men er der tale om en legitim likvidering af stikkere eller er det et terror-angreb mod den indianske befolkning? Modkraft.dk har talt med den colombianske menneskerettighedsforkæmper Román Mejía, der har indgående kendskab til forholdene i Nariño. Læs artikel på Modkraft.dk: »FARC tager ansvar for henrettelser« Román Mejía er dansk gift og har arbejdet som vicedirektør for Den Permanente Menneskerettighedskomité i Nariño...
20. februar 2009 - 16:07
Onsdag den 18. februar 2009 startede flygtninge på den italienske ø Lampedusa det hidtil største og mest alvorlige oprør på øen. Oprøret startede i en af de centrale flygtninge- og udvisningslejre, som på nuværende tidspunkt har ca. 800 indsatte, størstedelen af dem tunesere. De latente spændinger i lejren nåede højdepunktet efter at ca. 300 tunesere begyndte en sultestrejke i protest mod, at 107 af dem skulle flyttes til Rom, hvorfra de skulle udvises. I forbindelse med maduddelingen opstod konfrontationer mellem de sultestrejkende og nogle tunesiske migranter, der ikke tilsluttede sig...
20. februar 2009 - 15:10
– Det er rigtigt, at vi har stjålet våben og røvet penge for at støtte PFLP i deres kamp, men når alt kommer til alt, drejer Blekingegade-sagen sig om politik og ikke terrorisme, udtaler Torkil Lauesen, et af Blekingegadegruppens nøglemedlemmer. Sammen med Jan Weimann, der også var med i gruppen, har han sagt ja til at medvirke i et yderst sjældent interview med Modkraft.dk, som de giver i forbindelse med en tekst, de har skrevet til tidsskriftet Social Kritik. I interviewet afviser de en række påstande om deres forbindelse til terror, der i de seneste år har været fremme i medierne. Ifølge...
20. februar 2009 - 15:05
Journalisten Niels Mulvad har i et år forsøgt at finde ud af, hvor der i Danmark ligger virksomheder, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for omgivelserne – på samme måde som fyrværkerivirksomheden i Seest ved Kolding, der røg i luften den 3. november 2004 og ødelagde et helt boligkvarter, som lå op mod fabrikken. Læs mere i artiklen »Terrorlov spænder ben for aktindsigt« på hjemmesiden journalisten.dk Men Miljøstyrelsen under Miljøministeriet har afvist en anmodning om aktindsigt vedrørende risikovirksomhederne med henvisning til et brev fra PET, skriver fagbladet Journalisten, der udgives af...
19. februar 2009 - 15:03
Den colombianske oprørsbevægelse FARC har i en pressemeddelelse, som er offentliggjort på den spansksprogede eksilhjemmeside Anncol.eu taget ansvaret for henrettelsen af otte mænd i den sydvestlige Nariño-provins i Colombia. Læs pressemeddelelsen »FARC: Esta acción nuestra no fue contra indígenas« på hjemmesiden Anncol.eu Læs artiklen »Colombian rebels say 8 Indians killed as informers« på hjemmesiden for International Herald Tribune Læs Human Rights Watch’s og Amnesty Internationals fordømmelser af drabene - begge offentliggjort før FARC’ påtagelse af ansvaret for otte henrettelser (...
19. februar 2009 - 13:01
I Tjekkiet siger 130 borgmestre nej til, at landet skal lægge jord til en radarstation, som USA vil bygge som led i sit fremskudte missilskjold. Onsdag den18. februar tog 20 af borgmestrene til Bruxelles sammen med andre stjernekrigsmodstandere for at mødes med medlemmer af EU-Parlamentet samt medlemmer af det belgiske senat – og for at demonstrere i EU-hovedstaden. Gæsterne fra Tjekkiet ankom i tre fyldte busser og skulle blandt andet mødes med EU-parlamentets vicepræsident, Luisa Morgantini. Samtidig med demonstrationen foran EU-Parlamentet var der også demonstrationer i mange andre byer –...
19. februar 2009 - 12:56
Krigen i Afghanistan har mindst kostet 2.118 civile livet i 2008, fremgår det af en rapport fra FN i Afghanistan. Tallet er det højeste, siden USA indledte angrebet på Afghanistan i oktober 2001 og det er 40 procent højere end i 2007. »Dette foruroligende mønster kræver af parterne, at de tager alle mulige forholdsregler for at undgå drab på civile«, hedder det i rapporten fra FN-missionen. Af rapporten fremgår det, at 39 procent af de dræbte civile – svarende til 828 – er dræbt af de amerikanske soldater, NATO-styrken og regeringstro styrker. 55 procent er dræbt af grupper og militser, der...

Sider

Annonce