Arbejdsgiverretten er på banen igen

Da jeg startede på arbejdsmarkedet for mange, mange år siden blev Arbejdsretten altid omtalt som Arbejdsgiverretten.
Når vores arbejdsgivere fratog os vores tilkæmpede rettigheder, så strejkede vi for at vinde dem tilbage og det lykkedes ind i mellem – ja nogen gange lykkedes det oven i købet at forbedre vores rettigheder.
Når vi nu var i vores fulde ret til at strejke, så ville vi jo ikke straffes for dette efterfølgende.
Alligevel valgte LO og Dansk Arbejdsgiverforening at behandle de overenskomststridige strejker i Arbejdsretten. Blev strejkerne erklæret overenskomststridige, så blev vi idømt en bod.
Vi ville ikke anerkende Hovedaftalen og Fredspligten, som er årsagen til at vi ikke må strejke, medmindre der er meget væsentlige grunde.

Derfor var der ingen tvivl om at vi havde at gøre med Arbejdsgiverretten!
Siden er strejkerne blevet færre og samtidig er vi blevet bedre til at udnytte Hovedaftalen. Den giver arbejdsgiveren ret til at lede og fordele arbejdet, men den siger også han har pligt til at gøre det. Det er arbejdsgiverne ikke så gode til, og så har vi fat i den lange ende. Ligeledes har vi ret til at nedlægge arbejdet hvis vi føler os truet på vores liv, vores ære eller vores velfærd.

Aktioner er nødvendige

Men jeg mener stadig at det kan være nødvendigt at med en god, gammeldags strejke, når vores rettigheder bliver taget fra os og andre muligheder er udtømte.

Det gjorde LFS’erne i 2009 i forbindelse med nedskæringer på daginstitutioner i København.

Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS blev idømt en bod på 1 million kroner i Arbejdsretten for at stå bag strejke og forældreblokade i forbindelse med nedskæringerne.

Det er helt uhørt at der bliver givet så stor en bod til en lokal fagforening i forbindelse med en lokal konflikt.

Den faglige del

Jeg kan ikke vurdere om LFS har været en aktiv del af konflikten eller om de aktionerende pædagoger har kørt konflikten alene. Det har vi Arbejdsretten til at afgøre som beskrevet i ovennævnte Hovedaftale. Hvis LFS’s ledelse har skrevet for meget på Facebook om nødvendigheden af faglig aktivitet og dermed er blevet gjort ansvarlige for aktionerne, ja så har vi lært det!
Arbejdsgiverne og Arbejdsgiverretten har lært at bruge Facebook!!

Forældreblokaderne

Det skræmmende i dommen (nørder kan læse side 22 – 25) er at Arbejdsgiverretten mener at LFS er medansvarlig for forældreblokaderne fordi LFS på sin hjemmeside linker til Københavns Forældre Organisation, KFO.
Det er måske ikke så mærkeligt at LFS linker til KFO’s hjemmeside? Børnenes vilkår i daginstitutionerne er om muligt et fælles interessefelt for pædagoger og forældre.

Alligevel valgte Arbejdsgiverretten at give LFS en kæmpebod, fordi LFS efter rettens mening har opfordret forældrene til at arrangere blokader.
Det er første gang det er sket og det giver skræmmende perspektiver:

• Får tømrerne en bod næste gang der er blokade ved en illegal byggeplads og stilladsarbejderne beslutter at lave en fysisk blokade i solidaritet?
• Får Prosa-folkene i CSC en bod næste gang Fremridsfighters laver en fysisk blokade i solidaritet med de strejkende?

Støt LFS

Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 har besluttet at LFS ikke skal stå alene med den principielle sag og med boden.
Klubben har derfor bevilget 5 kroner pr medlem, i alt kr. 3.000 og vil sætte gang i en kampagne overfor andre klubber og fagforeninger, med en opfordring til at gøre det samme.
Vi må se om Arbejdsgiverretten kommer med en bod til stilladsklubben, når vi nu opfordrer jer alle til at indsætte et støttebeløb på LFS’s konto Reg. 9541, konto 5585821, mrk. Bod.