Banale prioriteringer

Jeg lægger lige Pind-bloggen til side og foretager en intervention i debatten blandt mine med-bloggere. Jeg har ikke tænkt mig at komme med mit eget bud på en venstreorienteret retspolitik lige nu (men jeg vil gerne give nogle bud en anden gang), men som sagt bare bryde ind i debatten og sætte nogle ting på plads. Der er blevet sagt meget vrøvl på både den ene og den anden side, og også meget der til syneladende bare er banalt og politisk uinteressant. Jeg vil her sige noget om det banale.

Et eksempel på en banal udtalelse kunne være den om, at der er nogle mennesker, som er drevet af hævn-begær. Den er åbenlyst korrekt - og dermed i sig selv komplet uinteressant. Det er korrekt at dette er tilfældet. Men det interessante er hvad du synes om dette og/eller hvad du vil gøre.

For eksempel: Hvad er hævnens normative status (dvs: er det ønskværdigt og noget vi bør stræbe efter)? Er det et element i samfundet vi vil fremme? Hvis ikke, hvad vil vi så gøre? Hvis ja, hvorfor? Hvordan kan det være, at denne tendens findes? Er der bestemte ting i samfundet som styrker den? Og så videre. Blot at konstatere at der findes hævn-begær er ikke videre interessant.

Det var ét eksempel. Det samme kan siges om påstande som at "trusler (om straf) af og til virker forebyggende", "folk vil have højere straffe", "kriminalitet er et socialt problem" og meget mere. De er ikke forkerte. Det er ikke dét der er galt med dem.

Det, der er "galt" (eller rettere: interessant) er når disse banale påstande er centrale dele af en politisk udmelding. Der er intet nyt i dem, der er intet interessant i dem i sig selv. Men når de er centrale dele i et politisk budskab, hvor en organisation eller person, siger til omverdenen, at "Det er dette vi står for," så bliver det interessant, og de bliver til noget mere end bare banaliteter og gentagelser af det åbentlyse.

De bliver til en politisk udmelding om hvad for et samfund, man gerne vil have, hvad man vil prioritere, og hvilke værdier man lægger vægt på. Som sådan er de i sig selv allerede ved at blive meldt ud og diskuteret med at at præge samfundet.

Det samme gælder i øvrigt de "omvendte" udtalelser, såsom "ofte virker straf hverken forebyggende eller resocialiserende", "forebyggelse er bedre end afstraffelse" osv. De er korrekte, men kun den mest ignorante vil ærligt betvivle, at de er korrekte. Det er altså ikke deres sandhedsværdi, der er det mest interessante. Det interessante er, hvad man vil gøre med denne viden, hvordan man forholder sig til den - og især: Selve det at man prioriterer disse korrekte udsagn fremfor de andre korrekte udsagn.

Når du skriver et politisk manifest, en pressemeddelelse eller et politisk blogindlæg, som er fyldt med åbenlyse og banale kendsgerninger, så kan du ikke undskylde dig med, at "jeg siger jo bare det, alle i forvejen ved - jeg konstaterer blot det banale". Nej. Du vil noget med at sige det. Der er en grund til at det er lige præcis disse banaliteter du melder ud.

I det omfang din udtalelser er politisk, så ønsker du vel at præge din omverden og dit publikum i en bestemt retning og henlede deres opmærksomhed (og deres følelser) på lige præcis disse banaliteter. Du træffer altså et politisk og moralsk valg (stort eller småt), som påvirker din omverden.

Og du påvirker altså dit publikum forskelligt alt efter om du vælger at udsende en politisk udtalelse om, at straf ind imellem kan være godt, eller om du vælger at lægge vægt på, at det som regel er nytteløst. Du præger dit publikum og sender et bestemt signal om dig selv og om verden - i dette tilfælde om retsvæsnet - når vælger at skrive om den voldelige og asociale forbryder, der skaber angst blandt sine magtesløse naboer, fremfor for eksempel at skrive om den fagligt aktive, der skal i fængsel efter at have deltaget i en blokade for at forsvare lokale arbejdspladser. Ligeledes er der forskel på, om du vælger at skrive om "sociale bedragere", der forsøger at få det meste ud af sin overførselsindkomst, eller om "multinasserne", der (fuldt lovligt) ikke betaler skat. Eller om du vælger at skrive om "kriminelle asylsøgere" fremfor for eksempel historien om hvad de flygtede fra.

Alle disse historier er dele af virkeligheden, og som sådan er de egentlig ikke særligt interessante rent politisk. Alle skal dækkes af journalister, men der er forskel på at lave journalistik og at komme med en politisk udmelding af den slags, vi taler om her (vi ignorerer lige den banale kendsgerning at journalistik også består af nøjagtigt samme slags til- og fravalg og dermed også er politisk). Når du vælger at lægge vægt på den ene slags banaliteter i din politiske udmelding frem for den anden, så er det fordi du ønsker at sende et signal om, hvad du står for, hvad du mener bør prioriteres, og hvilken retning du vil præge samfundet i.

Altså: Hvis et parti vedtager et politisk program eller udtalelser, hvor de prioriterer begreber som "straf", "fængsel", "udvisning" (for blot at tage nogle få eksempler), fremfor begreber som "resocialisering", "forebyggelse" osv. så ér det altså et udtryk for en bestemt politisk kurs for det pågældende parti og det samfund, det melder noget ud til.

Hvis det ikke var ment som sådan, så er der altså noget galt i ens evner til at kommunikere. Jeg køber i hvert fald ikke påstanden om, at "vi siger bare det banale - det er ikke et udtryk for nogen politisk kursændring". Hvis der blot var tale om apolitiske konstateringer (noget deskriptivt), så ville man jo for pokker ikke prioriterer at melde det ud til omverdenen som noget politisk (normativt).

Politik er ikke at påpege det banale og eksisterende, men at fortælle hvordan man mener, verden bør være. Træffer du et bevidst valg om at prioritere X fremfor Y i din politiske udtalelse, så er det fordi du mener, at X bør være vigtigere end Y. Det er i hvert fald det signal du sender.

Og hvis dit program igår lagde vægt på Y, mens du idag lægger vægt på X, så sender du altså et signal om, at du har skiftet kurs og tog fejl igår - uanset at du bagefter og med små bogstaver fortæller at begge dele skam er vigtige. Hvis begge dele er vigtige, hvorfor prioriterede du så den ene frem for den anden i din politiske udtalelse? En politisk udtalelse bør altså opfattes som noget politisk.

Hvis det ikke forholdt sig sådan, så ville din udtalelse, din pressemeddelelse, dit blog-indlæg osv. jo netop bare være... banalt.

Dette indlæg burde også være banalt. Forhåbenligt er der ingen, der er vildt overraskede eller provokerede over noget her. Men desværre er indholdet ikke mere indlysende, end at den debat, der har været i en 3-4 indlæg her på Modkraft, gav mig lyst til at gøre opmærksom på disse banaliteter. Det banale skal jo siges ind imellem, og naturligvis er der en grund til at jeg vælger at gøre det. Det interessante ved banaliteter er ikke indholdet - det er valget om at sige dem.

Jeg kunne sige langt flere banale ting, men kan vi ikke få nogle interessante visioner istedet? I stedet for at beskrive hvordan ting er, ville det være mere interessant at fortælle hvordan vi gerne vil have, at de bliver. Blot at gentage banaliteter om det eksisterende, som om det var det eneste mulige, er vel egentlig et ret konservativt projekt, er det ikke?

Opdatering og PS: I forængelse af dette indlæg vil jeg hermed anbefale at man også læser Anne Mettes betragtninger om retorik og politik, som blev skrevet samtidig med dette.