Annonce

15. februar 2010 - 12:55

Christiansborg tager afstand til Femølejren.

Det forlyder nu i gangene på Christiansborg at et flertal vil kigge nærmere på 8. Marts og kvindebevægelsen.
Den danske kvindebevægelse tog sit udspring i Folkets Hus på Jagtvej 69 for 100 år siden.
Det resulterede i masser af møder – kun for kvinder!

Senere så vi jo hvordan Københavns Kommune ikke kunne håndtere huset på Jagtvej 69
– jo der er mange gode grunde til at kigge nærmere på møder og fora, hvor mænd ikke har adgang.

Gennem de sidste mange år har vi måttet konstatere at rigtig mange børn har været slæbt med til Femø-lejrene om sommeren. De stakkels børn har været udsat for en hel lejr, kun med kvinder og som følge af dette - livslange traumer
– spørg bare Sebastian Dorsett!

Det er derfor godt at politikerne på Christiansborg nu tager fat på alle de fora, hvor mænd ikke har adgang.

Integrationen virker

Villy, Henrik Dam og mange andre har erkendt at de var for hurtig ude med riven efter Holberg-skolen.

Men jeg har ikke hørt nogen af dem sige at det faktisk er en rigtig god ide med disse møder, at Københavns Kommune og skolerne har gang i nogen rigtig gode initiativer.

Det er skræmmende at disse Christiansborg politikere ikke tør sige at disse initiativer virker.
Befriende er det derfor at læse Karen Sybergs kommentar til denne virkelighed

Har de holdninger i S og SF?

Problemet er bare at oppositionen (læs S og SF) ikke tør stå ved disse værdier - værdier, som de sidste mange år har skabt en vellykket integration for rigtig mange med flygtninge eller indvandrerbaggrund - og en vellykket integration for vi andre!

Hvis ikke vi tør stå ved disse værsier, så får vi ikke ændret den grimme udvikling.
Kan I nævne nogen i S og SF , som tør sige dette højt??

Det skræmmende er hvor nemt højrefløjen får lov at sætte dagsordenen.

Læs interviewet med Inger Støjbjerg og se en mikrofonholdende journalist præsentere hende som en forkæmper for ligestilling – uden at hun bliver stillet til regnskab for regeringens politik.

Det kan vi alle sammen gøre bedre og vi må hjælpe S og SF på banen igen.

Annonce