Nogen påstande er simpelthen for idiotiske, langt-ude og vanvittige til at man burde kommentere dem.
Påstande som at Obama ikke er indfødt amerikaner, at månelandingen ikke fandt sted eller at 9/11 var organiseret af USAs regering er af den type. Selvom de rent teoretisk godt kunne være mulige, så er de så langt ude og usandsynlige, at de i sig selv burde udgøre en anklage mod den mentale sundhed og politiske troværdighed hos dem, der fremsætter dem. Andre påstande er endnu mere vanvittige - for eksempel idéer om at Jorden er flad, at Bornholm i virkeligheden ikke findes, eller at det er umuligt at bygge huse med mere end tre etager. Den sidste slags kan man jo forvisse sig selv om falskheden af ved at undersøge emnet selv - enten ved at studere faglitteraturen eller ved simpelthen bare at gå ud og se sig omkring.
Som sagt burde det ikke være nødvendigt at kommentere eller forsøge at tilbagevise den slags. En person der fremsætter den slags vanvittige teorier burde jo allerede dermed have fordømt sig selv til aldrig mere at blive taget alvorligt af de andre medlemmer af samfundet.
Men hvad nu hvis der faktisk er andre samfundsmedlemmer som tager den slag vanvid alvorligt? Hvad hvis der faktisk er nyhedsmedier og politiske partier, der tager den slags idioti til sig og ligefrem promoverer det? Hvis de "ansvarlige" medier og politikere er med til at sprede tvivl om åbenlyse kendsgerninger, som ingen med en smule fornuft ville tvivle på - og hvis de gjorde, så kunne de få dem bekræftet ved selv at undersøge dem - så kan den slags galninge altså godt blive farlige.
I så fald er det desværre nødvendigt for mennesker med bare en smule intelligens og selv-respekt at sige fra og gøre sit til at begrænse spredningen af dumhed og vanvid i samfundet ved at påpege det åbentlyse. Det nytter måske ikke så meget, for folk der er villige til at tro på langt ude vanvid uden belæg er nok næppe modtagelige for fornuft eller villige til at give slip på sine febervildelser. Men lad os alligevel prøve.
Jeg ved ikke hvor det stammer fra - andet end at det må være et sted langt ude på højrefløjen, helt derude hvor de knap nok kan finde ud af at spænde sin skrårem, derude hvor de er bange for at regeringen putter fluor i vandet for at kontrollere folks tanker, og hvor Den Ny Verdensorden længe har været virkelighed og frimurerne og jesuitterne i al hemmelighed har dannet en verdensregering - men en eller anden stjerne-tosse fik på et tidspunkt den idé, at Sverige i virkeligheden ikke er noget parlamentarisk demokrati.
Nej, der er ikke tale om den legitime diskussion om, at Sverige som alle andre repræsentativt parlamentariske stater ikke er særligt demokratisk, fordi det parlamentariske parti-system ikke udgør noget egentligt folke-styre, eller fordi valg-konceptet er en slags cirkus, der afholder folk fra at tage stilling til de virkelige magtorganer i samfundet, eller fordi der er indbyggede problemer i systemet som fungerer imod hensigten. Der er ikke tale om nogen filosofisk kritik af den almindelige opfattelse af ordet "demokrati" eller noget ønske om at diskutere alternativer til parlamentarismen.
Der er tale om lallende rablende galninge, som vitterligt mener at Danmark og mange andre lande er fuldt ud demokratiske, mens valgene i lige præcis Sverige er falske og ikke egentligt demokratiske i den normale borgerligt-demokratiske forstand. Altså, konspirationsteoretiske tosser som mener at Sverige - i modsætning til de lande, der ellers minder om Sverige - i virkeligheden er et diktatur.
I et samfund, hvor hjerneskade og skizofrene vrangforestillinger ikke udgør folkesygdomme, ville det ikke være nødvendigt at spilde et eneste ord på at kommentere den slags vrøvl. I et samfund præget af et vist uddannelses- og intelligensniveau ville enhver, der fremsagde sådan en teori, straks blive mødt af overbærende latter, og hvis han insisterede på sin konspirationsteori, så ville han blive forvist til en rolle som "landsbytosse", som ingen længere ville lytte til. I et samfund, hvor medierne har respekt for sig selv og for befolkningen, ville ingen aviser bekræfte en sådan tosse i hans vrangforestillinger eller være med til at sprede hans bizarre teorier og dermed være med til at legitimere dem.
Men sådan et samfund er Danmark altså ikke. Som sagt ved jeg ikke hvem der fandt på det, men nu har denne tosse altså fået spredt sin vanvittige teori - med hjælp fra lige så vanvittige politikere, uvidende og selvhadende journalister og en befolkning, som dels er blevet vildledt så mange gange af løgnagtige spindoktorer og så videre og dels ikke længere orker at sige fra overfor den evindelige strøm af dumhed.
Men nogen er altså nødt til at sige fra overfor vanviddet og dumheden, for det er altså smitsomt og kan være både sundheds- og samfunds-skadende.
For nu disktueres det kraftedeme seriøst i de fleste danske aviser, hvorvidt Sverige mon ikke i virkeligheden er et diktatur, og mon valget på søndag i virkeligheden ikke bare er en farce. Jeg er godt klar over, at Jyllandsposten næppe kan anses som et medie med nogen respekt for journalistiske eller etiske standarder, så det undrer mig ikke, at de bringer denne konspirationsteoretiske omgang vanvid, hvor den eneste sætning med et gran af sandhed er sætningen "det er da løgn".
Men hvis Danmark generelt var et samfund hvor et minimum af fornuft, saglighed og dømmekraft blev respekteret, så ville Ralf Pittelkow da i hvert fald være blevet fordømt vidt og bredt som den stjerne-tosse, han er, og Jyllandsposten ville for altid være afskrevet fra at blive betragtet som noget seriøst medie. Pittelkow ville være henvist til rollen som manden der råber "rumvæsner stjal min baby" og JP som det tabloid-skrift som bringer historien.
Men i Danmark er der ingen forargelse, der er knap nok nogen forbløffelse. Ingen hæver et øjenbryn eller stemmen når galninge fremsætter vanvittige teorier i landsdækkende medier, og disse galninge kan beholde deres rang og anseelse som politiske kommentatorer og "analytikere". Det er altså et tegn på at der er noget, som er galt, i det danske samfund (det er ikke noget der er unikt for det danske samfund, men immervæk noget der er galt. At andre lider af den samme sygdom gør ikke patienten rask).
Og det er ikke bare medierne. Det danske samfund regeres ligefrem af konspirationsteoretiske tosser, som vil benytte deres politiske magt til at handle ud fra deres galematias-forestillinger.
Alle og enhver ved efterhånden at den konservative klaphat, Naser Khader, ikke ved hvad ordene "demokrati" og "ytringsfrihed" betyder. At han skriver noget vås om, at der ikke er ytringsfrihed i Sverige, fordi den svenske stat ikke har tvunget en privat TV-station til at vise en bestemt politisk reklame, kan derfor ikke undre nogen. Han skriver så meget der ikke giver nogen mening.
Men når hans beskrivelse af Sverige som et "u-land" officielt deles af den danske regering, så er vanviddet altså ikke begrænset til nogle enkelte tosser. Så er det officiel dansk statspolitik! Repræsentanter fra de tre danske regeringspartier vil nu sende valgobservatører til Sverige for at indføre demokrati i nabolandet og regeringen vil officielt tage emnet op i internationale fora.
Jamen hvad sker der da for jer? Enten regeres Danmark af galninge, der tror på langt-ude konspirationsteorier, eller også er de politiske magthavere villige til at promovere de mest vanvittige teorier - og sågar forsøge at skabe diplomatiske og mellemstatslige kriser - fordi det passer ind i deres politiske planer om at holde den danske befolkning forvirret og uvidende.
Men forhåbenligt er det ikke kommet så vidt, at danskerne generelt hopper på hvad som helst, bare fordi det promoveres af magt-eliten og af det meste af medie-billedet. Påstanden om at Sverige er et diktatur er så langt ude, at kun en virkelig dum eller virkelig kynisk person kan fremsætte den, og den burde være af den type, som enhver med en smule fornuft bare ville grine af. Men når den støttes af så magtfulde institutioner, og når den gentages ofte, så kan man jo godt komme lidt i tvivl.
Så er det jo så heldigt at der er tale om en af de påstande, som man selv kan studere. Virkeligheden kan faktisk godt observeres af almindelige mennesker. Man kan for eksempel tage til Sverige, se på hvordan et valg fungerer, og tale med nogle svenskere om, hvorvidt de føler at de lever i et diktatur.
Så vil man blandt andet finde ud af at de har en anden måde at udfylde stemmesedler på, men at det ikke rigtig udgør den store kvalitative forskel. Forskellige lande har forskellige valgsystemer uden at de af den grund bliver kaldt "udemokratiske". Man vil også finde ud af at folk brokker sig og går rundt og har nogenlunde de samme problemer som i Danmark.
Man kan også studere sagkundskaben og læse analyser og sammenligninger af verdens stater, og se hvordan Sverige klarer sig på forskellige parametre, som kan betragtes som relevante for at afgøre hvor "demokratisk" et land er.
Hvis man gør det sidste - hvilket enhver journalist og redaktør, der har bare en tøddel af selvrespekt, naturligvis ville gøre, hvis de beskæftiger sig med den tossede påstand - så opdager man noget interessant: Sverige er ikke bare et demokrati på linie med alle de andre repræsentativt-parlamentariske stater, som er relevante at sammenligne med. Sverige er faktisk det mest demokratiske demokrati af dem alle!
Ordet "demokrati" har ingen fast betydning og der er naturligvis masser af plads til diskussion omkring hvilke faktorer man bør undersøge for at fastslå hvor "demokratisk" en nation er. Men ingen - ingen! - faglige eller saglige undersøgelser, uanset hvilken definition de opererer med, vurderer Sverige som noget som helst andet end et typisk demokrati. De fleste konkluderer faktisk at Sverige er i toppen blandt verdens demokratiske nationer.
Se for eksempel resultaterne fra The Economist Intelligence Unit’s Index of Democracy 2008: Sverige er nummer 1 som verdens mest demokratiske land:
Hvis vi ser lidt nærmere på de parametre som forskerne har studeret, kan vi se, at Sverige ligger i toppen på dem alle sammen. Sverige har har både et af verdens mest demokratiske og pluralistiske valg-procedurer, mindst korrupte administration, største politiske deltagelse blandt befolkningen, mest demokratiske politiske kultur og de bedst sikrede borgerrettigheder:
Det er de faktorer tilsammen - kombineret med den åbenlyse kendsgerning at der er "frie valg" ligesom i de fleste andre parlamentariske demokratier - som gør, at Sverige bliver topscoreren blandt alle verdens nationer, når det angår demokrati.
Naturligvis kan man vælge at vurdere andre faktorer mere end dette demokrati-index gør, men man kommer frem til nogenlunde samme resultat. Pointen er ikke at det svenske demokrati er perfekt eller at Sverige ikke kan eller bør kritiseres. Jeg kunne i øvrigt aldeles ikke drømme om, at hævde at definitionen på "demokrati" bør begrænses til den styreform, de har i Sverige eller andre steder. Demokrati er et begreb og et fænomen som kan og skal udvides konstant, og ingen definition bør tages som endegyldig.
Men helt ærligt. Spænd lige hjelmen! Påstanden om at Sverige skulle være væsentligt mindre demokratisk end Danmark, eller at der ikke er hemmelige valg i Sverige, er intet andet end en langt ude konspirationsteoretisk omgang idioti, og ingen, der tager sig selv seriøst, kan tage den slags vrøvl seriøst.
Aviser der trykker den slags vanvid kunne lige så beskæftige sig alvorligt med påstandene om at George Bush stod bag terrorhandlingerne den 11. september 2001, og partier der kræver valgobservatører sendt til Sverige på det grundlag kunne lige så godt kræve en undersøgelse af om månelandingen nu også fandt sted. Medier, politikere og kommentatorer, der spreder den slags idioti, gør sig selv til grin og burde miste enhver form for troværdighed.
For det burde være klart for enhver, at den eneste grund til at sprede denne tåbelige historie er, at visse politiske kræfter i Danmark ikke bryder sig om visse politiske kræfter i Sverige, og for at få magt i Danmark syntes de, at det var belejligt at benytte dæmoniseringen af hele det svenske samfund, som så kan fremstilles som symbolet på deres modstandere i Danmark. Det har intet med Sverige eller det svenske demokrati at gøre men alt at gøre med nogle udemokratiske kræfter i Danmark.
Det er utroligt - utroligt trist - at man overhovedet skal beskæftige sig med den slags vrøvl. Men nogen er altså nødt til det.