Annonce

31. januar 2012 - 18:17

Efterlysning: Politisk rygrad savnes

At positive overraskelser i politik er flygtige forbigående briser, er næsten lige så stensikkert som at karrieremagere er i lommen på spindoktorer og at borgerlige politikere er i lommen på banker.

Da SUF i slutningen af 2009 lancerede kampagnen ”de rige skal betale for krisen”, nærede vi ingen illusioner om at andre ungdomspartier skulle tilslutte sig denne parole, selvom den i grunden er lige så simpel og selvindlysende som den er retfærdig og i flertallets interesse.

At blive kontaktet af DSU og SFU to år senere, der inviterer til en fælles kampagne med et lignende udgangspunkt under parolen ”Jeres krise – jeres regning”, var derfor en stor, men kærkommen overraskelse. Tænk engang; har de to ungdomsorganisation til, hvad der er imellem tiden er blevet, regeringspartier, virkelig modet og viljen til at lægge pres på den nye regering for en (mere) retfærdig fordeling af krisens byrder? Det lød for godt til at være sandt. Og det var det desværre også...

Der skulle åbenbart ikke mere til end en opringning fra en ledende spindoktor i Socialdemokratiet, for at få dem til at lægge deres kampagneplaner på hylden. Nu lyder det fra SFU’s forkvinde, Gry Möger, at ”Vi har ikke interesse i at forværre de realpolitiske muligheder i regeringen.” En besynderlig kommentar! Siden hvornår forværrer det muligheden for at få en fornuftig politik igennem at man argumenterer offentligt for den? Hvordan kan det skade realpolitiske muligheder at fremføre et konkret realpolitisk krav? Man kunne få den tanke at ”realpolitik” er blevet et synonym for ”karrieremuligheder”?

Tilbage står SUF så åbenbart alene med at turde fremføre den pointe at Magrethe Vestager er i lommen på bankerne. En pointe der er så indlysende at selv Det Radikale Venstres tidligere sekretariatschef, Anders Kloppenborg siger det højt; ”Det handler om, hvor man får sine råd fra. Og jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at Finansrådet har øvet en overordentlig kraftig lobbyvirksomhed lige ind i hjertekulen på Det Radikale Venstre”.

Tilbage står spørgsmålet om hvad der er mest pinligt og utroværdigt i politik; at være i lommen på banker eller at være til falds for spindoktorer? Men svaret er måske underordnet eftersom resultatet ser ud til at være det samme; en overdragelse af politiske beslutninger til bureaukrater og administratorer. Hvad enten rådgivningen dikteres af hypoteser om økonomiske konjunkturer eller af forventninger til svingningerne i meningsmålinger, udhules fundamentet for reelle politiske modsætninger.

Hvis jeg var naiv nok til at have troet på en hvis politisk rygrad i DSU og SFU, havde jeg nok været skuffet i dag. Men skuffet er jeg faktisk ikke. Blot bitter - over hvor forudsigeligt det i grunden er at SUF igen står alene blandt ungdomsorganisationerne med den indlysende pointe at de rige skal betale for krisen og at Det Radikale Venstre står i vejen for dette fordi de er i lommen på bankerne.

Annonce