Graffiti - en del af dansk kulturarv

Karen Jespersen har begået en helt hysterisk skrivelse i Berlingske i anledning af at en jydsk knægt har begået noget graffiti på en af Jellingestenene.

Jeg synes det giver et fantastisk indblik ind i den bitre og ængstelige - nærmest konspiratorisk paranoide - nationalkonservative mentalitet, som plager så mange mennesker for tiden. Indlægget viser nemlig at Karen Jespersen foragter det danske samfund.

Men først og fremmest, så viser det, at hun på trods af sin uddannelse i historie og arkæologi ikke ved særligt meget om Danmarks historie.

Sædernes forfald

Selvom hun idag er medlem af et parti, der kalder sig "liberalt", er hendes kronik en fremvisning i reaktionær, nationalistisk ultra-konservatisme, hvor hun får kædet denne begivenhed sammen med alt, der åbenbart er galt med det danske samfund: Fra respektløs humor, ungdomsoprøret i 1970erne (som hun vist selv var en del af), pjæk, manglende disciplin og for få undervisningstimer i skolerne (der glemte hun vist at nævne noget om de nedskæringer hendes egen regering bl.a. har været med til at lave), indvandring og kulturel forandring, generel slendrian, manglende autoritetstro og meget meget mere.

Alt sammen er det eksempler på, at det danske samfund er i forfald, og det er åbenbart dét, der er grunden til at en 15-årig dreng er blevet forvirret og har tagget på en sten af kulturhistorisk betydning. Graffitien er intet mindre end "et udtryk for opløsning af normer, kultur og fællesskab".

Verden er kort sagt af lave og sæderne er i forfald og det hele er noget møj i Danmark, og Dybbyl Mølle maler også helt af helvede til. Det er derfor der er bandekrig, svineinfluenza og graffiti.... eller noget. Jeg er ikke sikker på hvordan det alt sammen hænger sammen, men det gør det altså.

Alle dårligdomme skyldes nemlig at samfundet har forandret sig, og intet er som det var engang, og derfor ved man ikke hvad der er op og ned og hvad man skal tro på og derfor har de unge ingen værdier og respekt længere... Og det er jo også alt sammen venstrefløjens skyld.

Ja-ja, det har vi hørt før - bl.a. fra den danske selvudnævnte "frihedsminister" Søren Pind.

En nationalist, der foragter sin nation?

Karen Jespersen virker altså ikke ligefrem som en person, der bryder sig særligt meget om landet Danmark og dets kultur idag. Dette på trods af at det ellers er én af hendes anklager mod det danske samfund - at der ikke er nok, som "glæder sig over Danmark" og over "dansk kultur, historie og det danske sprog".

Selvom hendes projekt altså er klassisk konservativ nationalisme, hvor vi skal have "de gamle" værdier "tilbage" og dyrke Fædrelandet & Forfædrene og det mytologiske forhistoriske og ensartede "kultur-fællesskab", så er Karen Jespersens bitre skrivelse jo absolut ikke skrevet af en person som "glæder sig over Danmark", og hun har ingen respekt for de sidste 40 års danske historie. Tværtimod mener hun jo tydeligvis at dansk kultur de sidste årtier er lige til at lukke op og skide i.

Som så mange andre bitre gamle folk har gjort igennem hele menneskehedens historie, ønsker hun sig tilbage tilbage til dengang hun selv var ung, og hvor de unge havde andre værdier og mere respekt for de ældre og for traditionerne (selvom de ældre på det tidspunkt sikkert sagde det samme som hun gør idag - og sådan har det vel altid været).

Men det kuriosum at en person, der er så bitter over sit land, anklager andre for ikke at værdsætte sit land nok, lægger vi lige til side. Det er ikke det jeg vil anklage hende for her.

Modsat Karen Jespersen mener jeg nemlig godt at man må kritisere sit land og dets kultur, og jeg har absolut intet imod at kulturer og værdier forandrer sig. Jeg vil ikke tilbage til hendes uhyggelige samfund med "kæft, trit og retning og "respekt for autoriteterne" og traditioner som ikke må forandres.

På dét punkt er jeg nok en hel del mere liberal end Karen Jespersen nogensinde har været. Jeg sætter pris på en kultur, der formår at udvikle sig til det stadig bedre.

Jellingestenen og vikinge-tiden

Det er ikke så meget Karen Jespersens foragt for det moderne Danmark eller hendes politiske holdninger, der slog mig ved læsningen af hendes kronik.

Det var snarere hendes fuldstændigt manglende respekt for og kendskab til den relevante danske historie, som var udgangspunktet for kronikken. Hovedsageligt hendes manglende respekt og kendskab til den del af den skandinaviske historie, som netop Jellingestenen repræsenterer: Vikingetiden.

Jellingestenen kan godt nok siges at symbolisere afslutningen på vikingetiden, da den er et monument for en konge, der løgnagtigt påstår at have vundet både Danmark og Norge og "kristnet danerne".

Hvis dette var sandt, så ville Harald Blåtand have været den der endegyldigt afsluttede vikingetiden. Men det var altså bare pral - vikingetiden varede lidt endnu, og Danmark var endnu ikke den kristne nationalstat med enevælde og statsreligion, som det senere skulle blive til.

Jellingestenen er altså et dårligt symbol på kristningen af Danmark, for den blev rejst på et tidspunkt hvor det var meget få i Danmark som endnu var blevet tvunget til assimilering ind i det romerske rige og dens religion. Jellingestenen er altså fuld af løgn.

Det kan man også se af det, at praleriet på Jellingstenen netop er skrevet med runer og ikke det latinske alfabet, som kom med den sydeuropæiske indvandrer-religion, der blev så populær blandt den danske elite senere hen.

Vikingerne skrev med runer, og vikingerne havde ingen nationalstat - de rejste rundt over en stor del af Jorden, og de bosatte sig overalt hvor de kom frem, tog arbejde i fremmede områder, hentede koner (og måske også mænd) med tilbage til Skandinavien, eller slog sig ned permanent.

Man kan altså ikke påberåbe sig vikingerne, hvis man vil argumentere for lukkede nationale fællesskaber. De var globale rejsende, som satte sit aftryk på andre kulturer rundt om i Verden.

Jellingestenen er et symbol på en graffiti-kultur

Og det med at de satte deres "aftryk", det mener jeg helt bogstaveligt. For noget andet vikingerne gjorde, det var at skrive graffiti overalt hvor de kom frem. Overalt hvor der har været vikinger, der kan man finde deres hærværk i form af runer på stene, mure og statuer. De skrev ting som "Her var jeg" og "Mig og min ven skrev det her", og og så pralede de overfor hinanden om hvad de havde gjort og den slags.

Jellingestenen er netop selv sådan et stykke vikinge-graffiti. Udover det ovennævnte pral, så står der også ting som "det var mig der skrev det her" på den. Tagging er altså en gammel dansk sport med rødder helt tilbage til vikingetiden. Der er altså intet nyt eller "udansk" i det, når en dansk knægt skriver "Gelwane" e.l. på en sten.

Og det var altså ikke bare tomme sten ude i naturen, som vikingerne skrev på. Det var som sagt både kunstværker og bygninger, som blev over-mejslet med vikingernes graffiti-runer. Og de gik også rundt og skrev på andre folks kunstværker.

Og de vidste sgu godt, at det ikke var alle der ville sætte pris på det, men de gjorde det alligevel, for det var en del af deres kultur, og de syntes selv at det var fedt.

Piræus-løven i Venedig blev overmejslet med vikinge-graffiti (billede fra Wikipedia)

Det kan man bl.a. se på Piræus-løven i Venedig, som blev over-mejslet af de skandinaviske vikinger, som arbejdede for Kejseren af Konstantinopel. Piræsus-løven var på det tidspunkt omtrent lige så gammel som Jellingestenen er idag. Der skrev de skandinaviske vikinger bl.a. noget så flabet som:

"Asmund skar disse runer sammen med Asgeir og Thorleif, Thord og Ivar, på anmodning fra Høje Harald, selvom grækerne overvejede og forbød det."

De var altså udemærket godt klar over, at de ikke skulle skrive på den statue! Men det var de ligeglade med - de overdækkede den simpelthen med deres skriverier og pralerier. Det er bl.a. det der er med til at gøre statuen speciel idag.

Piræus-løven er ikke den eneste kultur-skat, som har vikinge-graffiti på sig. De kunne bl.a. heller ikke holde sig fra at tagge på murene hos deres arbejdsgivers pallads Hagia Sofia i Konstantinopel. Således kan man finde spor af vikingerne rundt omkring i verden, ligesom man kan med nutidens graffiti-crews.

Graffiti var altså en del af vikingernes kultur og altså en del af den kultur, som netop Jellingestenen repræsenterer. Hvis Karen Jespersen vil respektere Jellingestenen og den kultur og de traditioner, som den symboliserer, så må hun altså også anerkende, at graffiti er en del af den. For uden vikingernes graffiti-kultur ville der slet ikke være en Jellingesten!

Historie-løse Karen

Dette indlæg er ikke skrevet som nogen generel opfordring til eller forsvar for at lave graffiti på kulturhistoriske klenodier eller andre ting, som andre mennesker sætter pris på.

Bare fordi vikingerne rejste rundt i verden og skrev på mure, sten og statuer, så betyder det jo ikke at vi andre absolut også skal gøre det. Man må nemlig godt forholde sig kritisk til sine forfædres traditioner!

Men der kan ikke være nogen tvivl at grafiti er en del af skandinavisk kultur som går meget længere tilbage end både Karen Jespersen, monarkiet, kristendommen og Jellingestenen. Det er altså ikke noget der er kommet med hverken 68-oprøret, indvandrere, skolereformen eller noget andet af det Karen Jespersen vrøvler om. Graffiti er en dansk tradition og en del af dansk kultur på både godt og ondt.

Hvis det er så vigtigt at have respekt for traditionerne, så er graffiti én af dem man ikke kommer uden om. Ikke at det spiller nogen rolle for mig, men hvis man skal følge Karen Jespersens logik, så er graffiti i hvert fald mere "dansk" end kristendom - i den forstand at det har været i Danmark længst.

Det ville hun vide, hvis hun faktisk havde den smule respekt for sit lands historie, at hun havde sat sig lidt ind i den. Men det har hun ikke. Alligevel forlanger hun af andre, at de skal respektere og interessere sig for "dansk historie, kultur og sprog". Det er da lidt hyklerisk, synes jeg.

Karen påstår, at venstreorienterede mener, at man automatisk er "nationalist og højreorienteret" hvis man interesserer sig for "dansk kultur, historie og det danske sprog". Løgn og latin, Karen. Jeg er venstreorienteret og jeg interesserer mig for alle disse ting - og det kunne ikke falde mig ind at kalde historikere eller sprogforskere for den slags grimme ord alene på grund af deres faglige interesse.

Karen Jespersen er derimod både nationalist og højreorienteret, men hun er jo faktisk ikke egentlig interesseret i historie - selvom hun altså både har læst historie og arkæologi på universitetet. Det ser man dels af hendes manglende viden om Jellingestenen og vikinge-tiden.

Men man ser det i endnu højere grad af hendes forskruede opfattelse af hvor godt det var i "gamle dage". Så godt var det nemlig slet ikke dengang med spanskrør og discipling og autoritetstro og enevælde og alt det der. Det er faktisk godt at vi er sluppet af med den slags.

Det ville hun også vide, hvis hun havde haft lidt respekt den nyere historie - og hvis hun i det hele taget satte pris på sit land og den udvikling det har gået igennem.