Annonce

3. november 2012 - 11:21

Krystalnatten 1938

Vi nærmer os den 9. november, datoen hvor Hitler i 1938 organiserede en frygtlig progrom mod den jødiske befolkning, som endnu levede i Nazityskland. Mange jøder boede stadig i landet, fordi det var svært at forlade sit fædreland, og fordi de ikke kunne tro, at Hitlerstyret kunne holde ret længe i Goethes og Schillers hjemland.

Men det var meget naivt.

Hitler havde, efter Olympiaden i 1936 var overstået, systematisk planlagt udryddelsen af alle jøder og andre mindretal i Tyskland. For Romas og Sintis blev jo også ofre for den vanvittige raceteori, som nazisterne dyrkede, hvor alle "ikke-ariere" blev betragtet som undermennesker.

1938 skulle blive optakt til forberedelsen af Anden Verdenskrig. Hitler og hans kumpaner ville erobre og beherske alle europæiske lande. Gestapoafdelinger i hele landet var godt i gang med forberedelserne. Man har efter krigen fundet mange dokumenter, som kan bevise det.

Om aften den 9. november begyndte det feje overfald på jødiske borgere i alle dele af landet. Man satte ild til 191 synagoger, kun få blev forskånet – fordi de lå i nærheden af beboelseshuse. Men 815 butikker og 29 store varehuse, der var ejet af jøder, blev ødelagt. 20.000 jøder blev af brølende SS-horder arresteret og sendt til KZ-lejre.

De ville også hente min far, men heldigvis kunne han skjule sig i et sommerhus. Men de kom og truede min mor og slog hende, fordi hun ikke blot ville fortælle, hvor min far befandt sig. Vi var frygtelig bange, og de truede med at komme tilbage. De havde så travlt, at det ikke skete. Men vi gennemlevede en frygtelig nat, som jeg aldrig vil glemme.

Hitler betegnede i en tale, han holdt den nat, hele aktionen som "folkets vrede". Men Krystalnatten var længe forberedt af  Gestapo og SS-bødler. Og det viste sig snart, at Krystalnatten kun var begyndelsen til at sætte hele Europa i flammer og iværksætte klapjagt på alle Hitlermodstandere i alle europæiske lande, efter Hitlertysklands besættelse af landene.

Man havde siden Hilers magtovertagelse i 1933 opdraget den tyske befolkning, specielt ungdommen, med den nazistiske raceteori og det hadske sprog, som den jødiske professor Victor Klemperer har beskrevet så godt.

Mine forældre var flyttet fra den lille provinsby Holzminden til Berlin og håbede der på at kunne at leve roligt. I Berlin gik jeg på en jødisk privatskole, fordi jødiske børn ikke længere måtte gå på folkeskoler eller i tyske gymnasier. De skulle, som det hed, være ”jøderene”.

Men det, vi havde gennemlevede siden 1933, skulle efter Krystalnatte vise sig at være ingenting i forhold det, der skulle følge.

Nu forstod også mine forældre, at vi måtte forlade landet. Men alle grænser var lukket for jøder. Det eneste redning, som mine forældre så for mig, var en børnetransport til England. De sendte mig med blødende hjerte afsted. Og omkom selv i Auschwitz.

Efter befrielsen 1945 tænkte jeg meget over det, som var sket, og svor sammen med mange andre, at det aldrig måtte ske igen. De Forenede Nationer skulle være grundlaget for denne drøm.

Men nu, 74 år efter Krystalnatten, må vi erkende, at det stadig er nødvendigt ikke at glemme Krystalnatten og demonstrere sammen med mange i forskellige lande mod racisme, hadesprog og undertrykkelse af religiøse og etniske mindretal.

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, som vi kan være meget stolt af her i Danmark, har længe advaret imod den tortur, som endnu bliver benyttet i mere end 100 lande verden over.

Hver gang tre flygtninge kommer til Danmark for at søge asyl, har en af dem været udsat for tortur.

Derfor er det også i år så vigtigt med fakkelmanifestationen ”Aldrig mere en Krystalnat” den 9. november på Nytorv i København og mange andre steder i landet.

Annonce