Annonce

30. december 2016 - 11:24

Solidaritet med palæstinenserne

FN-Sikkerhedsråd fordømmer bosættelser på palæstinensisk jord.

Vi nærmer os 2017, det er 50-året for den israelske besættelse af Vestbredden, Østjerusalem og Gaza.

Men i juledagene er der også sket glædelige, politiske beslutninger.

FNs sikkerhedråd har fordømt de israelske bosættelser på palæstinensisk jord - selv USA har ikke stemt imod.

De palæstinensiske indbyggere er påført ufattelige lidelser. Mange bliver fordrivet fra deres landsbyer, andre kan ikke plante på deres jordmarker og må arbejde som billig arbejdskraft for bosættere for at overleve.

Flere områder er eksproprieret til asfaltering af hundredvis af kilometer som adgangsveje, vejspærringer og andre foranstaltinger, som begrænser den palæstinensiske bevægelsesfrihed og er anlagt i tilknytning til bosættelserne.

I en aktuelt rapport fra avisen Haaretz kan man læse, at der bo cirka 580.000 israelere på Vestbredden og Østjerusalem som bosættere.

Den kendte journalist Gideon Levy har skrevet på sin blog: »Beslutningen i Sikkerhedsrådet har bragt Israel tilbage  på virklighedens faste grund. Alle bosættelserne er en krænkelse af folkeretten.Det er med andre ord en forbrydelse.«

Men Netanyahu lover trods den enstemmige fordømmelse  i Sikkerhedsrådet nye byggerier for de israelske bosættere, hvoraf mange kommer fra USA.

Men Præsident Obama har ændret sin holdning. Han vil bruge den sidste tid af sin embedsperiode til at skabe forudsætninger for en tostatsløsning og ikke længere beskytte de israelske bosættere. 

Israel må acceptere, at der efter hans mening skal være en palæstinensisk stat på Vestbredden.

Obama sender udenrigsminister Kerry til Paris. Der skal han efter sigende fremlægge en plan til en levedygtig fredsaftale mellem Israel og Palæstinenserne.

Nu må vi afvente resultaterne i Paris.

Det nye år 2017 kan blive spændende, efter FN Sikkerhedsrådet har appeleret til alle fredskræfter om at finde gode løsninger.

Annonce