Lærerne låst ude – hvordan bakker vi op?

Da jeg ikke selv er skoleforældre, giver jeg hermed ordet til min kammerat Thorkil 

Lærerforeningen gør det godt. Mobiliseringen er god, medlemmerne er med og Anders Bondo forstår at svare for sig, ikke mindst under pres…

De andre offentlige forbund er trådt i karakter under parolen ”i dag lærerne - i morgen os” og mange private fagforeninger, klubber og tillidsfolk har også meldt sig under fanerne...

Spørgsmålet er, om det er nok til at vinde kampen om sjælene derude hvor den enkeltes kendskab til den danske model, overenskomster m.m. til dagligt er udfordret af journalisternes ukritiske viderebringelse af KL’s velforberedte spind?

Det tror jeg desværre ikke!

Alt for meget skur- & kantinesnak går på at det

”sgu’ ikke er rimeligt at lærerne ikke vil arbejde 37 timer om ugen”

”langt ude at de strejker med alle de goder”

”Længere tid med børnene vil da give bedre karakterer”

”jeg kender flere lærere, der siger at de sagtens kunne arbejde mere…”.

Hvordan håndterer så vi det?

Ingen tvivl om at vi skal have bibragt debatten rundt om noget mere viden…

Spørgsmålet er så hvordan vi gør det? Løbesedler, læserbreve & ekspertudtalelser kan være gode nok – men hvis de læner sig op af en grundlæggende viden om forhandlingssystemet og overenskomsterne, som ikke er til stede hos modtagerne, ja så kan det være ligegyldigt…  

I min lille landsby har vi taget initiativ til at ungerne bliver passet i forsamlingshuset af os forældre – med bistand af et par lockoutede lærere...

I indkaldelsen til initiativet er det gjort klart at vi gør det af to grunde: vi har et pasningsproblem – og vi ønsker ikke vores børn (og os selv) taget som gidsler af KL.

Initiativet er blevet taget godt i mod. Én forælder har foreløbigt valgt at sige fra med baggrund i politisk overbevisning, mens resten har taget positivt imod pasningsordningen - og støtten til lærerne....

Læren er sådan set enkel nok: tag udgangspunkt i det som rør folk her og nu, og sæt aktivitet i gang omkring det… Så skal der nok blive tid & rum til de mere vidtrækkende diskussioner!

Organiser pasning af ungerne!!!

Hvorfor ikke åbne fagforeningernes mødelokaler for forældre i nød? Vel er det en (meget) stor opgave, men hvis vi mener at den danske model er truet, skulle det at passe 50-100 unger en uge eller tre være til at overkomme.

Skal vi have vores medlemmer i de private fagforeninger til at forholde sig til den her konflikt på, har vi så nogen alternativer? Og så kunne vi oven i købet bruge tiden til at undervise ungerne den danske model… 

Vi kunne opfordre vores tillidsfolk til at deres firmaer organiserede pasning i kantinen.

Faktisk er flere firmaer allerede i gang på eget (ledelses)initiativ – hellere det end sygedage, vikarer osv.

Også her kunne vi bakke op med hjælpeundervisere…

4 lærere i kantinen som tog sig af ungerne på vores slagteri, ville betyde mere for stemningen og debatten her, end 30.000 demonstranter på Rådhuspladsen… 

Ellers så få fingeren ud og gå i gang med at organisere med udgangspunkt i jeres skole!

Hjælp hinanden med at få ungerne passet i beboerhuset eller forsamlingshuset. Få nogen til at byde ind med musikworkshops, sportsdag, fortællinger, foredrag eller andet…

Og husk så at invitere til forældrekaffe med den søde lærer, som for sin konfliktunderstøttelse har passet jeres unger…

Lærerne er låst ude – ikke i strejke!!!!

Måske lærerne ikke skulle nøjes med nålestiksaktioner, hvor pressen er den primære målgruppe. Som de annoncerede ”på torsdag kommer vi og tager ungerne med i skoven”…

For selvom der selvfølgeligt skal laves presseaktioner og demonstreres, så er spørgsmålet om ikke den slags mest handler om at styrke moralen ind ad til (hvilket også er nødvendigt!!).

Men forestil jer hvis Lærerforeningen i stedet sendte alle de lockoutede medlemmer ud for at ”undervise” i forsamlingshuse, firmakantiner, eller fagforeningernes mødelokaler - kort sagt alle de steder hvor vi kunne samle vores egne & kollegernes unger, så vi selv kunne komme på arbejde? Og ikke bare som en engangsforestilling, men dag efter dag, uge efter uge?

Tænk hvad det ville åbne af muligheder for at diskutere med den målgruppe der vel i sidste ende er den primære, nemlig forældrene ude på arbejdspladserne?

”Når I henter ungerne på torsdag byder vi på kaffe & kage, mens læreren som har passet ungerne fortæller lidt om konflikten”… Tænk hvad det ville gøre for stemningen derude?

Tænk om vi kunne lukke luften ud af KL’s lockout?

Om end ikke andet, ville vi få vist at lockout ikke betyder strejke, men at KL har låst lærerne ude og dermed smidt nøglen til en løsning væk!