Annonce

17. maj 2012 - 11:34

Live fra Blockupy del 1: Forsvar forsamlingsfriheden

Modstanden imod kriseregimet i Europa har taget en ny drejning. Efter de bølger af protester vi har set i Sydeuropa, efter flere mere eller mindre vellykkede forsøg på at organisere fælles europæiske aktionsdage,i forlængelse af den internationale Occupy bevægelse og efter de seneste valg i Frankrig og Grækenland, er det nu blevet tid til at samle progressive sociale bevægelser fra hele Europa til en fælles aktion i Frankfurt.

Målet er at forene de forskellige krav der er blevet rejst i bevægelserne: Grækernes kamp imod slagtningen af velfærd og rettigheder, den spanske bevægelses kampfor reelt demokrati, Occupy bevægelsens protest imod finansmarkedernes hærgen og de mangeartede europæiske kampe imod EUs nyliberale nedskæringspolitik.

Den tyske stat og de tyske banker, har igennem EU og den Europæiske Centralbank (ECB), med hjælp fra den internationale Valutafond (IMF), dirigeret europæisk politik og ført an i angrebene på den europæiske arbejderklasse. Derfor er Blockupy Frankfurt rettet imod netop dette centrum for magt og undertrykkelse; ECB, EU og IMF.

I disse dage i Frankfurt mærkes tydeligt magthavernes angst for denne bevægelse. En angst der har manifesteret sig i at det tyske politi har forbudt alle politiske protester i byen og på forhånd annonceret at enhver samling af mennesker der tæller mere end 5 personer, vil blive set som en ulovlig politisk protest. Derudover er bankdistriktet i det centrale Frankfurt, hvor også ECB ligger, afspærret massivt af betjente der nærmet står skulder ved skulder på en hver indfaldsvej til området.

På trods af disse forhold melder tyske medier at over 10.000 aktivister allerede er samlet i Frankfurt. I blandt disse er 50 SUFere, som i tæt kontakt med Linksjugend [Solid], gør hvad vi kan for at bidrage til protestene.

Indtil videre har protesterne båret præg af netop politiets repression og de vanskelige betingelser for aktionerne, som de mange forbud har skabt. Således blev forsøge på at besætte en park i det centrale Frankfurt går ryddet af politiet, overalt i byen bliver folk konstant visiteret og i går aftes samledes små tusinde aktivister sig ved stationen Hauptwaffe for at demonstrere imod demonstrationsforbuddet. Håbet var at denne manifestation skulle sende et signal om aktivisternes fredelige og velorganiserede stil, for derved at presse politi og domstole til at tillade aktionerne i de følgende dage. Demonstrationen var konstant omringet af hundredvis af betjente, men forløb trods dette fredeligt og festligt. Det har foreløbig bragt håb og gejst til bevægelsen. Næste skridt er en blokade af hovedbanegården i Frankfurt kl. 12 i dag, som skal forsinke og vise protest imod det møde imellem topfok fra ECB, IMF og EU der skal mødes i ECB kl. 14 i dag. Samtidig samles andre aktivister på Pauls Platz for at gøre et nyt forsøg på at etablere en Occupy inspireret folkebesættelse af pladsen.

Følg med her på bloggen for at læse dag til dag opdateringer direkte fra protesterne i Frankfurt.

Annonce