Malernes fagforening har besluttet at ingen af deres medlemmer må miste dagpengeretten til nytår. Fagforeningen giver deres medlemmer en jobgaranti. Det rigtig godt gået og godt for den arbejdsløse maler.
Alligevel skal malerne tænke over hvad de siger
Pas på hvad du siger Bo
”Og sådan burde det også være i resten af fagbevægelsen, lyder det fra fagforeningen, som er træt af at høre kritikken fra fagbevægelsen af, at politikere, kommuner og staten skal op i gear. Det er fagbevægelsen, som nu bør arbejde for sagen” udtaler Bo Rosschou, formand for malerne.
Det er muligt at malerne, som en forholdsvis lille faggruppe, med et tæt forhold til deres arbejdsgivere, kan skaffe en jobgaranti, men i rigtig mange brancher er det ikke en mulighed.
Der findes ikke arbejdspladser nok og det er urimeligt at mange tusinde skal miste deres dagpengeret.
Der er ikke plads til at være træt og vi skal fortsat kræve af politikerne, kommunerne og staten at de kommer op i gear!
Lokale fagforeninger og A-kasser er oppe i gear, men vi mangler at LO og fagtoppen træder frem og kræver at regeringen kommer op i gear.
Kære Bo; jeg håber ikke du er altfor træt og at du fortsat er med på mere kritik af regeringen, med på at stille større krav, med på aktioner og politisk pres. Det bliver nødvendigt.
S-top til arbejdsløse: I må skifte fag
En som tænker over hvad han siger og som er bevidst om hvad han melder ud – det er Sass Larsen
Han går bevidst ud og prøver at udfordre venstrefløjen og fagbevægelsen, inden finanslovforhandlingen
Han er ligeglad med politikken, han vil bare bevare magten.
Han vil trætte kritikerne, så de ikke brokker sig
Sass siger; "I må skifte fag"
At han taler mod bedre vidende, betyder ikke noget for ham, han prøver kritikerne af!
Han er ligeglad med de ledige, han vil bare køre os ud på et sidespor
Ingen plads til lavtuddannede på arbejdsmarked
Skulle I alligevel diskutere rettigheder og muligheder med kolleger og familie, så er her et argument som gennemhuller Sass Larsens retorik
Vi skal redde vores medlemmers dagpengeret og vi skal kæmpe for en ny arbejdsmarkedspolitik.
Næste runde starter i dag med forslaget til ny finanslov – der er ingen tvivl om at det vil sætte nye lave standarder for denne regerings ambitioner for vores velfærdssamfund.