De danske zionister havde lørdag indkaldt til demonstration.
”Israels ret til at forsvare sig” lød parolen.
Vi besluttede, at vi ville tage ind med vores bannere fra de sidste ugers demonstrationer;
”Gaza bløder”
”Gaza’s børn græder”
”Stop Israels terrorbomber”
stod der på bannerne.
Vi kom ind på Rådhuspladsen – med 2 cykler og bannerne bundet til cyklerne.
Vi mødte en mangeårig aktivist, som var på vej til mindehøjtidelighed for Gert Petersen.
Vi snakkede lidt med ham, om det nu var klogt at pakke bannerne ud.
Inden vi nåede at snakke færdig, kom der 2 betjente, fulgt af et par civile, og bad os følge med til en politibil udenfor Rådhuspladsen.
De ville gerne have vores navne og vores bannere – i henhold til politiloven!!
Politiet blev spurgt om, hvad det var for en politilov, de henviste til?
Dette kunne de ikke svare på.
Vi fulgte alle 3 med over til politibilen.
De fik vores navne og de konfiskerede vores bannere – uden at pakke dem ud!
Vi spurgte flere gange, hvad der var grunden til denne konfiskation.
De fortalte så, at man var bange for, at bannerne kunne provokere folk og derfor skabe voldelige situationer.
Vi må derfor konkludere, at det danske politi er bange for, at de danske zionister er voldelige!
Hvis nogen i fuld alvor mener, at Israel har ret til at angribe palæstinenserne i Gaza, så bør man læse Robert Fisk’s analyse
Inden vi gik fra Rådhuspladsen, fyldt med væmmelse og afmagt, hørte vi Søren Espersen stå og sige, at Israel ikke har startet krigen – de svarer kun igen på ”Hamas’ brud på våbenhvilen”.
Søren Espersen burde også læse Robert Fisk’s analyse.