Rend mig i »tonen«

En alternativ overskrift på dette indlæg kunne være: "Den, hvor jeg er enig med Pia K"

Christine har allerede været der,, men jeg havde egentlig planlagt at skrive dette indlæg lige inden hun postede sit. Jeg har nemlig også i lang tid været træt af "tonen-i-debatten"-debatten.

Egentlig synes jeg det er lidt af en stråmand, som den danske højrefløj gemmer sig bag ved. Når der bliver talt om "tonen", så synes jeg oftest det er netop Dansk Folkeparti og deres ligesindede (Søren Pind m.fl.), som tager emnet op i et forsøg på at gøre sig selv til forfulgte ofre, hvis ytringsfrihed "undertrykkes" af "politisk korrekte", som vil "kvæle" den "bramfri" debat. Det er påstande, der sjældent har noget hold i virkeligheden.

For det første er automat-påstanden om at "ytringsfriheden er truet" hver gang nogen kritiserer højrefløjens udtalelser, helt til grin. Det er en afsporing af debatten, som afslører at debattørerne ikke selv respekterer ytringsfriheden. At gå ind for ytringsfrihed er ikke det samme som at ytringer ikke må kritiseres. Hvis det var det, så ville det jo netop ikke være ytringsfrihed.

At råbe "YTRINGSFRIHED!!111!!" hver gang man får kritik, er vel tværtimod netop et forsøg på at styre debatten og lukke munden på kritikerne. Et udsagn bliver ikke immunt overfor kritik og fordømmelse bare fordi det er tilladt, og kritik og fordømmelse af et udsagn er ikke det samme som forsøg på at forbyde det. Hvis man ikke fatter det, så fatter man ikke hvad begrebet "ytringsfrihed" betyder.

Der har sgu ikke været nogen indskrænkninger af betydning overfor højrefløjens og nationalist-racisternes muligheder for at ytre sig i Danmark. Tværtimod er det kritikerne af højrefløjen, der er blevet truet, når de har åbnet munden. Selv de, der har pligt til at ytre kritik, har modtaget trusler om statslige sanktioner, hvis de ikke holder kæft.

At råbe op om at ytringsfriheden er truet, hver gang ens holdninger udfordres af kritikere, er i sig selv at udvise en manglende respekt for begrebet ytringsfrihed. Lad os gemme den slags alarm-råb til når der faktisk kommer forslag om at indføre censur.

Det var den ene ting.

Den anden er, så påstanden om, at kritikerne af den nationalracistiske højrefløj egentlig bare er bekymret over "tonen" - det vil sige, den måde og det toneleje de racistiske ytringer ytres i, og det ordvalg racisterne benytter. Den er der måske lidt mere om, men jeg vil nu mene at den også mest af alt er en stråmand. I hvert fald er det mest af alt de højrefløjsracister, som gerne vil fremstille sig selv som ofre, der taler om "tonen" - ikke deres kritikere.

Men noget er der om det. Der er nok et vist segment af folk, der helst så at "debatten" kun blev ført med pæne og anstændige ord i et roligt og "sobert" toneleje. Der er folk, der mener, at man kan have alle de holdninger man vil, og arbejde for et hvilket som helst politisk program, så længe man kan "tale pænt" og ikke være styk. Altså at man kun bør kritiseres, hvis man ikke overholder en uskreven regel om ”sobert” sprogbrug.

Kritikken af ”tonen” er ikke venstrefløjens kritik

Det er dog ikke en holdning, der har meget med venstrefløjen at gøre. I det omfang, den overhovedet findes, er det mest af alt blandt (små)borgerlige politikere og meningdannere - folk der gerne vil ses som "anstændige" borgerlige, og derfor ikke vil blandes sammen med den fløj, hvis udtalelser er grimme.

Venstrefløjen har en lang tradition for "karsk" og "bramfrit" sprogbrug. Vi har talt grimt om kapitalist-svin, multi-nassere, morderiske imperialister, selvfede magthavere og mange andre - det er altså ikke dét, der skiller os fra den hadske og "uanstændige" højrefløj.

En forskel på os og højrefløjen er dog, at venstrefløjen bruger sin retorik på at kritisere og angribe folk med magt og status - folk, der arbejder for at fastholde uligheden og sine egne privilegier. Mens højrefløjen taler grimt om folk, der hverken har magt eller mulighed for at forsvare sig - folk der i forvejen er marginaliserede og som i forvejen mangler respekt i samfundet.

Men den primære forskel er naturligvis det politiske indhold, ideologien og samfundssynet - ikke ”tonen”.

Debatten om "tonen i debatten" bliver dermed let til noget rent æstetisk. Et spørgsmål om hvad der er "pænt" og hvordan man bedst kan sige det samme uden at det lyder "grimt". Men hvis det politiske indhold egentlig er det samme, så er det jo - som Christine siger - "som om, debattørerne taler længe om glasuren på en klam kage".

Men ikke nødvendigvis - som Christine fortsætter - for at de kan "undgå at tage en bid". Næh, det kan lige så godt være, at de, der kritiserer "tonen" egentlig er nogenlunde enige i indholdet, og gerne ville tilslutte sig politikken, hvis bare den blev pakket lidt pænere ind. Altså at de vil have pænere glasur på kagen, netop fordi de gerne vil tage en bid af den. De vil bare helst ikke ses i nærheden af sådan en grim kage - eller sættes i forbindelse med dem der taler grimt - men egentlig vil de jo gerne spise kagen / gennemføre politikken.

For sagen er jo, at der er folk, som egentlig gerne vil gennemføre Dansk Folkepartis politik, og som deler deres holdninger, men som ikke benytter samme grimme sprogbrug som man bl.a. kan høre på DFs landsmøder.

Holdningerne og politikken bliver ikke bedre af at den bliver udtalt med en tone og et sprogbrug, der minder om akademisk ”neutralitet”, politisk ”anstændighed” eller kynisk kulde. Den bliver heller ikke værre af at den udtales i et skingert og hadfuldt toneleje.

Det er blandt andet af den grund, at ytringsfrihed og "bramfri debat" er vigtigt. Jeg har det fint med, at folk siger deres ærlige mening i stedet for at pakke det ind i. Det gør det lettere at forholde sig til dem - såfremt man forholder sig til indholdet og de bagvedliggende holdninger i stedet for blot at fokusere på indpakningen.

Pia K har også lidt ret

Vi er hermed nået dertil, hvor jeg for første gang nogensinde vil erklære mig enig i et udsagn fra Pia Kjærsgaard. Udsagnet kom i et indlæg i dagbladet Politiken addresseret til avisens chefredaktør, Bo Lidegaard, som havde stillet hende spørgsmålet om hun ville være med til at “nedtone retorikken” efter den nationalistisk og kultur-racistisk motiverede massakre i Norge.

Pia K skrev følgende:

»Og nej, det handler heller ikke om tonen eller retorikken. Indrøm dog, at det er vores holdninger og politik, du ikke kan lide. Hver gang hives ’tonen’ frem, når der skal argumenteres mod Dansk Folkeparti. Men det handler om vores meninger. «

Og det har hun jo helt ret i.

Det er ikke først og fremmest ”tonen”, der skal kritiseres hos Dansk Folkeparti og deres meningsfæller. Det er deres holdninger, deres meninger og deres politik.

Problemet er ikke, at de er grimme i munden. Det er deres holdninger, der er vederstyggelige. Problemet er ikke først og fremmest at deres ord gør ondt - selvom det også er et problem. Jovist er det foragteligt, når de gennem deres retorik spreder deres had i befolkningen og dermed skaber splid i samfundet. Og gu har det en virkelige og skadelig effekt, når deres omtale af andre mennesker konsekvent er dæmoniserende og dehumaniserende. Den slags gør også ondt i det lange løb.

Men det virkelige problem er, at deres politik konkret skader virkelige mennesker og samfundet generelt.

Åbent brev til Pia K

Derfor vil jeg sige til Pia K: Du har fuldstændig ret i det, jeg har citeret dig for ovenfor. Når dine partifæller omtaler udlændinge og danskere som skadedyr, sygdomme og besættelsestropper, så er det ikke de konkrete ord som sådan, der er er problemet. Det er de holdninger, i giver udtryk for. Ordene er blot den måde i giver udtryk for jeres afstumpede menneskesyn, hvor i åbenbart betragter nogle mennesker som noget der skal udryddes og bekæmpes.

Når i omtaler flygtninge som ”nassere”, ”horder af fremmede” og så videre, så er det ikke de svinske betegnelser for folk i nød, der er er problemet. Det er ikke jeres retorik. Problemet er, at jeres politik går ud på at forhindre folk, der flygter fra tortur, krig og forfølgelse, i at komme i sikkerhed. Problemet er at i er medskyldige i tortur og forfølgelse, når i arbejder for at deportere flygtninge og sende dem i hænderne på deres undertrykkere og bødler. I kan give udtryk for denne politik med nok så pæne gloser - det gør den ikke mindre afskyelig.

Når i fremfører jeres racistiske og kulturchauvinistiske budskaber, så er det ikke retorikken som sådan, jeg har noget imod. Tværtimod sætter jeg en slags pris på, at i i det mindste er ærlige. Min kritik går ikke på jeres ”tone” men jeres holdninger og meninger. Problemet er ikke ”tonen” i siger det i, men det at i mener at nogle mennesker - på grund af deres etniske, religiøse eller nationale baggrund - ikke fortjener et liv i sikkerhed, frihed og ligeværdighed. Problemet er jeres opdeling af mennesker i mere- og mindreværdige.

Det gør det ikke et hak bedre, når i argumenterer uden brug af ukvemsord og toilet-sprog, så længe det i argumenterer for, er at menneskerettighederne skal afskaffes, at dansk lovgivning skal være åbenlyst diskriminerende, at retsstaten og borgernes retssikkerhed skal udhules, at magtens tredeling skal afskaffes, at folk skal straffes uden at være dømt, at statsmagten og den politiske autoritet skal have ubegrænset magt, og hvad i nu ellers har af holdninger, hvis gennemførelse vil være en afskaffelse af demokratiet og retsstaten.

Problemet er ikke de ord i bruger til at give udtryk for jeres foragt for demokratiets grundlæggende principper. Det er de holdninger i giver udtryk for, det er jeres samfundssyn, jeres ideologi og jeres politik.

Det er ikke jeres retorik, jeg ønsker begrænset, kritiseret og standset. Det er jeres magt og mulighed for at gennemføre og sprede jeres politiske holdninger.

Dette har du fuldstændig ret i, og din kritik af folk, der udelukkende angriber jeres ”retorik” og beder jer om at ”dæmpe tonen”, er helt på sin plads.

Resten af dine meninger kan jeg ikke bruge til noget.