SF skader de lavestlønnede

Man tror det ikke kan blive værre, og så bliver det endnu værre.

Sådan skrev en af mine SF-Facebookvenner i går under min profil, hvor jeg havde lagt et link ud til en artikel, hvor Brian Arthur jubler over, at SF kopierer hans skattepolitik.

Som bekendt har Thor Möger skrevet en kronik, hvori han blankt afviser, at skattereformen skal lette skatten i bunden for dem udenfor arbejdsmarkedet, selvom disse også betaler skat.

Det skal kun være dem, som arbejder og trækker læsset lyder det. Og i TV og Radio toner Thor belærende frem med eksempler som rengøringsassistenter, fabriksarbejdere, sosu’er o.l. imens Skattekommissionen, Liberal Alliance, Konservative, bankøkonomerne osv. jubler og tolker det som et oplæg til et bredt forlig. Og som Ole Birk Olesen fra LA glad bemærker, så havde dette aldrig været muligt uden Carina-debattens opgør med fattigdomshysteriet. Så er scenen ligesom sat.

Det kunne jo ellers lyde godt nok med forslaget, hvis man ser bort fra den borgerlige jubel. Hey, de hårdtarbejdende folk i arbejderklassen, det kan vi da ikke være imod?

Gu kan vi så! Så længe det ikke får dem i bunden med, dem udenfor arbejdsmarkedet, så skaber forslaget ulighed, hvilket er et stort problem for SF, som netop gik til valg på at øge ligheden og det er da også dette, som Enhedslisten i sin kritik primært hæfter sig ved.

Lad mig derfor nøjes med at fremføre et enkelt argument, som ikke har fyldt alverden i kommentarerne hidtil, og som i den grad spidder dobbeltmoralen hos en række SF’ere.

Forslaget hjælper ikke de hårdtarbejdende med lave indkomster – snarere tværtimod på lidt længere sigt! Tværtimod vil forslaget nemlig betyde øget pres på lønningerne for dem indenfor arbejdsmarkedet og dermed forstærke den tendens i retning af working poors, som selv ledende SF’ere advarer imod.

Sagen er jo i al sin enkelthed, at hvis forskellen mellem dem indenfor og udenfor arbejdsmarkedet øges, så vil incitamentet til at tage et lavtlønsarbejde i teorien øges.

Der vil ifølge borgerlig økonomisk teori være flere ledige, som vil forsøge at komme ind på arbejdsmarkedet (som om de ikke allerede gør dette). Og hvad værre er, at for at få erobret en plads, så vil de acceptere lavere lønninger og dermed øge lønpresset på dem, som allerede er inde på arbejdsmarkedet.

Dette er den borgerlige teori bag forslaget. Det er derfor, at den borgerlige skattekommission siger, at selv beskedne forøgelser af jobfradraget giver flere jobs, selvom enhver logik ellers vil sige, at fordi dem, som er i arbejde skal betale mindre i skat, så giver det ikke flere arbejdspladser. Men nej, større ulighed presser lønnen fra dem udefra og sænker dermed lønudgifterne for virksomheder, så de får øget deres konkurrenceevne, lyder den borgerlige logik.

Det kaldes udbudsøkonomi og er hele årsagen til, at selvsamme borgerlige politikere og økonomer mener, at en forøgelse af arbejdskraftsreserven fx ved at fjerne efterløn i sig selv skaber jobs, selvom vi andre vil sige, at det blot skaber flere arbejdsløse. Teorien er simpelt udbud og efterspørgsel. Hvis udbuddet er større end efterspørgslen, så sænkes prisen (lønnen) og dermed skabes en større efterspørgsel. Blot på et lavere ligevægtsniveau.

Nu er jeg ikke borgerlig udbudsøkonom, men mekanismen er velkendt, at i tider med høj arbejdsløshed, så er man ikke helt så stædig med lønkravene af frygt for at blive erstattet af en udefra med lavere lønkrav. Når det er sagt, så tror jeg dog, at teorien skal vendes på hovedet.

Får arbejderne en skattelettelse, så vil mester da bruge det som argument for nulløsninger i overenskomsten. Jamen reallønnen er sikret via skatten, vil det lyde og langsomt men sikkert vil skattelettelsen blive ædt op af mester, som oven i købet kan henvise til dem uden for arbejdsmarkedet, som er villige til at tage job til en lavere løn qua den større ulighed, som SF selv er med til at skabe.

Det er lige nøjagtigt ovenstående, som gør, at de borgerlige jubler. Det er ikke fordi, de ønsker flere penge til den arbejdende del af arbejderklassen. Det er fordi, de forudser, at en øget ulighed vil skabe disse dynamikker – og må jeg minde om – ikke mindst i lyset af de stærkt forringede dagpengeregler, som gør ledige desperate.

Jeg fatter simpelthen ikke, at ellers forstandige folk i SF som Mattias Tesfaye og andre, som ofte har advaret mod working poor, og som kender til alt om løndumping og presset på overenskomster udefra ikke kan se dette her.

En reform, som skal sænke skatten for de hårdest arbejdende og lavest lønnede SKAL også gælde dem, som bider de lavest lønnede i haserne for at komme ind på arbejdsmarkedet – dem som er desperate og drevet frem af dagpengeforringelser og en evig stress i jobcirkusset. Ellers kan mester spille jer ud mod hinanden – det er simpel gammeldags socialdemokratisk børnelærdom om arbejdsmarkedspolitik.

Kom ind i kampen for pokker!

Og tillad mig så et afsluttende surt opstød mod Thor skattemedister. I har vel de fleste af jer hørt ham forsvare den øgede ulighed med en fortænkt spinfrase om, at man jo ikke skal se på den statistiske lighed og at man jo godt kan øge ligheden ved at tage fra rengøringsassistenten og give den til en lægestuderende, så også SU-modtagerne får skattelettelser, men at dette ikke er fair og bla bla. (ellers kan I læse det her).
Sikke en gang latterlig spin. Helt ærligt, hvor dumme tror du, vi er, Thor Möger? For det første bidrager du selv til at underminere dine kære hårdtarbejdende jf. ovenfor. Hvorfor pokker tror du ellers, at de borgerlige jubler. For det andet, så er dit eksempel med rengøringskonen og den lægestuderende hul i hovedet.

Hvorfor skal man være fattig, når man studerer? Hvorfor ikke tage fra den færdiguddannede læge og give til BÅDE rengøringskonen og den studerende? Hvorfor ikke sikre en ordentlig studietid også for os, som ikke har forældre med røven fuld af penge, som du selv har haft? Os som ikke fik smidt et forældrekøb i nakken? Hvis hele hysteriet om, hvor vigtigt det er, at vi alle uddanner os, er rigtigt, hvorfor så ikke sikre ordentlige vilkår, undgå den øgede ulighed og så brandbeskatte de rige, når de er blevet uddannet og faktisk tjener deres egne penge.

Det andet er sgu kun latterligt spin og det klæder ikke et parti med rødder på venstrefløjen at tro, at arbejdere og fagbevægelse er så dumme.