Annonce

6. august 2010 - 14:52

Far-velfærd, Goddag???

Jeg vågnede imorges og tænkte ”Yez! ” Sikke en spændende tid vi lever i. Politikerne dummer sig mere og mere og det er ligefør jeg har lyst til at se dem med 10D briller bare for at kunne sanse dem på alle planer. Endelig får man lyst til at følge lidt med i den gamle soap.
Gamle firkantede systemer får buler og huller, bliver gennemsigtige og må vige pladsen for andre former og tanker. Det velfærdssystem som jeg har kendt til siden jeg blev født i 1969 ændrer form. Det er efterhånden klart for enhver at finanskrisen ikke stopper her, at forbrugsfesten nu er helt slut, at det ikke er så nemt at snyde sig til noget gratis og noget mere for merhedens skyld og at der måske slet ikke bliver noget der hedder ”hjemmehjælp” når jeg bliver gammel, men at jeg som de gamle indianere bliver nødt til at vandre ud i skoven og sætte mig der for at dø i fred uden støtte fra kommunen.

Kommunal sut.

Men er det ikke også det der hedder liv? At ting bevæger sig og er organiske.
Er det ikke netop nu vi ka tænke lidt over hvad det gode liv egentlig er?
Endelig kan den illusion om tryghed som vi langsomt, men sikkert er blevet lullet ind i siden vi fik stukket en kommunal sut i munden som spæd, fade ud og give plads til nogle rulletekster.
Måske kan det, snart så reele, faktum at kommunen ikke bare sørger for dit og dat medvirke til at man begynder at have lyst til at passe bedre på sig selv og sine nærmeste.
Måske det kan inspirere mange til at revne af ligegyldighed over omverdens gamle værdisæt om hvad og hvem der har høj status.

Borgerløn.

Ja, måske kan det ligefrem få mange til at ønske sig at gå ned i arbejdstimer, så arbejdet kan fordeles til de mange. Borgerløn kunne blive afprøvet istedet for det stressede aktiveringssystem som kun få har glæde af. Og der kunne blive tid til at tage sig af sin egen familie og venner eller så i det mindste sin kanariefugl eller frimærkesamling.

Annonce