Annonce

23. januar 2012 - 11:54

Fængslede journalister beder internationale kolleger om at blande sig

”Forsvar for pressefriheden er ikke kun vores ansvar, men en pligt for journalistiske organisationer”, skriver fængslede journalister fra Tyrkiet i en global appel. De opfordrer internationale journalistorganisationer til at overvåge og blande sig i kriminaliseringen af journalistens fornemste opgave: kritisk journalistik

JPEG - 22.1 kb
Omkring 100 journalister sidder fængslet i Tyrkiet. Mange af dem under anklage for "terrorisme", fordi de rapporterer kritisk fra konflikter og modstand til staten.foto:firatnews

Den 20. december 2011 blev mere end 40 journalister, der primært arbejder for kurdiske og venstreorienterede medier, arresteret af politiet inden for rammerne af den såkaldte KCK-operation (Kurdisk Samfunds Union). 35 er varetægtsfængslet og afventer retssagen. De er anklaget for "terrorisme".

Sådan skriver det kurdiske nyhedsbureau Firat News i går, søndag 22. januar 2011, og bringer hele ordlyden af den appel, de fængslede journalister udsender fra fængslet direkte henvendt til internationale journalistorganisationer:

Kære kolleger

"Kære kolleger,

Vi skriver dette brev på vegne af 35 journalister, der er blevet fængslet i løbet af de seneste KCK-operationer. Det er overflødigt at sige, at denne appel også vedrører navnene på mere end 100 journalister, som i dag sidder fængslet i Tyrkiet.

Som du måske allerede ved, er alle journalister i Tyrkiet under truslen for statens definition af "terror". Vores kolleger og alle os er konstant beskyldt for at være involveret i "terror" eller "støtte terror" eller gøre propaganda for det. Vi er derfor genstand for strafferetlig efterforskning.

De nyheder vi dækker, dokumenterer med fotos, vores informationskilder, og de artikler, vi skriver, bliver kriminaliseret og anses som bevis for kriminalitet. Hertil kommer, at hvis du oveni også har en kritisk journalistik holdning, så er det uundgåeligt, at du potentielt bliver defineret som "terror- journalist".

Journalistikken er fængslet

48 journalister over hele Tyrkiet blev arresteret den 20. december 2011 indenfor denne politiske kontekst. 35 journalister ud af 48 blev fængslet på grundlag af, at "de var i gang med at udføre journalistiske aktiviteter på vegne af KCK’s presseudvalg”.

Anklagen er igen terrorisme, men grunden og kernen i beskyldning er baseret på selve nyhederne, fotografier af disse, som kræver professionel kommunikation og korrespondance, internationale rejser, for at kunne følge.

I en nøddeskal, fokuserer undersøgelsen på de journalistiske arbejdsredskaber. De er slagterhunde i disse undersøgelser; de beslaglagde kameraer, computere og alle andre kommunikationsmidler, som var de kriminelle “våben”.

På den måde, vil de forsøge at bevise, at vi er medlemmer af en "terroristorganisation".

Først og fremmest nægter vi at forsvare os selv på den slags meningsløse beskyldninger baseret udelukkende på vores faglige aktiviteter.

Det er indlysende, at det ikke er os, der har skylden her, men vores journalistiske aktiviteter.

Særlig det journalistiske hverv står for skud. Derfor er det ikke os, der skal forklare os, men de, der udfører denne vilkårlige, ulovlige og uretfærdige undersøgelse.

Vi står inde for vores journalistiske gerning, og vi lader os ikke afhøre om dette.
I virkeligheden forsvarer vi den principielle holdning overfor den journalistiske ære, og vi tager over for de journalister af fri presse, som har mistet livet.

Appel til en objektiv holdning

Som vi alle formodentlig kan blive enige om, er forsvar for pressefriheden ikke kun vores ansvar, men en pligt for journalistorganisationer.

Vi inviterer journalistorganisationer til at komme med en objektiv holdning.

Vi beder dig om at være en juridisk intervenerende part i denne administrative procedure, så du kan overvåge denne sag i pressefrihedens navn.

Din indblanding vil også afsløre, hvilke "forfærdelige journalistorganisationer" vi har organiseret for at begå "forbrydelser".

Denne appel er et udtryk for og et kald for at forsvare de journalistiske principper, og etik som for principperne for en fri presse. Men det er også en opfordring til at standse blokeringen af alternative informationskilder i samfundet.

Kære kolleger, det er din beslutning. Du kan vælge side for dit erhverv, eller du kan se til endnu et vigtig slag mod vores profession, som i forvejen slås.

Vi hilser dig med troen på, at du vil vælge side for journalistikken og dens fremtid.

Venlig hilsen Anholdte Journalister af Fri Presse "

Annonce