Annonce

17. oktober 2012 - 10:41

Citat Herbert Pundik

Det er ikke så ofte jeg har lyst til at citere Herbert Pundik fra Politiken

Men i juli måned havde han en klumme med følgende overskrift;

Det arabiske forår blev til Palæstinas mørke vinter

Det kan vist ikke beskrives mere præcist!

Han siger også følgende;

"Hvis Obama svigter sine løfter til palæstinenserne, er håbet ude. Ingen resolutioner fra Sikkerhedsrådet, ingen påtaler fra EU vil hjælpe palæstinenserne"

Den analyse er desværre ret præcis. Det er dog for opgivende at lægge alt håb for palæstinenserne i hænderne på Obama.

 

Hvad gør vi så?

Nogle gymnasieelever spurgte i sidste uge i forbindelse med et projekt om Israel, ulovlige bosættelser og fremtiden for palæstinenserne;

"Hvad skal der til for at Israel stopper med overtrædelserne?"

Et kort svar er;

  1. At USA og EU kræver at Israel stopper med ulovlighederne
  2. At man verden over sætter gang i en effektiv boykot af Israel. Det tog lang tid overfor Sydafrika, men det virkede til sidst.

Boykotten har 2 effekter;

  • En effektiv boykot rammer Israel økonomisk
  • Diskussionen om en boykot kampagne vil sætte fokus på de ulovligheder staten Israel udfører

 Jeg vil nok satse mere på en aktiv boykotkampagne, end jeg vil satse på Obama, EU og Villy Søvndal. Jeg har bemærket at Annette kræver anerkendelse af Palæstina, men det er hun vist alene om i vores regering?

 

Nogen gør noget

For øjeblikket er det Svensk-finske skib Estelle på vej mod Gaza i et nyt forsøg på at bryde Israels ulovlige blokade af Gaza.

De satser på at nå Gaza i løbet af weekenden. Følg dem her.

Estelle medbringer blandt meget andet et anker og kommunikationsudstyr til Gaza’a Ark, et nyt projekt, som vil sejle ud fra Gaza havn og på den måde bryde den ulovlige blokade.

Følg Estelle, giv opbakning til Gaza's ark og vær med til at sætte fokus på boykotten af Israel.

 

Annonce