Annonce

11. februar 2009 - 15:43

Socialdemokraternes mange selvmål

Venstrefløjen, græsrødderne, juristerne og mange, mange andre har advaret mod at vores retstilstand er truet – at den grundlæggende retssikkerhed er væk.
Her kan blandt andet nævnes;

-  Rockerloven

-  Terrorpakke 1

-  Terrorpakke 2

-  Tuneserloven

Folketinget har vedtaget disse love, fordi politikerne mener at befolkningen er skræmt, fordi vores fælles sikkerhed er truet.

Men det er ikke nok for Socialdemokraterne…

Rockere og andre kriminelle bander skyder løs på hinanden, især i byerne, hvor mange almindelige mennesker færdes.
Det er sygt og ingen har lyst til at være i nærheden af deres kugler…

Søndag d. 2.2. foreslog Karen Hækkerup så at politiet skulle have øgede beføjelser, med yderligere mulighed for overvågning og indgriben overfor disse bander.

Politiet takkede hurtigt nej – de mener de har fået rigelige beføjelser til at gribe ind

Politiet har rigeligt med redskaber

Men hvorfor gør politiet så ikke noget?
I Voldsmose, i Glostrup og på Glasvej kunne både politiet og PET aflytte og overvåge hele familier og større boligkvareterer.

De kunne lave forebyggende anholdelser – de kunne gå langt for at undgå at den enkelte borger "skulle føle sig tryg".

Men hvorfor bruger man ikke de samme metoder overfor disse bander?

Er det fordi det vil vise sig at banderne samarbejder med ”almindelige” bedsteborgere, som vagtværn og som inkassofirmaer?

Er det fordi politiet er bange for rockerne?

Eller har de sympati?

Jeg ved det ikke – det er svært at forstå.

Politiet gør da noget…

Københavns politi står fast – de opretholder visitationszonerne i hele København.

Disse zoner som bruges til at chikanere unge rundt i byen og nok ikke har nogen effekt overfor de hårdkogte kriminelle.

På trods af de mange våben hos banderne, så er der mig bekendt ikke fundet meget andet end en enkelt lommekniv ved disse visitationer
Karen Hækkerup vil give politiet yderligere beføjelser…

Skræmmende!

Tvangsfjerne børn

Mette Frederiksen fuldender de socialdemokratiske selvmål på denne søndag.
Hun foreslår at indvandrerforældre med dårlige danskkundskaber skal tvinges til at sende deres etårige barn i vuggestue.

Vil de ikke det, skal barnet som en sidste sanktion mod uvillige forældre kunne tvangsfjernes.
Information sætter forslaget i perspektiv og viser de skræmmende sammenhænge

Og det bliver værre

Nu har Justitsministeren så foreslået en ny lov, som tillader mere hemmelig aflytning af mulige kriminelle - dig og mig?
Klapper Karen Hækkerup igen i sine "konsekvente" hænder?

Annonce