Henrettelsen af Saddam Hussein må ikke overskygge, nytårsopgørelserne om, hvad der i øvrigt skete af vigtige og blodige begivenheder i det dansk besatte Irak i året 2006! I CounterPunch (den 30/31. december 2006) opsummeres udviklingen rammende: Iraq 2006, the Year in Review : A nation soaked in blood tears itself apart. Bortset fra, at det ikke er nationen selv, der er ved at rive sig i stykker, men krig og besættelse, der river staten og samfundet fra hinanden, så ligger analyse-artiklens styrke allerede i indledningens ord om de falske vendepunkter, som besætterne har påstået, som...

I forbindelse med overenskomstforhandlingen er det LOs plan, at en del af de overenskomstmæssige stigninger fremover skal afsættes til en uddannelsesfond, der skal bruges til at sikre LO–medlemmerne erhvervsmæssig efteruddannelse. Tankerne er fostret i det såkaldte Globaliseringsråd ud fra et oplæg af regeringen. Og ideen blev senere bekræftet i »Velfærdsforliget« i juni 2006, hvor det blev aftalt, at staten ville bidrage til efteruddannelse, hvis også arbejdsmarkedet parter bidrog. . LO har dog et problem, nemlig at medlemmerne hellere vil have kolde kontanter. LO rykkede derfor i en stort...

Irak-krigen har betydet, at den ligeså fejlslagne besættelse af Afghanistan ikke har fået den samme opmærksomhed. Den danske deltagelse af besættelsen af Irak er ved at være tabt. Men samtidig er den danske regering rede til at forøge Danmarks indsats i endnu en tabt krig; nemlig Afghanistan. Og Socialdemokratiet følger trop med forslag om at sende Hjemmeværnet til Afghanistan. Tanken bag forslaget er, at der skal opbygning af landet til for at svække den stigende civile og militære modstand mod besættelsen. Det lyder pænt, men et sådant forslag havde kun en teoretisk chance ved invasionen i...

Saddam Hussein er død. Dræbt ved hængning. Det er næppe et dødsfald, der få mange til at fælde en ægte tåre - om end brugen af dødsstraf godt kan begrædes. I artiklen A dictator created then destroyed by America stiller Robert Fisk spørgsmålet »hvad skal der ske med de andre skyldige mænd?«. Her tænker Robert Fisk ikke på Saddam Husseins generaler og bødler. Han retter i stedet blikket mod vest. Teksten The inevitable end of Saddam af Hasan Abu Nimah indledes med ordene: »Like all the make-believe in the ’New Iraq’, the masquerade surrounding the execution of Saddam Hussein quickly fell apart...

Er der noget, der forener vidt forskellige kræfter blandt dem, der gerne ser en fredelig udvikling mellem Israel og palæstinenserne, er det forestillingen eller ønsket om to stater, kort og godt: to-statsløsningen. Tankegangen er følgende: Problemet er, at palæstinenserne ikke har en stat. Det er dette rationale, der forener vidt forskellige interessenter blandt de involverede: hovedstrømningerne i israelsk og palæstinensisk politik, det diplomati, der tager del i konflikten, og græsrødder på højre og venstre fløj af det politiske spektrum. Det, der adskiller, er synet på fordelingen af det...

Fremkomsten af en ny og aggressiv form for imperialisme aktualiserer spørgsmålet om, hvad venstrefløjen kan lære af fortidens erfaringer med nationale befrielsesbevægelser. For at forstå de forandringer, som 1960’ernes og 1970’ernes nationale befrielsesbevægelser skabte, start med at forestille dig, at du så på et verdensatlas fra omkring 1960. Bare på det afrikanske kontinent ville du finde lande med navne som Tanganyika, Nord-Rhodesia, Syd-Rhodesia, Sydvestafrika, Fransk Ækvatorial-Guinea, Belgisk Congo og lignende. Forvandlingen af dette kort til Tanzania, Zambia, Namibia etc. går langt...

Daniel Bensaïd, du har for nylig udgivet bogen »Fragments mécréants« (Ikke-troende fragmenter, 2005), hvori du behandler en række aktuelle sociale og politiske problemstillinger i Frankrig og Europa. Blandt andet omtaler du det fænomen, man ofte kalder »det religiøses genkomst«. Selv vælger du at kalde det en opblomstring af »identitetsmyter«. Hvad er en identitetsmyte? Min påstand er, at det politiske paradigme, der har kendetegnet moderniteten, i dag befinder sig i en krise. Siden det syttende århundrede har man tænkt politikken ved hjælp af kategorier som statsborgerskab, territorium,...

Der er åbnet en ny front i den globale kamp for retfærdighed og respekt for liv. Eller rettere, fronten har været der længe, men vi har først opdaget den nu. I medierne hedder det: Religionen er kommet tilbage. Nutidens underklasse bor især i tredje verden eller kommer fra tredje verden. Den er i stort omfang religiøs: muslimsk i de arabiske lande, katolsk og naturreligiøs i Latinamerika. Og den kæmper aktivt mod imperialismen og kapitalismen. Hvis ikke venstrefløjen skal gøre sig irrelevant, må vi gå hen, hvor det sker. Og det er, for mange af os, at gå ud på gyngende grund. Isolation En af...

Den 27. oktober 2005 i den parisiske forstad Clichy-sous-Bois forsøger tre unge mænd, Zyed Benna, Bouna Traoré og Muhittin Altun, at flygte fra politiet. Politiet vil ikke lade dem undslippe kontrollen, og en nådesløs forfølgelse af de tre antageligt kriminelle går i gang. En betjent får øje på to af dem på vej ind på et afspærret område. Han kontakter politiets kontrolpost over radioen: »Hallo... de to individer er lokaliseret. De er ved at trænge ind på det nationale el-selskabs område, vi skal...« Det sidste af sætningen trænger ikke igennem. »Gentag det sidste,« beordrer den vagthavende...

Initiativer til nye partiuafhængige medier er ikke noget, der er hverdagskost på venstrefløjen i disse år, men i november så et nyt tidsskrift med erklæret venstreintellektuelt sigte dagen lys. De sociale bevægelser og venstrefløjen kan efter min mening principielt ikke få for mange røster, så det nye tidsskrift skal bydes mere end velkommen – også på trods af denne anmeldelses kritik. Tidsskriftets Hamlet-dilemma mellem »at være eller ikke være« bliver formentlig et spørgsmål om dets evne til dels at artikulere og stimulere behovene for diskussion på venstrefløjen, dels at skabe et...