Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

3. juni 2009 - 13:10
Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton måtte mandag både lægge øre til kampråbet »Et samlet folk kan aldrig besejres!« fra hundredevis af tidligere guerilla-soldater i El Salvador – og samtidig opleve, at El Salvadors nye præsident optager fulde forbindelser med det socialistiske Cuba. Det skete, da El Salvadors nye præsident fra den tidligere oprørsbevægelse FMLN, Mauricio Funes, officielt blev indsat. Til stede i salen var også Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva og kollegaen fra Chile, Michelle Bachelet, samt Cubas vicepræsident, Alfredo Lazo. Herudover deltog...
2. juni 2009 - 16:13
400 indianske folk mødtes i den lille peruanske by Puno ved bredden af Titicaca-søen for at deltage i den »IV Indianske Kontinentale Kongres«, som symbolsk er blevet kaldt for »mødet mellem kongeørnen, kondoren og quetzal-fuglen« – de for oprindelige folk hellige fugle, der repræsenterer Amerikas indianere i henholdsvis Nord-, Syd- og Mellemamerika. Mødet foregik på byens universitet, hvis grå omgivelser, for en weekend, var omdannet til en sand farvefest af indianske folk i spraglede klædedragter, fjer og ponchoer. Strålende bannere, indianske symboler og en sødelig røg fra det ceremonielle...
2. juni 2009 - 15:13
75 millioner flere mennesker vil blive fordrevet af klimaforandringerne, og omkring en halv million vil dø hvert år af følgerne af den globale opvarmning... hvis der ikke gøre noget dramatisk. Det er to af budskaberne i en ny rapport fra FN’s tidligere generalsekretær, Kofi Annan, som netop er udsendt. Budskabet har særlig adresse til diplomater fra verdens 192 lande, som i denne uge mødes i Berlin for at diskutere den aftale, som skal på bordet i København til december, når verdens ledere samles til klimatopmøde. Den er dog især rettet til politikerne og lederne i de rige lande, som bærer...
2. juni 2009 - 15:10
USA’s bilarbejdere har underskrevet en aftale med ledelsen i General Motors. Aftalen omfatter en række dramatiske indrømmelser til den kriseramte koncern, der er under omstrukturering og delvis konkursbehandling. 74 procent af medlemmerne af bilarbejdernes fagforening UAW havde fredag sagt ja til aftalen. Lønninger fastfryses, det er slut med bonus, alle arbejdsregler, der er til skade for firmaets konkurrenceevne ophæves og fagforeningen lover, at de ansatte ikke strejker de kommende seks år – frem til 2015. Sådan beskrives aftalen af nyhedsbureauet AP. Desuden slipper GM af med ansvaret for...
2. juni 2009 - 13:19
Til efteråret får de travlt i PR-afdelingerne i enten Dong Energy eller Vattenfall. Et netværk af centrale og meget erfarne københavnske aktivister er nemlig langt fremme med planerne om en storstilet klimaaktion kaldet »Shut it down«, der skal løbe af stablen den 26. september. Som navnet antyder er planen at forsøge at lukke et kulkraftværk gennem brug af nogle af de aktionsstrategier, der tidligere har været brugt i forbindelse med aktionerne G13, Luk Lejren og den seneste klimaaktion mod Bella Center søndag den 24. maj. Eskil, der ikke ønsker sit efternavn frem, men er en af kræfterne bag...
1. juni 2009 - 16:17
Trods beskyldninger om det modsatte havde gadefesten på Nørrebro med titlen »Fuck EU – gi’ mig Danmark tilbage« et budskab om international solidaritet og ikke nationalisme, siger festarrangør og kandidat til Folkebevægelsen mod EU. Jazz, Doors, Natasja-rytmer og EU-kritiske taler mødte forbipasserende, som dukkede op omkring Nørrebro Station om eftermiddagen lørdag den 30. maj. Der var for andet år i træk arrangeret gadefest på Skodagrunden ved Nørrebro Station, hvor der skulle festes for et stort nej til EU, fordi verden ifølge festarrangørerne »er større end EU«. Natasja stemte nok ikke DF...
30. maj 2009 - 1:49
Alle nye miljøkrav til bil- og kemikalieindustrien skal fastfryses. Det besluttede økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) sammen med 26 andre EU-ministre på et rådsmøde i Bruxelles den 28. maj. Læs pressemeddelelse fra SF På grund af den økonomiske krise skal bil- og kemikalieindustrien ikke presses yderligere af miljøkrav, var ministrenes konklusion på rådsmødet den 28. maj. I stedet blev ministrene enige om at vurdere, hvorvidt de nuværende miljøkrav har skadelig effekt på konkurrenceevnen. EU’s nuværende kemikalielovgivning REACH (Registrering, Evaluering, Autorisering af...
29. maj 2009 - 18:58
I politiet er der frygt for at komme til at stå overfor talmæssigt særdeles overlegne aktivister i forbindelse med klimatopmødet i København til december. Det oplyser en kilde i politiet, der ønsker at være anonym, til Modkraft.dk. Når Bella Center til december slår dørene op for alverdens regeringsledere og op mod 12.000 delegerede, kan dansk politi »kun« mobilisere omkring 6.000 betjente. Til samnmenligning indsatte tysk politi 17.000 mand i forbindelse med G8-topmødet i Rostock i Tyskland i 2007. De 6.000 betjente kan risikere at stå overfor op mod 30.000 aktivister, som er det antal, der...
29. maj 2009 - 16:31
De EU-regler, der betyder, at virksomheder kan standse offentlige indkøb i op til et år ved at klage over tabte udbud, kan komme til at koste menneskeliv. Det mener Søren Birkenfeldt, indkøber for medikoteknisk afdeling ved Odense Universitetshospital. – Når vi skal vente halve år på nyt udstyr, kan det betyde, at vi må udskyde operationer, ikke kan gennemføre vigtige analyser og prøver, eller i værste fald må sende akutte patienter til Herning eller et andet hospital for at blive opererede, siger han. EU’s regler favoriserer private virksomheder, der klager over, at en kommune eller region...
29. maj 2009 - 16:27
Den kapitalistiske krise koster millioner af mennesker deres grundlæggende rettigheder. – Vi sidder på en krudttønde med ulighed, uretfærdighed og usikkerhed som er ved at eksplodere, siger Amnesty Internationals generalsekretær Irene Kahn. Menneskeretsorganisationen har netop udsendt sin årsrapport på over 400 sider om brud på menneskerettighederne. 157 lande får en mere eller mindre kritisk behandling. Status er, at der lige under den globale finanskrise udspiller sig en omfattende menneskelig krise, som forværres af de økonomiske tilbageslag. Uligheden og fattigdommen vokser, og millioner...

Sider

Annonce