Efter en del tids overvejelser samt skriverier frem og tilbage modtog jeg i dag et logind til min blog på modkraft. Og eftersom du læser det her, må jeg tydeligvis også have forstået den manual, der fulgte med.
Jeg har længe gået og overvejet om tasterne og internettet var værd at kaste min tid efter. Det nemmeste ville jo være at lade de kloge sidde og kloge sig, mens vi andre prøver at holde skansen på arbejdspladserne. Men fanme nej. Venstrefløjens manglende politiske tiltrækningskraft blandt mine kollegaer og misforståede spinpolitiske manøvre, får af og til mit pis i kog. Og kogende pis forpligtiger. Så nu skal de sure opstød, erfaringer og geniale ideer ned på computer og deles med jer.
Forvent jer et møde med min farfar Kurt fra Amar, den jyske rejsesvend Fleming og Zacha, en polsk purk på 17 år.
Forvent jer et opgør med den barmhjertige nødhjælpssocialist og den misforståede mangfoldighed.
Forvent jer klassekamp for alle pengene.
Med håb om at berige debatten, her kommer jeg.