Annonce

25. september 2011 - 16:59

Velkommen til Enhedslisten Ungdom

Er du enig? Så skriv dig med på brevet under kommentarerne, med navn, alder og beskæftigelse. Jeg sender det så efterfølgende som åbent brev til partiets hovedbestyrelse.

ÅBENT BREV TIL ENHEDSLISTENS HOVEDBESTYRELSE

Når der diskuteres politik på arbejdspladser og tekniske skoler, så har Enhedslistens holdninger det sidste års tid vundet en større og større plads. Flere folk er begyndt at tage os seriøst. Det giver flere der er interesserede i Enhedslisten. Og det giver også flere unge medlemmer af Enhedslisten. De melder sig ikke ind for at blive sendt videre til en ungdomsorganisation med et helt andet navn. De melder sig ind fordi de med Enhedslisten gerne vil være med til at trække Danmark til venstre.

SUF er idag en organisation man har svært ved at anbefale til lærlinge og unge kollegaer. Hvis vi skal kunne engagere mange af alle de unge potentielle faglige partimedlemmer, så er det nødvendigt med oprettelsen af en ungdomsorganisation, som for det første deler vores navn. En seriøs ungdomsorganisation, der ikke er gennemsyret af naiv revolutionsromatik og subkulturel ungdomshuskultur. En organisation, hvor vi trygt kan sende vores unge røde kollegaer hen uden at være bange for, at de bliver skræmt væk, fordi de ikke lever 100% op til en indspist venstrefløjskultur. Vi tror på at det kan blive en realitet med et Enhedslisten Ungdom, lavet på baggrund af deres vision på http://enhedslistenungdom.tumblr.com.

Med håb om at Enhedslistens hovedbestyrelse og årsmøde vil tage lige så glædeligt imod Enhedslisten Ungdom, som vi gør.

Daniel Skovhus, 29, Tømrer
Og forhåbentligt mange flere.

Annonce