Når vandet er gået, er der kun en vej ud

Og af sted til hospitalet. Med eller uden New Public Management, storken er sgu ligeglad.

9 timer med skrig og skrål hvert andet minut. Hun er kraftedeme sej hende Mette. Man kunne tydeligt mærke, at de have travlt den nat på Riget. Vi havde fire forskellige jordemødre på 9 timer. De første tre timer lå Mette i en enestue og blev ikke tilset og fik ingen smertestillende.

Der er rygende travlt på både Hvidovre og Rigets fødeafdelinger, efter en række afdelinger er nedlagt. Fx er Frederiksbergs fødeafdeling lukket, så nu sendes store dele af hovedstadens fødende til Riget eller Hvidovre, uden at der er kommet mere plads på fødeafdelingerne af den grund. Samme antal stuer og flere fødende er lig med farlige forhold for fødende og nyfødte babyer.

Jordemødrene kæmper en brav kamp, for at gøre det så godt de kan. Men de politikere og den ledelse, der beslutter, at presse alt for mange skrigende og fødende kvinder sammen på for lidt plads med for lidt personale, burde selv prøve at presse et barn ud uden smertestillende midler.

Og da Mette endelig fik skreget sig frem til presseveerne, var det lige som om, nogen havde monteret en for lille dør ud til verdenen. I hvert fald for lille til store Marie. Jordmødrene trak i arbejdshandsken som et sammentømret to-mandssjak, der kæmper for at få bakset et dør ind i gammelt skævt og lidt for lille dørhul, mens elektrikeren puster dem i nakken for at komme til. Fødselslægen blev tilkaldt og svup på med en sugekop, og 10 minutter efter stod jeg med Marie i hænderne. Intet andet end kærlighed til overs for alle de her damer, der fik hevet min fantastiske datter ud i virkeligheden lørdag morgen den 30. april 2011.

Vi var hjemme 6 timer senere. Sådan er proceduren på Riget, hvis ikke der er noget i vejen efter fødslen. Hvis du er på min alder, så prøv at sig det til dine forældre, og de falder bagover. Dengang min mor fødte mig, blev de nybagte mødre liggende på stuen i en uge, nogle gange mere, før de tog hjem. Men på et eller andet tidspunkt mellem dengang og i dag har man besluttet, at hvis ikke nogen fejler noget, så har mor og barn altså bedst af ro omkring sig – derhjemme – ikke på sygehuset. Og som en af jordmødrene sagde til os, så er der nok lidt mere ro hjemme hos os selv end på en på 1980’ernes seksmandsstuer fyldt med nye små, søde og skrigende babyer. Så selvom der er en del ting, man skal have styr på i forhold til amning, afføring og deslige, så er det nok bedre at komme hjem og få en god opfølgning senere hen.
Troede vi...

Opfølgningen var vi så til i mandags to dage efter fødslen på Rigshospitalets Barselhotel i Aldersrogade. Jordmoderen kikkede ned på sit afkrydsningsskema:

”Vi har nogle ting, vi altså SKAL nå at snakke om, så ikke vi bruger tiden på alt muligt andet irrelevant”.

Skemaet hedder på nudansk New Puplic Management, og hvis man oversatte den besked, vi lige havde fået til Daniel-sprog, lød det som om, hun sagde:

”Nu går jeg lige uden for døren og stiller mit højt kvalificerede hoved, som I har investeret millioner af skattekroner i at uddanne. Og når jeg kommer tilbage, gennemgår jeg det smarte skema, som vores overfyldte administration tydeligvis mener, er bedre til at sikre, at vi ikke spilder tiden med irrelevante og alt for individuelle spørgsmål.”

Mette og jeg er bestemt ikke særligt krævende borgere, hvis jeg selv skal sige det. Men efter jordemoderen havde gennemgået det der fuldstændigt overflødige skema, var der knap nok tid til at få besvaret de få spørgsmål, vi havde skrevet ned på en lap papir.

Vi kunne se, at personalet på Rigets barselshotel var mindst lige så stressede som på Rigets fødegang, da vi ankom fredag nat før fødslen. Skemaet er et eksempel på, hvordan systemet vil industrialisere og systematisere et offentligt område, der ikke kan industrialiseres. Hvis du skal forklare en nybagt mor om amning og vuggedød, kan man altså ikke bare fastsætte 900 ord og så hvert år hæve talehastigheden med 2 % for at matche de besparelser, politikerne på Christiansborg har presset ned over regionspolitikernes budget.

Vores lille historie fortæller om to typer effektiviseringer inden for det offentlige. Den ene type er baseret på en faglig vurdering af, at ro for spædbørn er vigtig. Det argument giver mening for nogle nybagte mødre og fædre, der sendes hjem efter 6-8 timer, hvilket de er glade for, mens andre kan føle sig presset til at tage hjem alt for tidligt, fordi der ikke er plads på fødegangen.

Den anden type effektivisering er baseret på en overbureaukratiseret kontrolfetich, som er fostret i en syg, ærkeliberal, politiker og DJØF’ers hoved og går under navnet New Public Management.

Hvis jeg skulle have lov til at vælge, hvem der skulle stå for den fremtidige udvikling af fødeindustrien i København, så stemmer jeg på mine yndlingsjordmødre fra i lørdags; Linda, Annelise og Karin. De vil levere topprofessionel velfærdydelser og omsorg.

Vi kunne starte med at lave en god faglig funderet effektivisering og fyre et par DJØF’ere i stat og region. Så kunne der blive råd til et par ekstra jordmødre til den travle fødegang og det stressede barselshotel. Bagefter kunne vi skodde alle overflødige skemaer, der tager tid fra vores veluddannede jordmødres fordybelse i deres arbejde og tager tykt pis på deres faglige vurderinger.

Hold kæft, jeg tror jordemødrene kunne udrette mange flere og større mirakler, hvis de igen fik stor indflydelse på udøvelsen af deres fag. Jeg håber ikke, at bureaukrater og politikere får held til at kvæle deres entusiasme og kampgejst i papirer og underbemanding.

I øvrigt går alt ellers godt her på hjemmefronten med Mette og lille Marie, der for det meste sover og spiser.

Men jordmødrene kunne godt bruge mere magt over forholdene på fødegangene og barselshotellerne.

Ingen politikere eller DJØF’ere lader til at lytte til de professionelle jordemødres advarsler mod massive besparelser, fyringer, lukninger og sammenlægninger af fødeafdelinger, der rammer personale og fødende og nyfødte.

PS: Undtagelsen er jo igen vores alle darlings: Frede og Mary, der fik stillet en smukt, nyindrettet fødestue til rådighed flere måneder, før Mary skulle føde tvillinger. Marys fødestue stod tom i månedsvis, imens de andre kvinder kunne stuves sammen på for lidt plads med for lidt personale.
Men mon ikke Rigets ledelse og politikere selv tog den beslutning hen over hovedet på personalet og jordemødrene?