Af Lars Ploug Offentligheden har ikke manglet medielærde eller politikere, der ville udlægge urolighederne som en slags moralsk sammenbrud, og derfor har peget på de sædvanlige mistænkte: Forældrenes manglende opdragelse af deres afkom, ungdommen som sådan, blødsødenhed og rundkredspædagogik, ”den hårde kerne” osv. Men når så mange mennesker på den måde er optaget af ét hus’ skæbne, må det påvirke vores måde at forstå det danske samfund, de muligheder for socialt og kulturelt liv, som det byder på og blokerer, og om politisk engagement i bredeste forstand. Vi spørger, om forskeren i sociale...