SF er i krise. Til trods for at partiledelsen kan erklære, at folketingsvalget var succes, til trods for at partiet nåede sit store mål, regeringsdeltagelse, til trods for at de 17 tilbageblevne mandater stadig kan siges at være forholdsvis mange. Til trods for alt det er SF i en livstruende, kritisk tilstand. Det kan sagtens være, at vi stadig har historisk mange medlemmer, og det kan sagtens være, at ledelsen får klapsalver. Det problem, SF har, er ikke noget, der er løst ved, at man giver sig til at græde over at de radikale bestemmer for meget i regeringen, eller et eller andet burde være...