Da Anders Fogh Rasmussen fremlagde regeringens velfærdsreform, var han sikker på, at de vigtigste elementer allerede havde flertal i folketinget. Et velfærdsangreb, der er kombineret med forandringen af uddannelsessystemet, som samlet set kaldes ”globaliseringsstrategien”, og endnu et angreb på indvandrere og flygtninge. En politik, som bedst kan defineres som den skinbarlige nyliberalisme. Fogh forklarede i et stort interview til Politiken, at man har foretaget et langt tilløb og ikke er kommet som en tyv om natten: ”Jeg tror, at en del af forklaringen på, at vi i dag står med bred enighed...