Bagvendt klimapolitik udfordrer venstrefløj og miljøfolk

34,1 procent vil CO₂-udledningen være nedbragt med i 2020 takket være energiaftalen, lød det skråsikkert og flot, da SRSF-regeringens energiaftale med Enhedslisten, V, K og DF blev præsenteret i slutningen af marts. Men den grønne tænketank CONCITO, som klimaminister Martin Lidegaard selv var formand for indtil valget, advarer: ”Energiaftalens klimaeffekt er usikker.”

Set i forhold til klimatruslen er der nemlig to gabende huller i aftalen. Det handler dels om den storstilede satsning på biomasse og biogas, dels om handel med CO₂-kvoter.

Biomasse: grøn eller sort?

Energiaftalen åbner for en stærkt udvidet brug af biomasse til el- og varmeproduktion uden på forhånd at finde ud af, om der er en reel klimafordel ved at bruge biomasse i energiforsyningen.

En analyse skal ifølge aftalen vise, ”om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning,” og analysen skal ”belyse CO₂-fortrængningen”.

Analysen skal ligge klar ”inden udgangen af 2013”. Med andre ord beslutter man først at satse stærkt på de biobaserede brændsler, og halvandet år efter vil man så vurdere, om det er bæredygtigt og klimavenligt.

”Det burde være omvendt, idet de færreste private virksomheder ville slippe af sted med at erklære noget for klimavenligt for efterfølgende at undersøge, om dette de facto er rigtigt. Her er det nærliggende at få den tanke, at erhvervshensynet har vejet rigtigt tungt i denne del af forliget,” kommenterer videnschef Torben Chrintz fra CONCITO.

”Mange forskere – herunder et af EU’s egne videnskabelige udvalg – vurderer, at brug af flere typer biomasse reelt ikke er bedre end kul, og i visse tilfælde er værre,” påpeger CONCITO.

CO₂-udledninger skjules i regnskabet

Ifølge miljøbevægelsen NOAH vil den storstilede satsning på biomasse medføre øget import og yderligere fortrængning af fødevareproduktion og natur.

”Importeret biomasse beslaglægger store dyrkningsarealer i bl.a. ulande, og de forsøg, der gøres på at certificere importeret biomasse som bæredygtig, vil aldrig kunne vurdere de reelle og ofte indirekte effekter på mennesker og natur. Den øgede efterspørgsel efter biomasse til energiformål medfører højere fødevarepriser til stor skade for verdens fattige,” skriver NOAH Energi og Klima i en kommentar til energiforliget og fortsætter: 

”Dertil kommer, at såfremt den anvendte biomasse ikke stammer fra biomasse, der alligevel naturligt var blevet omsat i skovøkosystemet inden for kort tid eller som kompenseres af øget tilvækst af samme kvalitet inden for samme område, så vil afbrænding af en sådan biomasse reelt føre til øget CO₂-udslip. Det forventes at gælde for en stor del af energiaftalens øgede biomasseforbrug og i form af importerede træpiller fra Canada og Baltikum til substitution for kul i de centrale kraftvarmeværker.”

”Disse forøgede udledninger registreres p.t. ikke i det danske CO₂-regnskab, fordi afbrænding af biomasse per definition regnes for CO₂-neutral,” påpeger NOAH.

NOAH kritiserer også, at energiforliget ikke benytter sig af VE-direktivets brede fortolkning om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020, men i stedet vælger, at de 10 procent skal opfyldes ved brug af biobrændstof frem for f.eks. el.

NOAH er imod import af biomasse og kræver, at man i stedet satser på:

• En højere grad af energibesparelser
• Hurtigere indfasning af geotermi
• Øget brug af solvarme
• Boligrenovering kombineret med lavtemperaturfjernvarme, (sæson-)varmelagring og centrale varmepumper m.v.

Biogas baseret på gylle

Energiforliget lægger op til storstilet produktion af biogas. Regeringen er allerede i færd med at udmønte energiaftalen med en ændring af bl.a. loven om fremme af vedvarende energi, og af lovforslaget fremgår det, at støtten til biogas skal øges markant – uden at der tages hensyn til, hvorfra biomassen, som biogassen produceres på, stammer, og om den er af bæredygtig oprindelse.

”Med de foreslåede støtteregler vil der skabes øget incitament til at producere biogas på gyllen fra Danmarks millioner af industrisvin,” konstaterer NOAH og fastslår:

”At kaste investeringer til biogasanlæg og infrastruktur efter så ubæredygtig en produktion som den konventionelle danske svineproduktion, er efter vores mening forkasteligt.”

Enhedslisten vil stoppe fejlsatsning

Enhedslisten har over for regeringspartierne fremført lignende argumenter mod satsningen på biomasse og biogas, men forgæves.

”Det er op ad bakke i forhold til bioenergi, da SF sammen med Venstre har presset voldsomt på for f.eks. biogas og hele energipolitikken de senere år har handlet om at indfase biomasse som erstatning for kul,” forklarer Enhedslisten i et baggrundspapir.

Derfor har det været afgørende for Enhedslisten at få indføjet i aftalen, at der skal laves analyser, som dokumenterer disse teknologiers reelle klimaeffekt.

”Dette kan og skal vi bruge aktivt til at få stoppet fejlsatsningen på biomasse og biogas og i stedet sikre mere vind, sol og geotermi. Der er selvfølgelig intet af dette, vi får forærende, men ved at få dette ind, har vi et redskab, som vi aldrig før har haft,” skriver Enhedslisten.

Dermed er der lagt i ovnen til varme diskussioner om kommissorium og rammer for analysearbejdet.

CO₂-udledninger flyttes til andre EU-lande

Selv om energiaftalen medfører reelle reduktioner i CO₂-udslip på dansk jord, vil de næppe umiddelbart lette belastningen af klimaet.

Over 80 procent af de CO₂-reduktioner, som forliget ifølge regeringen vil sikre, sker nemlig i den såkaldte kvotesektor, som i forvejen er reguleret i EU: central energiproduktion, store energiforbrugende virksomheder m.m. Her vil den registrerede CO₂-reduktion kunne sælges som overskydende CO₂-kvoter. Det betyder, at reduktionerne i Danmark umiddelbart vil blive modsvaret af øgede udledninger andre steder i EU og dermed ikke reelt reducerer CO₂-udledningerne til atmosfæren.

I folketingssalen bekræftede klimaminister Martin Lidegaard den 28. marts 2012 efter spørgsmål fra Enhedslistens Per Clausen, at ”indtil 2020 vil det, uanset hvad hvilke lande gør, isoleret set ikke have nogen effekt på EU's samlede CO₂-udledning, medmindre EU beslutter sig for at sænke det samlede kvoteloft i 2020”.

Per Clausen spurgte derfor klimaministeren, ”hvorfor den danske stat ikke går ind og sikrer, at CO₂-kvoter i samme omfang, som vi reducerer vores CO2-udslip, rent faktisk inddrages og destrueres”. Han tilføjede, at CO₂-kvoterne ”jo for tiden er meget, meget billige, så det er ikke engang nogen særlig dyr opgave at gøre det”. Forslaget blev imidlertid afvist af klimaministeren.

Godt eksempel eller øget forurening?

”Klimaeffekten skal altså komme, ved at Danmark inspirerer andre lande til at gøre det samme og dermed også kan bidrage til at få kvoteloftet sænket i EU,” konkluderer CONCITO og fortsætter:

”Denne tilgang er helt fair, så længe vi sørger for at bruge virkemidlerne med omhu og hensyntagen til klimaet, så vi ikke ender som et skræmmeeksempel, og dermed får den modsatte effekt ud af omstillingsindsatsen.”

Derfor vil det ifølge CONCITO være afgørende, hvordan energiaftalen gennemføres, for ”kombineret med den potentielle udledning, der i værste fald kan være fra en kraftig øget brug af ikke-bæredygtig biomasse, kan forliget paradoksalt nok ende med at øge den globale udledning af drivhusgasser”.

Se også:

Svigter SRSF-regeringen klimaet?