Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
anmeldelse
13. november 2012 - 14:48

Demokratiet under angreb

Filmen "Democracy Under Attack" leverer en lang, vedvarende kritik af spekulationsøkonomi og demokratiets opløsning i Europa.

"Democracy Under Attack" er en film, der blot består af mennesker, der holder tale. Med en enkelt undtagelse. I sin essens er det en film, hvor selve fremsigelsen af teksten er den eneste handling.

Og hvor meget kan man dramatisere talende hoveder?

Umiddelbart virker det fantasiløst. Og dog. Teksterne er en lang, vedvarende kritik af spekulationsøkonomi og demokratiets opløsning i Europa.

Og det er spændende nok.

Det er Haus der Kulturen der Welt i Berlin, der den 18. december sidste år afholdt det symposium, som Romuald Karmakar her dokumenterer i en konsekvent, tør minimalisme med én kameraindstilling.

Ti tyske journalister, kunstnere og intellektuelle kommer på talerstolen en for en og belyser på hver deres måde demokratiets tilstand i Europa.

Carolin Emcke citerer Immanuel Kant for at sige, at "demokrati betyder selvbestemmelse, hvilket vil sige, at autor og adressat i forhold til det, der bestemmes, er de samme."  Og så leverer hun en række eksempler på, hvorledes dette ikke er tilfældet i det repræsentative demokrati i Europa.

Franziska Augstein beskæftiger sig med bailouts - også kaldet redningsskærm eller sikkerhedsnet - til bankerne, og hvordan de betales af staterne, som derefter skærer ned på udgifterne til at løse sociale problemer. Det vil sige, redning af bankerne skaber fattigdom.

Dårligt design

Friedrich von Borries ser lidt anderledes på det. Han har en baggrund indenfor industriel design, og med en vis ironisk distance betragter han demokrati som et designproblem. Og han betragter politikere som produkter. Men desværre er de meget dårligt designede produkter, konstaterer han. Hvordan kan man så skabe bedre produkter? spørger han. Joh, svarer han, for eksempel har kunstneren Olafur Eliasson oprettet et stipendium, som politikere kan søge, så de kan lære at få mere indsigt i æstetik blandt andet. Og blive bedre designet.

Friedrich von Borries peger endvidere på, at også politisk protest er et salgbart produkt. Man kan for eksempel købe en "revolution"-parfume, der lugter af blod og sved. Og der er en særlig luksusudgave, hvor indpakningen er formet som en molotov-cocktail.

Julia Encke lægger i sit indlæg vægt på, at demokrati kræver tid. Tid til samtale, til forhandling, til at opnå indsigt og forståelse. Men for markedet, for produktionen er tid en omkostning. En uløselig modsætning.

Cirka midt i filmen kommer filmens instruktør Romuald Karmakar selv på talerstolen. Han annoncerer, at nu vil han vise en anden lille film.

I denne pausefilm i filmen står kameraet lige så stille, som det gør ved talerstolen. Men nu ser vi ud over en mark med nogle geder (se billedet ovenfor). Fremme foran i billedet ses en ged, der ligger og hviler sig og kigger sig omkring.

Ude bagved geden ses en gruppe geder, der muntrer sig med hinanden, spiser lidt og leger. Sådan ser det ud i næsten 10 minutter. Så begynder gederne i baggrunden at gå op i retning af den ged, der ligger i forgrunden. Og da de er nået op til den, rejser den sig og går ud af billedet. Slut.

Pausefilmen har titlen: "Ralph N. Elliott Discovers that Market Movements Wholly Reflect the Mental Behaviour of Market Participants".

Derefter fortsætter talerne.

Ingo Schulze betoner overfor tilhørerne og filmens publikum, at kapitalisme slet ikke behøver demokrati, men derimod stabile samfundsforhold. Så hvis demokrati leverer stabilitet, er demokrati godt for kapitalismen, men hvis demokratiet destabiliserer, er det ikke godt for kapitalismen.

Joseph Vogl bemærker, at Adam Smiths begreb om "markedets usynlige hånd" i virkeligheden er en metafor for markedets usynlige magt, og at denne burde italesættes bedre.

Harald Welzer efterlyser, at sociologerne tager sig selv så alvorligt, at de begynder at analysere aktuelle samfundsproblemer. Han peger på, at den bedste samfundsanalyse, han har læst, er skabt af matematikere og systemteoretikere i Schweiz. De har i en undersøgelse peget på, at kun 147 korporationer via indbyrdes forbindelser har helt afgørende magt over verdensøkonomien.

Post-demokrati

"Democracy Under Attack" handler grundlæggende om, hvordan demokratiet i Europa ikke fungerer. Flere indlæg betegner vore samfund som et "post-demokrati". Blandt andet styres befolkningerne af sociologer og politikere, som hele tiden anfører, at de europæiske samfund er utroligt komplekse og komplicerede samfund.

Harald Welzer gør gældende, at samfundet ikke er blevet mere kompliceret, end det altid har været. Det er faktisk uhyrlig enkelt. Nogle har magt, andre - og det er flertallet - har ingen magt. Hverken over egne liv eller over afgørende magtinstanser i samfundet.

Roger Willemsen peger afslutningsvis på, hvordan kunstnernes livsrum til stadighed indsnævres og er direkte truet af markedstænkningens dominans i det offentlige rum.

Men i filmen er kunstens rum også begrænset. "Democracy Under Attack" er for eksempel mere dokumentar end film. Det eneste visuelle perspektiv (med undtagelse af pausefilmen) er opmærksomheden på talerne. Det, der siges, perspektiveres ikke yderligere.

Det er naturligvis fint, at symposiets indhold kan udbredes til andre, end de, der var fysisk til stede.

Men indholdet spiller ikke sammen med formen. I stedet for disse filmede, talte tidsskriftartikler, var indholdet bedre tjent med en interaktiv præsentation, hvor oplægsholderen for eksempel kunne linke til dokumentation og væsentlige referencer. For eksempel aner man ikke, hvilket forskerteam, Harald Welzer referer til, når han taler om de 147 koncerner, som styrer den globale kapitalisme. Man er nødt til at skrive det ned og lede efter kilden senere. Som er her

Man sidder som publikum tilbage med en stor mængde interessant information, som ikke kan tjekkes, og hvor detaljerne hurtigt fortoner sig, fordi de ikke bundet op på hverken visuelle, rytmiske eller auditive fikspunkter.

"Democracy Under Attack - An Intervention" Instr.: Romuald Karmakar, Tyskland 2012, 102 min. Produktion: Pantera Film GmbH. Vist i forbindelse med CPH:DOX.

Medv: Franziska Augstein, Friedrich von Borries, Carolin Emcke, Julia Encke, Romuald Karmakar, Nils Minkmar, Ingo Schulze, Joseph Vogl, Harald Welzer and Roger Willemsen.

Læs Modkrafts øvrige dækning af CPH:DOX 2012.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce