Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
Analyse
15. oktober 2013 - 16:19

Der er ingen Nobelpris i økonomi

Sveriges Rigsbank uddelte mandag dens Nobelpris i økonomi til Eugene Fama, Robert Shiller og Lars Peter Hansen. Det er en interessant og modsætningsfyldt udvælgelse. Men lige så interessant som årets vindere, er det at se på, hvorfor vi overhovedet har en Nobelpris i økonomi. 

Den vigtigste information at vide om Nobelprisen i økonomi er, at der ikke findes nogen nobelpris i økonomi. Der er ikke tale om et dårligt ordspil, men om et dygtigt stykke PR.

»Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels Minne« er nemlig ikke en af nobelpriserne.

Nobelfonden blev grundlagt for snart hundrede år siden, baseret på Alfred Nobels testamente.

Nobel, som havde tjent sin formue på at opfinde og producere dynamit, ville gerne give noget tilbage til samfundet, og styrke fred og menneskelige fremskridt. Derfor stiftede han fem priser: Medicin, Kemi, Fysik, Litteratur, der alle uddeles af Nobelkomiteen og Fredsprisen, der uddeles af Norges Parlament.

Hverken økonomi eller andre samfundsvidenskaber var en del af dette udvalg, bl.a. fordi samfundsvidenskab, dengang som nu, ikke har den samme forudsigelige og tekniske karakter som naturvidenskab, men er dybt indlejret i spørgsmål om magt og ressourcefordeling.

Det er dermed stort set umuligt at nå til enighed om, hvad der udgør videnskabelige fremskridt.

Riksbankens Pris

Nobelpriserne blev siden en fænomenal succes, så da Sveriges nationalbank, Riksbanken, i 1968 besluttede at oprette en pris i økonomisk videnskab, var det derfor et dygtigt markedsføringsstunt at uddele den i  »Alfreds Nobels minde«. 

Riksbankens pris har siden været under heftig kritik. Især for at Nobel-komiteen har været skævvredet til fordel for liberale og markedsorienterede økonomer som Milton Friedman og Robert Lucas fra Chigaco-skolen eller Friederik Hayek.

Det er en kritik, som har været delt af Alfreds Nobels familie. En af hans efterkommere beskrev i et interview fra 2005, hvordan  prisen er et »PR-kup fra økonomiprofessionen, for at forbedre dens rygte«, og at den »oftest bliver givet til børsspekulanter«.

På trods af kontroverserne har prisen dog været en succes, og i dag er det de færreste, der ved, at Riksbankens pris ikke er en Nobelpris.

Årsagen til oprettelsen af prisen var indenrigspolitisk. I 1960'erne ønskede Sveriges Riksbank større autonomi og kontrollen over pengepolitikken vristet fra de svenske politikere, der var mere optagede af at sikre fuld beskæftigelse og udbygge velfærdsstaten end at sikre prisstabilitet og bekæmpe inflation.

Den amerikanske økonomi-professor Philip Mirowski har beskrevet, hvordan banken ønskede at bruge Nobel-navnet til at hente status til den neoklassiske økonomi og dermed skaffe mere ammunition i sine kampe med politikerne i Folkhemmet.

Derfor installerede banken den liberale økonomon Assar Lindbeck, med stærke bånd til Chicago-skolen, til at lede priskomiteen, og han var med til at starte en tradition for, at prisen, med enkelte undtagelser som Amartya Sen, er gået til markedsorienterede neoklassiske økonomer.

Da prisen blev stiftet, var neoklassisk økonomisk teori ikke dominerende udenfor USA, og prisen har været med til at styrke den nuværende ortodoksi i økonomifaget.

Årets vindere

Året vindere af Riksbankens pris er Eugene Fama, Robert Shiller og Lars Peter Hansen.

Det er en udpegning som stritter i flere retninger. Alle tre har arbejdet med prissætning på finansielle markeder. Men især Famas og Shillers arbejde strider på mange måder mod hinanden.

Eugene Fama er mest kendt for at være hovedfortaler for den såkaldte »efficient market hypothesis«, som han udviklede i 1960'erne. Teorien går i store træk ud på, at markedspriser i store træk er umulige at forudsige. Derfor argumenterer Fama for, at markedspriser altid giver et bedre bud på prisen end nogen individuel investor. Det skyldes, argumenterer han, at markedspriserne inkorporerer al tilgængelig information, og dermed må betragtes som rationelle.

Ideen om markeders indbyggede rationalitet får bl.a. Fama til at hævde, at vi ikke oplevede en boligboble i perioden før 2007, og at den økonomiske krise mere skyldes for meget politisk regulering.

I modsætning til dette står Robert Shiller. Han arbejder ligesom Fama indenfor prissætning af finansielle aktiver, men indenfor skolen, der hedder adfærds-økonomi.

Det er en gruppe af økonomer, bl.a. med tidligere prismodtager Daniel Kahneman, der forsøger at bruge adfærdsstudier og eksperimenter til at modificere den opfattelse af individuel rationalitet, som er dominerende indenfor neoklassisk mikroøkonomi.

Ifølge Shiller ser vi langt større svingninger i prisen på aktier og finansielle produkter, end man kan forklare med ideen om rationelle investorer. I stedet kan en stor del af udsvingene forklares med psykologiske og emotionelle faktorer.

Robert Shiller blev bl.a. berømt for sin bog Irrational Exuberance fra 2000, hvor han advarede mod den daværende dot-com boble på aktiemarkedet.

Riksbankens udvælgelse er altså noget skizofren i år. Men valget svarer måske meget godt til status i den herskende økonomiske tænkning p.t.

Hvor en bestemt skoles økonomiske modeller i årene op til krisens udbrud nærmest havde status af uangribelig sikker viden, har den økonomiske krise vist, at de nuværende modeller ikke er i stand til at forstå det fulde omfang af ustabilitet og krisetendenser i den moderne finansialiserede kapitalisme.

Som Eugene Fama udtrykte det i et interview i 2010: »Det er der, hvor økonomisk videnskab altid er brudt sammen. Vi ved ikke hvad der forårsager recession (…). Økonomisk teori har altid været dårlig til at forklare udsving i økonomisk aktivitet.«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce