En jernminebedrift i Afrika

Det er for viderekomne, når udenlandske selskaber sikrer sig minelunser i Afrika. Simandou bjergene i Guinea har jernmalm af høj kvalitet, og det siges, at der kan hives 200 millioner tons jernmalm ud af feltet om året, 7% af verdens forbrug. En hage ved det er, at Simandou er så langt fra havet, at der skal bygges en 650 km jernbane med 24 km tunneller og en ny dybvandshavn. Udviklingen vil koste 20 milliarder dollar. En jernbane gennem Liberia ville være kortere, men Guinea kræver, at infrastrukturen skal komme landet til gode.

Engelsk-australske Rio Tinto fik tilladelse til udforskning af Simandous 4 blokke i 1997, hvor  Lansana Conté var præsident. Han kom til magten ved et kup i 1984 efter landets første præsident, Sékou Tourés død. Hvor Touré kaldte sig socialist, erklærede Conté sig som tilhænger af det fri marked og blev venner med USA. Diktatoriske var de begge.

Under påskud af at Rio Tinto var for inaktiv, fratog præsidenten minegiganten to af blokkene i 2008 og overførte dem til BSGR, Beny Steinmetz Group Resources, der forpligtede sig til at investere 165 millioner dollar. Strengt taget førte Contés yngste kone hans hånd, da han lå på sit dødsleje.  Beny Steinmetz, en rig israeler bosiddende i Schweiz, solgte kort efter gruppens Simandou-rettigheder til brasilianske Vale for 2,5 milliarder dollar, hvoraf Vale fluks betalte 500 millioner.

Efter et par urolige år blev Alpha Condé valgt til præsident i 2010. Han startede en undersøgelse af minekontrakterne i landet, der er mest kendt for sine bauxit-miner. Condé ville have lige så aggressive advokater på sin side som mineselskaberne og allierede sig med rådgivere fra Tony Blairs og George Soros' initiativer for god regeringsførelse.

Rio Tinto, der nu havde fået en kinesisk partner, måtte betale 700 millioner dollar til Guinea for at fortsætte udforskningen og jagten på finansiering af sin del af projektet. En investeringsaftale blev afsluttet i 2014. Men da prisen  på jernmalm er faldet til en tredjedel, og ebola-udbruddet faktisk startede i Simandous nærhed, er der ikke sket så meget.

BSGR er ikke blot blevet frataget sine rettigheder og beskyldt for bestikkelse, men sagen har  international rækkevidde. Contés enke, der nu bor i Florida, blev udstyret med aflytningsudstyr af FBI, da hun skulle mødes med en af Steinmetz’ håndgangne mænd. Han prøvede at få hende til at tilintetgøre dokumentation om BSGRs gavebistand til hende fra 2006 og frem, mindst 3 millioner dollar. Anklagemyndigheden har beslaglagt en del af fruens udbytte, og assistenten er idømt to års fængsel. 

Der kører retssager i USA, UK og Schweiz. Rio Tinto sagsøger Steinmetz for svindel. Vale er også på nakken af BSGR, der solgte det ugyldige rettigheder. BSGR sagsøger en NGO for at publicere private data. Foreløbig har Guinea vundet ret til at få papirer udleveret.

Afrikanske lande ved, at de får for lidt ud af deres naturressourcer, men tvivlsomme aftaler fra fortiden viser, at det er et sandt minefelt.

Artiklen har været bragt i avisen Arbejderen som økonomisk kommentar den 12. november 2015.