Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
analyse
29. juni 2012 - 15:47

EU-strammerkurs i nye klæ’r

EU-topmødet i denne uge er udblæst til at markere et spændende kursskifte efter et par år med brutale nedskæringer og jobmassakre. Noget af det nye kan lyde helt socialdemokratisk. Men hvad kan vi egentlig forvente af ’vækstpagten’?

Torsdag og fredag afholdtes EU-topmøde i Bruxelles, og ikke et hvilket som helst topmøde. Mødet er blevet serveret for offentligheden som den begivenhed, hvor en ny dagsorden for vækst blev sat - i kølvandet på et par års kontant nedskæringskurs og endeløs eksercits i nye regler, der skal fastholde den økonomiske politik på en nyliberalistisk kurs.

Det er det formål, den såkaldte ’vækstpagt’ skal tjene.

Blandt de fornøjede parter ved bordet fandt vi den danske regering. Her tager man ikke bare godt imod den nye dagsorden, man er heller ikke bleg for at tage æren. Til P1 Morgen den 25. juni sagde Europaminister Nicolai Wammen:

”Danmark har været i stand til at sætte en kurs, som faktisk er det, de fleste lande er endt på, nemlig at vi skal gå på to ben. At der både skal ske reformer, og at der selvfølgelig skal være sunde finanser i landene på den ene side, men at der også skal sættes initiativer i gang, der sikrer vækst og jobs på den anden. Og det er sådan set det, det danske formandskab har lagt som kursen, og det er det, som der også vil være opbakning til her senere på ugen.”

Wammen er altså ikke bleg for at fremstille ’vækst- og beskæftigelsesdagsordenen’ som et udfald af ’det danske budskab’. Et budskab som ’er slået godt igennem’, sagde han. 

Der er bare to problemer. For det første har det danske formandskab lidt eller ingen ære af de nye toner. For det andet er nybruddet minimalt.

Der er snarere tale om en fortsættelse af kursen med nye virkemidler og med en ny retorik.

Hollandes figenblad

Det er penge til investeringer, der vil blive viftet med for pressen og offentligheden, og det skyldes især den franske præsident Hollande. Hans kritik af finanspagten under den franske valgkamp gjorde det uomgængeligt for ham at få lidt med hjem fra mødet.

Efter valget pressede han forsigtigt og uengageret på for en ændring af finanspagten for at få lidt om vækst ind i teksten, og da det ikke kunne lade sig gøre, bad han om et lille separat initiativ.

Det får han så. Der bliver afsat nogle penge til investeringer.

Og det bliver allerede brugt til det yderste som tegn på, at EU kan andet end at kræve lønnedgang, nedskæringer, forringelser af pensioner, og reduktion af offentlige udgifter.

Nærmest en slags socialdemokratisk vision for Europa: Ja til hele nedskæringspakken, når blot den flankeres af en vækstpakke. Man kan sige, det er som at blæse og have mel i munden, men det ville være at overdrive vækstpagtens betydning. Den ændrer ikke på, at den overordnede og stærkeste prioritet i EU er nedskæringspolitikken, og at hverken jobskabelse eller social retfærdighed har nogen egentlig plads i strategien.

Investeringer for småpenge

Det skyldes i første række, at investeringerne bliver temmelig overskuelige. Udkastet til topmødekonklusioner har været kendt et stykke tid, og ligeledes pengebeløbet: 120 milliarder euro, eller cirka 900 milliarder kroner.

Det fremkommer ved at skrabe penge ind fra forskellige kasser. Ubrugte midler fra EU's strukturfonde, flere penge til Den Europæiske Investeringsbank, indførelse af ’projektobligationer’, der skal formidle penge til især investeringer i infrastruktur.

Måske lyder 120 milliarder euro som en formue, men der er to ting, man skal have med i beregningen.

For det første er der tale om et éngangsbeløb og ikke et årligt beløb, og for det andet er de fleste penge hverken nye penge, men enten midler, der alligevel ville være brugt, eller penge, der skal komme ved at låne sig til mere på finansmarkederne.

Således er nye udlån fra Den Europæiske Investeringsbank på 60 milliarder fremkommet ved, at kapitalen øges med 10 milliarder – resten lånes.

I alt er den ekstra satsning fra regeringerne på måske 10 milliarder euro (75 milliarder kroner).

Sammenlignet med de andre summer, der er i spil under krisen, er ’vækstpagten’ uimponerende og symbolsk.

Siden krisens første fase i 2008 har europæiske banker f.eks. fået stillet hele 4.500 milliarder til rådighed i garantier og støtte. Og mellem december og marts i år lånte Den Europæiske Centralbank hele 1.000 milliarder ud til europæiske banker til en forsvindende lille rente.

Nu kan virksomheder låne et samlet beløb på 60 milliarder hos Den Europæiske Investeringsbank over en årrække. Ikke overvældende.

Det indre marked med jernhånd

Penge til investeringer er i virkeligheden kun en lille del af den nye pagt, der også tæller en lang ønskeseddel om gennemførelse af vedtagne beslutninger og styrkelse af eksisterende programmer.

Og så er der det indre marked, der er udset til at trække en stor del af væksten. Med flere liberaliseringer, mener man, kommer fremgang og beskæftigelse.

Det skal komme ved at stramme op på håndhævelsen af reglerne, og ved at løsne regulering af virksomheder.

Håndhævelse af det indre marked er et område, hvor der er lanceret vidtgående idéer, og det er derfor væsentligt, at det spørgsmål er klemt ind i vækstpagten.

Særligt den italienske præsident Monti har gjort sig til talsmand for, at hvis et land ikke gennemfører vedtagne regler tilstrækkeligt, så skal det ikke længere være nødvendigt at søge til EU-domstolen for at få afgjort sagen. Det sagde han i Wall Street Journal, 8 februar 2012

Den slags skal Kommissionen i første omgang kunne afgøre helt på egen hånd. En anselig udvidelse af Kommissionens beføjelser, og noget, som nok kan skabe virak, hvis Kommissionen kan begynde at afgøre f.eks. sager om faglige rettigheder med et pennestrøg.

Alt for virksomhederne

En tredjedel af ’vækstpagten’, lettelse af ’reguleringsbyrden’ for virksomheder, er et emne, der er rykket støt op ad prioriteringslisten i de senere år.

Den foreløbige kulmination er et forslag om helt at undtage små og mellemstore virksomheder for en lang række regler, bl.a. på arbejdsmiljøområdet. Nu skal vækstpagten sætte mere skub i processen, og der er masser af inspiration at hente hos erhvervslivet, der har vidtgående visioner for, hvor meget deregulering, der bør foretages.

Det gælder f.eks. European Roundtable of Industrialists (ERT), der har lobbyet for et vidtgående forslag det seneste års tid, herunder på et møde med den danske statsminister i november.

Ifølge erhvervslederne i ERT er tiden inde til at tage hårdt fat på enhver form for EU-lovgivning. Det er tre tiltag, ERT går efter:

1.  Vedtagne regler, som ikke fremmer vækst og erhvervsinteresser, skal fjernes.

2. Regler, der er vedtaget – og som ikke fremmer vækst og erhvervsinteresser – skal bremses.

3. I fremtiden skal et uafhængigt organ vurdere alle nye forslag til lovgivning og vurdere om de, ja, fremmer vækst og erhvervsinteresser.

Ingen skridt til venstre

Hvor langt Monti kommer med sin autoritære styringsmodel, og hvor langt ERT kommer med sit ’alt-for-erhvervslivet-initiativ’ står ikke klart med vækstpagten. Der er foreløbig kun åbnet en dør.

Men samlet set er pagten hverken udtryk for en alternativ dansk, fransk eller socialdemokratisk krisestrategi.

Det er som med de hidtidige krisetiltag blot en ny vej inden for samme nyliberalistiske paradigme.  

Skulle nogen alligevel få den tanke, at EU nu lægger luft til de formler, som har vist sig katastrofale for både de fattigste i Europa og for økonomien, bør også en hurtig læsning af ’vækstpagten’ kunne afgøre den sag.

Dokumentet er oversået med formaninger om en stram finanspolitisk kurs, strukturreformer (lavere sociale ydelser, nedskæringer i pensioner, mere ’fleksible’ arbejdsmarkeder) og omdirigering af statslige midler til vækstområder – underforstået væk fra velfærd.

Så der er intet tegn på skridt mod venstre i EU's økonomiske politik med vedtagelsen af vækstpagten.

Mest er målet – som DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg udtrykker – ”at bløde lidt op på alle de mennesker, der ikke kan li’ at høre om nedskæringer.”

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce