Grækenlands venstrefløj styrket efter valget

Grækenland: Omkring 10 millioner vælgere kunne i søndags, d. 6. maj 2012, stemme på ialt 32 partier. Kun 7 partier nåede over spærregrænsen på 3 procent. 60 procent af de afgivne stemmer gik til partier, der afviser den sparekurs, som EU og Den Internationale Valutafond har dikteret den hidtidige regeringskoalition mellem det socialdemokratiske PASOK og det konservative Nea Dimokratia.

Nea Dimokratia opnåede næsten 19 procent af stemmerne og blev Grækenlands største parti, men tabte hele 15 procent i forhold til valget i 2009. Valgets store taber er det socialdemokratiske PASOK, der styrtdykkede fra næsten 44 procent af stemmerne i 2009 til nu 13 procent.

Indtil november 2011 havde det konservative og det socialdemokratiske parti, der hver for sig domineres af nogle få familieklaner, på skift dannet regering og været det største oppositionsparti.

Valget den 6. maj 2012 har forandret dette to-parti system grundlæggende.

Den brogede venstrefløj

Venstrefløjsalliancen SYRIZA er med omkring 17 procent af stemmerne blevet landets næststørste parti. Det græske kommunistparti KKE gik i forhold til valget i 2009 omtrent en procent frem til 8,5 procent, mens det venstresocialdemokratiske DIMAR (”Det demokratiske Venstre”), der opstillede for første gang, fik 6,1 procent af stemmerne. DIMAR er en afspaltning fra SYRIZA fra juni 2010.

Derudover opstillede en anden alliance af revolutionære grupper og småpartier fra den revolutionære venstrefløj – ANTARSYA (”Antikapitalistisk enhed for revolutionær omvæltning”), som fik 1,1 procent og dermed ligger under spærregrænsen på 3 procent.

Ved de næsten daglige massedemonstrationer og strejker mod regeringen gennem det sidste års tid har den revolutionære venstrefløj spillet en vigtig rolle i mobiliseringen – sammen med fagforeninger og forskellige sociale bevægelser. De bærende søjler i protesterne var først og fremmest venstrealliancen SYRIZA, det kommunistiske parti KKE og sidst, men ikke mindst, de venstreradikale og anarkistiske miljøer.

Den yderste højrefløj

På den nationalistiske højrefløj kom to partier ind parlamentet, mens et tredje ikke klarede at komme over spærregrænsen.

Det højrepopulistiske parti ANEL (”Uafhængige Grækere”) fik over 10 procent af stemmerne. Partiet blev dannet i februar 2012. Dets grundlægger er forhenværende parlamentsmedlem fra det konservative Nea Dimokratia.

Partiet vender sig imod EUs nedskæringsdiktat og mener, at Grækenland er offer for en ”international sammensværgelse”. ANEL propaganderer for en national opstand, der skal føre til dannelsen af et ”nationalt udvalg” med undtagelsestilstandsbeføjelser.

Det decideret fascistiske parti Chrysi Avgi (XA, Det Gyldne Morgengry) fik næsten 7 procent af stemmerne. En fremgang fra 6,7 procent i forhold til valget i 2009.

XA går ind for en øjeblikkelig udtræden af EU og for en ”styrkelse af Grækenlands nationale selvtillid i Europa”. Fascisterne giver indvandringen og immigranterne skylden for landets socio-økonomiske krise. I Athen, Patras, Thessaloniki og andre byer har XA oprettet ”nationale borgerværn”, som foretager klapjagt mod udlændninge, hvilket har kostet nogle immigranter livet.

Det tredje nationalististiske højrefløjsparti LAOS (”Ortodoks folkealarm”) gik fra 5,6 i 2009 til 2,9 procent den 6.maj 2012. Dette skyldes ifølge politiske kommentatorer, at LAOS i starten deltog i den nuværende overgangsregering under Loukas Papadimos

Et kort tilbageblik

Ved valget i 2009 blev det socialdemokratiske PASOK det største parti og dannede den 6. oktober regering under ledelse af Giorgos Papandreou.

Omkring to år senere trådte Papandreou, efter pres fra EUs Euro-fællesskab og Den Internationale Valutafond, tilbage og overgav den 11. november 2011 regeringsforretningerne til eks-bankmanden Loukas Papademos.

Før Papandreou gik af som regeringsleder, prøvede han forgæves at stoppe PASOKs dramatiske styrtdyk i befolkningens popularitet ved at foreslå en folkeafstemning om Grækenlands forbliven i EU og i Euro-valutafællesskabet.

Loukas Papademos blev efter Papandreous fald udnævnt som overgangsleder uden folkeligt mandat af en partikoalition bestående af det socialdemokratiske PASOK, det konservative Nea Demokratia og det lille højrenationalistiske parti LAOS. Sidstnævnte parti forlod regeringskoalitionen i starten af 2012 efter heftige protester fra dets medlemsskare.

Papademos, der den 6. maj 2012 opstillede som PASOKs topkandidat, gennemtrumfede efter sin tiltræden som regeringsleder i november 2011 samtlige de af EU-dikterede spareprogrammer, svarende til drastiske nedskæringer.

På denne måde skulle statsudgifterne indtil 2013 blive reduceret med 30 milliarder Euro. En finanspolitisk disposition, der sikrede udbetalingen af EUs nye kreditpakke på 130 milliarder Euro, den 14. marts i år.

Resultatet af nedskæringerne er en dramatisk forværring af den sociale situation for store dele af befolkningen. Arbejdsløsheden er steget til over 20 procent, ungdomsarbejdsløsheden er eskaleret til over 40 procent, samtidig med en massiv forringelse af lønnen blandt de offentligt ansatte og af pensionerne. Talrige sociale ydelser i sundheds – og uddannelsessektoren er blev afskaffet.

Statskrisen og kriseløsningsstrategier

I finansåret 2010 udgjorde Grækenlands statsunderskud 24 milliarder euro, hvilket svarede til 10,5 procent af bruttonationalproduktet. Den samlede statsgæld i starten af 2011 svarede til 142,8 procent af hele bruttonationalproduktet.

EU-kommissionen skønner, at Grækenlands statsgæld i 2011/12 vil stige til 165,3 procent af bruttonationalproduktet (kilde: ARD-Hintergrund http://www.tagesschau.de/wirtschaft/wirtschaftsdaten104.html ).

Det alt afgørende tema i den 7 måneder lange valgkamp var strategier til overvindelse af økonomi– og finanskrisen, som i løbet af 2011 udviklede sig til en veritabel statskrise og førrevolutionær situation, der rystede statsmagten.

I centrum stod spørgsmålene om tackling af EUs og Den internationale Valutafonds diktater, om de forskellige koncepter for konsolidering af statsbudgettet og sidst, men ikke mindst, om fremgangsmåden i forhold til såvel de private kreditorer som banksektoren.

Det umiddelbare nøglespørgsmål var, om Grækenland skulle forblive i EU og/eller euro-fællesskabet - eller ej.

Mens de to regeringspartier ikke overraskende signaliserede et ’ja’ til sidstnævnte spørgsmål, var venstrefløjens holdning hertil yderst broget. Mens det kommunistiske parti KKE plæderer for en udmelding af EU og euro-zonen, så vedtog et flertal i venstrefløjsalliancen SYRIZA efter heftige interne diskussioner, at Grækenland forløbig skal forblive i EU.

Samtidigt opstillede SYRIZA en række betingelser for en fortsat deltagelse i euro-fællesskabet, som for eksempel et generelt betalingsstop overfor kreditorerne.

Derimod er partiet ”Det demokratiske Venstre” (DIMAR, en afspaltning fra SYRIZA) tilhænger af både EU og fælles valuta og kræver en fortsættelse af konsolideringsprocessen i statsbudgettet - dog med vægt på social afbalancering.

OVERSIGT

Den parlamentariske venstrefløj

SYRIZA – alliance mellem 12 venstrefløjsorganisationer

Alliancen SYRIZA, der idag består af 12 partier og organisationer på venstrefløjen, blev dannet op til parlamentsvalgene i 2004. Det største parti i alliancen er Synaspismos, som også er en af initiativtagerne til Det Europæiske Venstreparti (”The Party of the European Left”), der blev dannet den 8. maj 2004 i Rom. The Party of the European Left har deltagelse af 25 venstrefløjspartier fra hele Europa, deriblandt Enhedslisten.

Ved parlamentsvalget i 2004 opnåede SYRIZA 3,2 procent og fik dermed seks mandater. Alliancen blev kort efter handlingslammet på grund af interne uenigheder om vægtningen af parlamentet og de udenomsparlamentariske kampe. I 2007 kom SYRIZA ud af sin orienteringskrise og drejede tydeligt til venstre ved at fokusere på arbejde i bevægelserne.

SYRIZA er på grund af alliancens politisk heterogene sammensætning en blandning af revolutionær og reformorienteret politik. I 2007 fik alliancen 5,4 procent, i 2009 4,6 procent og ved valget den 6. maj 2012 hele 17 procent. Ikke mindst pga. opbakningen fra større dele af protestbevægelsen imod regeringens neoliberale krisepolitik.

SYRIZAs nuværende formand er Alexis Tsipras, som ifølge meningsmålinger er en af de få politikere, der nyder en vis troværdighed og popularitet i befolkningen.

SYRIZA gik til valg på kravet om øjeblikkeligt stop for tilbagebetaling af ”gælden” til kreditorerne og dannelse af en regering bestående af SYRIZA samt venstrefløjspartierne KKE og DIMAR - i samarbejde med de sociale og faglige bevægelser.

Derudover vil SYRIZA tilbagekalde samtlige neoliberale tiltag fra de foregående regeringer.

I en pressekonference umiddelbart efter valget udtalte Syrizas formand, Alexis Tsipras, at det er SYRIZAs mål at bidrage til dannelsen af ”...en regering bestående af venstrefløjen, der med befolkningens mandat opsiger memorandum’et med EU og Den Internationale Valutafond og dermed stopper kursen ind i den blindgyde, der fører til fattigdom.” Både kommunistpartiet KKE og venstresocialdemokraterne i DIMAR har i skrivende stund ytret sig afvisende overfor SYRIZAs opfordring til et sådant fælles projekt.

Deltagende organisationer: Active Citizens, Anticapitalist Political Group, Communist Organization of Greece (KOE), Democratic Social Movement (DIKKI), Ecosocialists of Greece, Internationalist Workers' Left (DEA), Movement for the United in Action Left (KEDA), Radicals, Red, Renewing Communist Ecological Left (AKOA), Synaspismos (SYN), Unitary Movement.

Video om SYRIZA med musik på engelsk:

Det græske kommunistparti KKE

KKE fik ved valget den 6. maj 2012 et relativt skuffende resultat. Således fik KKE, der anser sig selv for at være omdrejningspunkt for de årelange landsdækkende protester, kun 8,5 procent af stemmerne. Det er én procent mere end i 2009.

Umiddelbart før valget har KKEs ledelse afvist et forslag fra SYRIZAs formand Alexis Tsipras om at være del af en venstrefløjsvalgalliance, som ville være blevet valgets stærkeste politiske kraft, fordi man på grund af en absurd ”bonusregel” kunne have fået tildelt 50 ekstra parlamentspladser.

KKE har indtil nu kategorisk afvist et samarbejde med SYRIZA og begrunder det med, at flertallet i SYRIZA ønsker at arbejde indenfor EUs rammer. KKE har derimod en nationalstatslig anti-EU holdning og kritiserer SYRIZA for ikke at have et ”klart klassestandpunkt”.

KKE er medlemsmæssigt det tredjestørste og ældste politiske parti i Grækenland. Partiet er et af de to kommunistpartier i Europa - det andet er det portugisiske PCP - som har kunnet fastholde sin solide forankring blandt industriarbejdere. KKEs politisk-ideologiske  tradition går tilbage til den staliniserede Kommunistiske Internationale (KOMINTERN), og partiet har aldrig gjort op med stalinismens diskreditering af de socialistiske idéer ved et bevidst politisk opgør.

Istedet har KKE fungeret som ”ambassadeparti”, idet det løbende tilpassede sig Sovjetunionens omskiftelige ideologiske kurs indtil sammenbruddet. Derudover indkasserede KKE som agentur for de statsocialistiske landes økonomiske transaktioner med Vesten en betragtelig formue (I stil med det lille østrigske KPÖ, der havde den samme rolle i forhold til DDR).

Denne historisk-ideologiske baggrund forklarer KKEs monolitiske opfattelse af sig selv som ”det eneste revolutionære parti” i Grækenland. Dette giver sig bl.a. udslag i, at KKE og dets arbejderfront PAME som regel aktionerer og demonstrerer for sig selv i afgrænsning til den øvrige venstrefløj.

På partiets 18. partikongres i februar 2009 lovede dets ledelse, efter pres fra partiets ungdomsforbund KNE, at undersøge muligheder for en åbning til andre venstrefløjsgrupper i forbindelse med et samarbejde. Et andet løfte var at sætte undersøgelser igang om årsagerne til sammenbruddet af de bureaukratiske overgangssamfund i Østeuropa. Se også http://inter.kke.gr/News/2010news/2010-02-4thkke-edu/view?searchterm=stalin

Video: KKE/PAME – demo:

DIMAR – Det Demokratiske Venstre

DIMAR er opstået som en afsplitning fra SYRIZAs største deltagerparti Synaspismos i juni 2010. Dengang forlod omkring 550 medlemmer, deriblandt fire parlamentsmedlemmer, fra Synaspismos moderate fløj SYRIZA og dannede deres eget parti.

DIMAR har sidenhen placeret sig mellem SYRIZA og det socialdemokratiske PASOK og opnåede 6,1 procent af stemmerne den 6. maj 2012.

Ved at gå ind for fortsatte spareplaner, men på en mere social retfærdig måde via omlægning af skattesystemet, offentlige investeringer i alternativ energi og restrukturering af den offentlige sektor, har DIMAR formået at trække mange utilfredse, tidligere vælgere fra PASOK. 

ANTARSYA en revolutionær antikapitalistisk alliance

ANTARSYA (”Antikapitalistisk enhed for revolutionær omvæltning”) er imodsætning til SYRIZA en mere homogen ideologisk størrelse, der appelerer til de aktive revolutionære miljøer i Grækenlands større byer, der anser parlamentet som en platform for bevægelseskampe.

Alliancen blev dannet den 22. marts 2009 i Athen og består af 10 revolutionære organisationer. De beskriver sig selv som en ”Front af anti-kapitalistiske, revolutionære, kommunistiske venstrefløjsaktivister og radikale økologer”. ANTARSYA opnåede 1,17 procent / 75.439 stemmer (2009: 0,26).

Deltagende organisationer: Alternative Ecologists Communist Renewal (K.AN.) Independent Communist Organization of Serres (ΑΚΟΣ) Left Anti-capitalist Group (ARAS) Left Recomposition (ARAN) New Left Current (NAR) Organization of Communist Internationalists of Greece–Spartacus, Greek section of the Fourth International(OKDE-Spartakos) Revolutionary Communist Movement of Greece (EKKE) Socialist Workers' Party (SEK) Youth of Communist Liberation (nΚΑ)

Video fra ANTARSYA:

Fællesnævnere

I øjebblikket står det klart, at SYRIZAs første forsøg på at danne regering ikke er lykkedes.

Fællesnævnere mellem venstrefløjspartierne er der ellers nok af:

Ingen af de nævnte venstrefløjsorganisationer vil indgå en aftale på grundlag af et diktatorisk ultimatum fra EU eller IVF. Der kunne sættes en stopper for kapitaltransfers til udlandet. Alle venstrefløjspartierne kræver banksektoren sat under offentlig kontrol og en reduktion af landets militærudgifter til et minimum.

Der er også enighed om at tilbagekalde privatiseringen af den offentlige socialforsorg og forhøje pensionerne mærkbart. Alle går ind for øjeblikkeligt stop for EUs FRONTEX-agenturs  planer om et 200 km langt grænsehegn mellem Grækenland og Tyrkiet.

Samtlige venstrefløjspartierne vil istedet sørge for, at de i Grækenland internerede immigranter bliver løsladt og får et anstændigt, selvbestemt liv. Desuden er der enighed om at bekæmpe den udbredte korruption og få gennemført en beskatning af rige grækere.

Dette er eksempler fra venstrefløjspartiernes programmer, der overlapper hinanden og kunne være aktionsgrundlaget de første 100 regeringsdage... På denne måde ville den græske befolkning få håbet tilbage med en styrket tro på, at modstand, protester og strejker nytter noget.