Grøn pakke: På vej mod bæredygtighed?

Da SRSF-regeringen i august kom med sit finanslovsudspil, svarede Enhedslisten med krav om en grøn beskæftigelsesplan og en bæredygtighedskommission.

– Enhedslisten ønskede ikke alene at få penge til en masse fornuftige ting, men også at opnå nogle mere strategiske brud, fortæller Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver i Enhedslisten.

Den aftale om finansloven, som regeringen og Enhedslisten nåede frem til søndag den 11. november, byder da også på en ”grøn pakke” af tiltag, som tilsammen beløber sig til 1,7 milliarder kr. i perioden 2013 til 2015.

Men er der opnået nogen strategiske brud? Det har Karl Vogt-Nielsen sammen med miljø- og klimapolitisk rådgiver Maria Reumert Gjerding testet ved at stille og besvare fem spørgsmål:

1. Er der taget opgør med væksttankegangen?
2. Er der lagt nye spor ud i samfundsudviklingen?
3. Får vi gang i nye ejerformer?
4. Får vi gang i nye produktioner?
5. Får vi sat gang i grønne arbejdspladser?

Styrende ord

Tages der opgør med væksttankegangen?

– Nej, svarer Karl Vogt-Nielsen til det første spørgsmål.

– Men ordet vækst indgår ikke i aftalen, hvilket er en lille ideologisk sejr. Der er nu tale om et erhvervsprogram, hvor der står grøn omstilling i stedet for vækst som grundlag for nye jobs. Faktisk indgår ordet vækst overhovedet ikke i den samlede finanslov. Til gengæld optræder ”grøn omstilling” 13 gange.

– Aftalen er en rammeaftale, hvor den faktiske udmøntning nu skal forhandles med de enkelte ministerier. Derfor har det været vigtigt for os at få en række styrende ord ind i aftalen, forklarer Karl Vogt-Nielsen.

Kæmpede for kommission

Lægger den grønne pakke nye spor ud i samfundsudviklingen? lyder næste spørgsmål.

– Både og, svarer Maria Reumert Gjerding.

Enhedslisten havde gennem længere tid forlangt en bæredygtighedskommission om Danmarks omstilling til en grøn økonomi med markant lavere ressourceforbrug og miljøbelastning.

– Kommissionens opgave skulle være at belyse, hvordan det danske samfund kan reducere sit økologiske fodaftryk til en fjerdedel i år 2030 og en tiendedel i 2050. Vi kæmpede lige til det sidste for kommissionen, men desværre uden held, konstaterer Maria Reumert Gjerding.

Nyt fokus

– Især var regeringen optaget af, at der for alt i verden ikke måtte være en uafhængig instans, der skulle forholde sig til spørgsmålet om den grønne omstilling. Højst sandsynligt for at undgå at blive konfronteret med omfanget af de udfordringer, vi står over for, og regeringens utilstrækkelige løsninger, hvis vi skal løse den miljø- og klimakrise, vi står midt i.

Alligevel ser Maria Reumert Gjerding nye, mere miljøvenlige takter i aftalen med regeringen:

– I den grønne pakke har vi fået lagt en overordnet ramme ind, hvor fokus ikke er vækst og erhvervslivets styrker, men derimod grøn omstilling, mindsket ressourcebelastning, økologisk omstilling og mindsket energiforbrug – som grundlag for nye grønne jobområder. Dette vil naturligvis blive brugt i de kommende forhandlinger om de enkelte elementer.

Grøn fond

Får vi gang i nye ejerformer? er testens tredje spørgsmål.

– Nej, svarer Karl Vogt-Nielsen, men tilføjer:

– Vi har fået åbnet nogle flanker, som kan trække i den retning.

– Hvor regeringen oprindelig ville lave en traditionel indsats med iværksætterstøtte, har vi fået midlerne flyttet over til et grønt iværksætterhus, der baseres på nye samarbejder mellem ngo’er og grønne ildsjæle, og en ny grøn fond, hvor fokus ligeledes er lokale samarbejdsprojekter, der kan fremme beskæftigelse.

Nye produktioner

Får vi gang i nye produktioner? lyder næste spørgsmål, og her er vurderingen klart positiv:

– Ja. Pakken indeholder en række nye tiltag. Nogle var i udspillet, og nogle har vi tilføjet. Med pakken reaktiveres den danske værftsbranche, nu med fokus på miljørenovering af den globale skibsflåde. Og på området vandteknologi er der basis for grønne jobs i takt med de stigende internationale problemer med håndtering af både for meget og for lidt vand.

– Vi får reaktiveret tidligere Enhedsliste-planer inden for økologisk byggeri, bygningsintegrerede solceller og brint i energisystemet, og det er planer, som sigter på nye produktioner. Desuden får vi søsat en række initiativer for at skabe flere arbejdspladser baseret i økologisk landbrug. For eksempel ønsker vi, at midler bruges til at sætte gang i økologisk non-food-produktion.

X grønne job

Får vi gang i grønne arbejdspladser? spørger testen sidst, men ikke mindst.

– Ja, men langt fra nok, svarer Karl Vogt-Nielsen.

For Enhedslisten var en kraftig satsning på grøn jobskabelse et af hovedkravene i finanslovsforhandlingerne. Enhedslisten foreslog en investeringsplan til ca. 10 milliarder kr. i tre år med skabelse af omkring 20.600 grønne job inden for energirenovering af bygninger, kollektiv transport og nye energisystemer og -teknologier.

Over for det stod regeringens forslag, som ikke brillerede med grøn jobskabelse.

Finanslovsaftalen går ifølge Karl Vogt-Nielsen et stykke i den rigtige retning:

– Den grønne pakke består af en lang række elementer, hvoraf mange igangsætter tiltag, der ikke blot er beskæftigelsesfremmende på den korte bane, men også indeholder kimen til fremtidig jobskabelse på grønne områder som f.eks. økologisk byggeri, økologiske non-food-produkter og økologisk fødevareproduktion. Det primære sigte er en grøn omstilling og dermed skabelse af nye produktioner og nye grønne job.

Hvor mange job er der i den grønne pakke?

– Det ved vi faktisk ikke, da der ikke er lavet beregninger på det, svarer Maria Reumert Gjerding.

– Det er også vanskeligt at lave disse beregninger, da vi jo ikke sætter gang i investeringsprogrammer, men i stedet forsøger at skabe gode vilkår for iværksættere og grønne idémagere, samt at udvikle miljøteknologi og nye styrkepositioner f.eks. inden for renovering af skibe.

Energirenovering på vippen

Et tilskud til energirenovering af boliger på en halv milliard kroner både i 2013 og 2014 bliver ikke til noget, selv om det var en del af regeringsgrundlaget.

”Det vil undre mig meget, hvis man vil lave om på den aftale, som man sidste år lavede med os. Det kan man ikke bare omgøre. Det kan de lige så godt droppe,” var Enhedslistens finansordfører Frank Aaens reaktion i august.

Tilskuddet blev ikke reddet i finanslovsaftalen, men Karl Vogt-Nielsen ser formildende omstændigheder:

– På energiområdet er der flere midler og redskaber, som kan fremme energirenoveringer – ikke mindst i den almene boligsektor. Hertil kommer en grøn kautionsordning, hvor staten stiller sikkerhed for iværksættere og små virksomheder, så de kan få lån til at afprøve nye grønne ideer.

– Vores forslag om at aktivere pensionsmidler til massiv igangsættelse af grønne arbejdspladser blev derimod afvist, selv om vi fik pensionskasser til at bakke op. Det er uforståeligt, men det skal vi kæmpe videre for.

Køge-Næstved

På trafikområdet ville regeringen spare over 300 millioner kroner på de årlige betalinger til DSB.

Enhedslisten krævede besparelsen fjernet, hvis den skulle indgå aftale om en finanslov med regeringen. Og besparelse bliver nu sløjfet i kraft af finanslovsaftalen.

Samtidig er der skaffet penge til at elektrificere jernbanen mellem Køge og Næstved – et projekt, som vil betyde hurtigere togrejser, og som stod øverst på DSB’s ønskeseddel.

– Elektrificeringen bliver nu fremrykket for 650 mio. kr., men det strækker sig over seks år, påpeger Karl Vogt-Nielsen.

Ikke brud, men kim

Hvordan falder ”testen” så ud samlet set? Er der opnået brud?

– Nej, der er ikke nogen egentlige brud, konkluderer Maria Reumert Gjerding.

– Men vi mener, der er lagt nogle kim, som skal muliggøre brud på et senere tidspunkt. F.eks. skal den grønne fond kunne støtte, at lokale foreninger eller miljøorganisationer sætter gang i ny lokal produktion eller projekter, der handler om grøn omstilling.

– I forhold til formuleringerne er det overordnet set lykkedes os at få fokus på grønne job og grøn omstilling frem for erhvervspolitik, som var udgangspunktet i regeringens oprindelige papir, slutter Maria Reumert Gjerding.

Læs mere:

• Blålig finanslov klemmer klimaindsatsen – Modkraft 30. august 2012
• Der er grænser for alt – også grøn omstilling – Information 12. november 2012
• Aftaler om Finansloven for 2013 – se side 20