Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
28. april 2016 - 11:31

Hvad nytter det med sejre i lønkampen?

Vi skal kunne gå på arbejde uden at blive syge eller komme til skade. Ikke nok med det. Det langsigtede mål er, at arbejdspladsen skal kunne gøre os friskere og i bedre form. Indlæg i anledning Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april.

Tænk på Rana Plaza i Bangladesh, hvor godt 1.100 syersker blev dræbt. 
Tænk på de mange arbejdspladser, der er flyttet til udlandet, fordi fagforeningerne her er svage, arbejdsmiljølovgivningen - og ikke mindst kontrollen med, at den overholdes - er svag.


Farligt arbejdsmiljø er i dag et konkurrenceparameter for de arbejdsgivere, som jagter kloden rundt efter optimal profit.


Arbejdsgiverne har en interesse i at mindske alle omkostninger, og er derfor oftest ligeglade med sikkerhed og sundhed.


Kampen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø er i nogle tilfælde et spørgsmål om liv og død.
 Mange virksomheder har fokus på arbejdsmiljø, men ofte er det mere ord end handling.

Det må følges op med reel handling, så vi nedbringer antal arbejdsulykker og arbejdsskadede. Vi må begynde med os selv.

Nedslidt før tid

Indsatsen for arbejdsmiljø og sikkerhed er ligeså vigtigt et spørgsmål som indsatsen for ordentlig løn og pension.


Hvor ofte ser vi ikke – især blandt ufaglærte og visse håndværksfag – at mennesker allerede inden pensionsalderen er nedslidte eller har andre skavanker fra et langt arbejdsliv?

Ja, nogle når ikke så langt som til efterløns- eller pensionsalderen, fordi arbejdet har ødelagt deres helbred.

Flere tusinde danskere dør hvert år af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme. Ca. 40.000 danskere udsættes årligt for alvorlige ulykker og 20.000 hvert år påføres erhvervssygdomme.

Det positive ved at investere i et bedre arbejdsmiljø er, at pengene kommer hurtigt igen i form af sparede udgifter til sygedagpenge og sygehusudgifter.

Det koster i dag samfundet mere end 64 mia. kr. om året at have et dårligt arbejdsmiljø i sygefravær, tabt produktion, medicin og sygehusudgifter. Oveni kommer den menneskelige smerte.

En meget stor andel af dette beløb kan spares gennem en systematisk forebyggende indsats.

Forskning

En forudsætning for at være foran risici i arbejdsmiljøet er at have et højt niveau af forskning.

Før valget afsatte den tidligere regering ekstra 64 mill. kr. til 12 forebyggende projekter. Knap var den nye regering dannet, før den nye beskæftigelsesminister skar 11 ud af 12 projekter væk.

Sådanne nedskæringer kan kun ende galt. Det er nødvendigt at sætte mange nye forskningsprojekter i gang, hvis vi skal kende de skadelige virkninger af nye kemiske produkter og af nye teknikker.

Et sted, hvor vi lige er begyndt, er på det psykiske arbejdsmiljøs område. Dette område er alt for svagt dækket med viden og med ny regulering.

Stress, mobning og overbelastning rammer rigtig mange danskere, uden at deres arbejdsmiljørepræsentanter kan gøre ret meget imod det.

Det psykiske arbejdsmiljø skal kunne forfølges retsligt på samme måde som giftige kemikalier eller ulovlige stilladser.

Den rådgivning, som vi havde opbygget gennem mange år i form af BST, Bedrifts Sundheds Tjenesten, finansieret af virksomhederne og ledet i fællesskab mellem ledelse og ansatte, blev i nullerne lukket af den borgerlige regering.

Det var en skandale, som mange lider under. Større virksomheder klarer sig nok, men mindre virksomheder har ikke midlerne til at sætte sig ind i den nye teknologis arbejdsskadelige virkninger.

Rettigheder

Et godt og sikkert arbejdsmiljø forudsætter ikke mindst klare rettigheder til at kunne sige fra overfor arbejde, som er skadeligt på kort og lang sigt.


De sidste 15 år er ansattes rettigheder på arbejdspladsen blevet væsentligt forringet. Der er ikke længere fast rytme i den forebyggende indsats, der skrives ofte ikke referater fra møderne, arbejdsmiljørepræsentanten skal dække flere kolleger end tidligere og ofte får hun/han ikke de 1,5-2 dages uddannelse, som er arbejdsmiljørepræsentantens ret.

Alle ansatte bør have ret til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant, og der er i mange brancher behov for 1-2 ugers uddannelse hvert år, hvis repræsentanten skal være på højde med udviklingen og den nye viden på arbejdsmiljøområdet.

Og så skal arbejdsmiljørepræsentanten hav en effektiv sikring mod afskedigelse, hvis hun/han kommer på kant med arbejdsgiverne om arbejdsmiljø og sikkerhed.

Tillid er godt, men...

Et bedre arbejdsmiljø kræver et stærkt Arbejdstilsyn.

Det kræver en bedre bemanding i form af faste stillinger, i stedet for den nye regerings fyring af 140 personer i Arbejdstilsynet.

Medarbejderne skal uddannes bedre og Arbejdstilsynet skal have flere sanktionsmuligheder overfor virksomheder, der ikke kan eller vil sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Endelig er det helt håbløst, at medarbejdernes fagforeninger ikke har fri adgang til f.eks. byggepladser for at hjælpe ansatte med arbejdsmiljø og sikkerhed. Ikke mindst de senere års sociale dumping, hvor fidusfirmaer ser stort på både arbejdsmiljø og sikkerhed.

Kædeansvar

Offentlige arbejdspladser kan gøre mere.

Når arbejde sendes i udbud til private, kan det offentlige kræve at alle arbejdsmiljøregler overholdes og kontrolleres. Hvis der er flere led i arbejdsgiverkæden skal der indføres kædeansvar, så der altid er en arbejdsgiver at gøre ansvarlig.

EU deregulerer

Lige nu er dagsordenen i EU deregulering og nedskæringer.

EU ser ofte arbejdsmiljøarbejde og arbejdsmiljøregler som en belastning for virksomhedernes konkurrenceevne. Liberalisternes tankegang med social dumping, markedsgørelse af den offentlige sektor og usikre jobs har ført til en brutalisering af arbejdslivet.

Det ser vi tydeligt på den fysiske og psykiske nedslidning og udstødning.
 På den lange bane mener jeg, at ansatte skal overtage den daglige kontrol med arbejdets organisering og dermed rammerne for arbejdsmiljøet.

At overleve er for lidt

Men vi vil ikke kun overleve eller komme igennem arbejdslivet uden skavanker på helbredet. Indsatsen for sikre og sunde arbejdspladser handler om at forebygge og udvikle det gode arbejdsliv.


Det forudsætter langt mere demokrati på arbejdspladserne end tilfældet er i dag, med reel indflydelse på arbejdet, indflydelse på overordnede beslutninger, en fordeling af arbejdet, så vi undgår, at mennesker bliver syge af for meget arbejde – mens andre bliver syge af arbejdsløsheden og en manglende mulighed for at have et arbejde.

Målet for fremtidens arbejdspladser er, at vi er i bedre form, når vi når frem til fyraften end når vi stempler ind.

Vi lever ikke for at arbejde – vi arbejder for at leve. At overleve, det er for lidt.

Christian Juhl er arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce