I North Dakota kæmper de for rent vand

I dagene op til enden på et begivnhedsrigrigt præsidentvalg i USA har et drama udspillet sig i North Dakota.

I månedsvis har demonstranter ledt af indianerstammen Standing Rock Sioux Tribe samlet sig i Cannon Ball, North Dakota, i protest mod konstruktionen af et olieforsyningsrør, som tilsyneladende bestrider en traktat fra 1850erne.

Læs mere her: »Amerikanske oprindelige folkr protesterer på sjette måned mod olieledninger« 

Den nu 1.000-mands talrige teltlejr har tiltrukket engagerede klimaaktivister, der ønsker at beskytte Missourifloden, som olierøret truer med risikoen for lækage.

Men det er også blevet en del af en større kamp imod klimaforandringernes værste effekter.

Man kan se indianerne som repræsentanter for et samfund, der yndede at give tilbage, hvad de tog fra landet, og som i dag taler i spirituelle termer om moderjord.

Det i en tid, hvor klimaforandringernes grusomme konklusioner udpensles af forskere i stadig mere faretruende vendinger.

Gamle sår

Dykker man ned i legaliteten om ejerskabet, opdager man hurtigt, hvilken hvepserede, det er.

Tag f.eks., at en traktat fra 1851 er den første, der anderkender et antal af indianerstammernes berettigede eksistens og et område, der indbefatter dele af North og South Dakota som indianeres land.

En ny traktat i 1868  giver en del af denne landmasse som reservat til indianerne og definerer resten af området som »unceded land« - land indianerne ejer, men ikke må bosætte sig på.

Prøv at tygge på det legale huskumsnusk.

Spoler man frem til 2016, har dette »unceded land« længe været bosat af landmænd mm. Meget bestyres af Army Core of Engineers, som giver tilladelse til konstruktionen af forsyningsrøret.

Det er meningen, de skal forhøre sig med berørte indianerstammer, men der er en kontrovers, hvorvidt de har gjort det tilstrækkeligt.

Næsten hele forsyningsrøret ligger altså på »unceded land,« som du skal tilbage til 1868 for at finde kontrakt på, og som går tæt på indianerreservatet, men ikke ind over.

Der foreligger en midlertidig tilbagetrækning af tilladelsen til at grave under Missourifloden, og det seneste nyt fra Obama var, at Army Core of Engineers ser på muligheder for at omdirigere røret, og at man vil »let it play out for several more weeks, and determine wether or not this can be resolved in a way that is properly attentive to the traditions of the first americans.«

Ifølge rapporter fra det internet baserede nyheds bureau The Young Turks, er der konstruktion dag og nat.

Missourifloden er amerikas største og del af verdens fjerde største system af floder. Den har dermed været katalysator for menneske samfund i 10-12 tusinde år og de største krige under konoliseringen af Amerika.

Demonstrationer spidser til

Alternative medier har været en primær kilde til dækningen af demonstrationerne, som spidsede til, efter Democracy Now bragte et indslag om et privat sikkerhedsfirmas brug af hunde mod fredelige demonstranter, hvoraf nogle blev bidt.

Man kan i disse dage følge med i konstruktionens fremskidt med drone billeder via The Young Turks: “BREAKING: Dakota Access Pipeline Nearly Completed.” 

I en dramatisk scene den 1. November stod en række demonstranter i en flodbænk og blev forhindret i at komme til en høj, der er et indianergravsted, hvor de ville lave en ceremoni.

Aggressiv politiindsats

De blev mødt af en mur af politibetjente og forhindret i at komme op på bænken og blev belagt med peberspray. Hvorfor er uklart.

Men fra politiets side kan man gisne om en strategi om at forhindre demonstranternes mobilitet, ultimativt for at forhindre dem i at komme i nærheden af konstruktionen.

Dele af den store lejr ligger på Army Core of Engineers land, og noget ligger på privat ejet indianerland.

Der rapporteres om en konstant spænding i lejren under denne langvarige konflikt, som går tilbage til april, hvortil man har tilkaldt politi fra omkringliggende stater, der er mødt veludrustet op.

Man har indstillet bombesikre køretøjer og anvender lydkanoner, peberspray og gummikugler mod demonstranterne, der hidtil har medvirket i fredelige protester, som kan være alt fra bedeceremonier, fastlåsning til udstyr og lange verbale konfrontationer med politiet.

Den 2. november vedtog staten et yderligere lån på $4 millioner dollars til North Dakota Department of Emergency Services ud over et lån på $6 millioner fra september.

Pengene skal finansiere politiets indsats.

Der rapporteres om demonstranter, der blev huset i hundeskure med numre skrevet på sig, og det meldes som rutine, at demonstranter bliver nøgenvisiteret, hvis de arresteres.

Flere journalister er blevet tiltalt med mangeårige fængelsstraffe, som Amy Goodman, i forbindelse med dækningen af sikkerhedsfirmaets brug af hunde.

Journalist og dokumentar producer Deia Schlosberg blev arresteret i Walhalla, North Dakota, hvor hun dokumenterede en støtte protest. Hun anklages med op til 45 års fængelsstraf. Hun siger selv:

“I am a climate reporter; my specialty is following the story of how humankind is creating a grave problem for civilization by continuing to flood the atmosphere with greenhouse gases through the burning of fossil fuels and other industrial processes. I don’t think there is nearly enough reporting on climate change nor the movement of people around the world working to lessen the impacts of climate change.” 

Asger Krøjer Kallesøe er filminstruktør, uddannet ved den danske filmskole.

Twitter: @AsgerKr