Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
kommentar
21. januar 2013 - 13:21

Lavere selskabsskat giver ikke ny vækst

Flere lande har gennem tiden nedsat selskabsskatterne, uden at det resulterede i flere arbejdspladser, skriver Christian Juhl.

Claus Hjorth Frederiksen (V) og Joakim B. Olsen (LA) har længe fablet om, at skattelettelser til virksomheder sætter gang i væksten. Vores statsminister Helle Thorning Schmidt er nu hoppet med på vognen og vil give selskaber lettelser på selskabsskatten for at styrke investeringer.

Når man ser på sammenhængen mellem selskabsskat og investeringer, står det klart, at den ikke findes, og i bedste fald er tilfældig.

I OECD-landene er selskabsskatten blevet reduceret fra op omkring 45 pct. i midten af firserne til tæt ved 25 pct. i dag.

Det skulle have givet væsentlig flere investeringer i ny produktion og beskæftigelse. Men det er gået lige modsat. Som andel af BNP er investeringerne faldet for hvert årti, der er gået.

I Danmark er selskabsskatten allerede blevet halveret. I samme periode har investeringerne svinget mellem 12 og 15 pct. af BNP.

Rundt i verden er der utallige eksempler på, at kraftige reduceringer af selskabsskatten ikke har haft den ønskede effekt. I Canada reducerede man i starten af dette årtusinde selskabsskatten fra 28 pct. til 21 pct., men gik i samme periode fra at overskud til et underskud på investeringsbalancen.

De, der vil få gavn af selskabsskattelettelserne, er f.eks. Dansk Shell, A.P.Møller, Chevron, NOVO, TDC, Nordea. De vil kun i meget begrænset omfang omsætte lettelserne i ny aktivitet, men fortrinsvis stikke den øgede indtægt i inderlommen. De virksomheder, der har økonomiske problemer, betaler ikke selskabsskat, og får derfor ikke gavn af en skattelettelse.

En sænkelse af selskabsskatten på 3. mia. kr. vil give ca. 200 arbejdspladser.

Hvis de samme penge bruges til forbedring af service i den offentlige sektor, vil det give ca. 5.400 arbejdspladser.

Vi er i en krise, hvor efterspørgslen skal øges, for at vi kan komme ud af den. De private virksomheder synes tilsyneladende ikke, at der er penge nok at tjene på at komme i gang.

Derfor skal den offentlige sektor i gang med at energirenovere bygninger, bygge bedre skoler og renovere forsømte kloaknet.

Det er alt sammen opgaver, der skal laves. Hvorfor ikke gøre det nu, hvor vi har så mange ledige.

Det er opgaver, som også vil påvirke den private beskæftigelse.

Kommunerne skal have fjernet anlægsloftet – uden samtidig at spare på driften.

Nogle af de ca. 30.000 fyrede offentligt ansatte skal genansættes.

Lad os komme i gang med en politik, der for alvor får gang i hjulene og arbejdsløse i arbejde.

Er det virkelig så svært at forstå ?

 

Christian Juhl er MF, udenrigs- og erhvervsordfører for Enhedslisten.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce