Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
analyse
26. maj 2012 - 17:13

Så er treparts-forhandlingerne i gang

I kommissoriet for trepartsforhandlingerne er tankerne om en udvidelse af arbejdstiden ikke væk. Men der er blødt op i kravene.

De meget omtalte trepartsforhandlinger gik i gang torsdag d. 24. maj.

Forud var gået en lang proces med bulder og teatertorden i forgrunden – og hemmelige forhandlinger mellem regeringen og 3F, HK og Metal i baggrunden. Sidstnævnte var en sidste feberredning for at redde de forhandlinger, der allerede inden start var ved at køre af sporet.

Særligt regeringens krav om, at der skal leveres mere arbejde, syntes at blokere for, at fagbevægelsen kunne blive enig. Dennis Kristensen fra FOA har stået som symbolet på modstanden mod de ekstra arbejdsdage – og har været udsat for et sandt stormvejr fra Socialdemokraterne i den anledning.

I virkeligheden har modstanden været meget stor i alle dele af fagbevægelsen – og det var vel i virkeligheden Max Meyer fra det relativt lille forbund Blik & Rør, der først gik imod tankerne i offentligheden.

Siden har mange lokale fagforeninger tilsluttet sig – og selv LO i hovedstaden har vendt sig imod den fjernelse af helligdage, som ellers lå på bordet.

Kommissoriet

I kommissoriet for trepartsforhandlingerne er tankerne om en udvidelse af arbejdstiden ikke væk. Men der er blødt op i kravene, så andre måder at udvide arbejdstiden også kan indgå i forhandlingerne.

Her er f.eks. de tanker FOA har luftet om at forpligte kommuner og regioner til at tilbyde fuld tid til de deltidsansatte, der ønsker det, i spil.

Beregninger fra FOA viser, at hvis bare 1/3 af de deltidsansatte i kommuner og regioner går på fuld tid, vil det svare til knap 15.000 stillinger – eller 75 % af det mål på 20.000, som regeringen har sat for forhandlingerne.

Fagbevægelsens ønsker

For fagbevægelsen er der stillet en væsentlig forbedring på uddannelsesområdet i udsigt. Både erhvervsuddannelserne, voksen- og efteruddannelser, praktikpladser mv. er med i kommissoriet. 

Et andet vigtigt element, der har fået plads i kommissoriet, er kampen mod social dumping. Der er intet konkret, men alene placeringen er et positivt signal for fagbevægelsen.

Et tredje element er en justering af beskæftigelsesindsatsen – og særligt på ansvarsfordelingen mellem jobcentre og A-kasser.

Til gengæld indgår optjeningsretten og dagpengelængden ikke.

Endelig peges der på en ”tillidsreform” for den offentlige sektor, hvor fokus skal ændres fra bureaukrati og kontrol til en højere grad af orientering mod kerneydelserne.

Selvom forhandlingerne nu er gået i gang – og fagbevægelsen tilsyneladende har fået sat vigtige emner på dagsordenen, er der ingen grund til at tro, at tanken om at sløjfe helligdage er helt væk.

Regeringen har i hele forløbet spillet på den uenighed, der er internt i fagbevægelsen – og på de forskelle, der er i interesserne mellem de forskellige fagforbund.

Nogle af de prøveballoner, der har været opsendt undervejs, kan give et fingerpeg om i hvilken retning, bestræbelserne går.

Den splittede fagbevægelse – eller hvem skal nu betale.

Der er ingen tvivl om, at for f.eks. 3F er kampen mod social dumping en vigtig prioritet – og de vil nok gå langt for et resultat her. I forhold til en udvidelse af arbejdstiden kan der også laves modeller, der i højere grad tilgodeser f.eks. 3F & Metal.

Hvis der fjernes to helligdage/feriedage, vil den ekstra arbejdstid blive betalt for alle, der er på en timelønsoverenskomst – som f.eks. i industrien – mens alle, der er ansat på månedsløn nok vil skulle arbejde ekstra uden betaling. Dette er f.eks. de offentligt ansatte og funktionærgrupperne på det private arbejdsmarked.

Spørgsmålet er, om regeringen og LO og HK, 3F og Metal i deres hemmelige forberedelser også har skitseret en mulig løsning, hvor de store forbund kan høste goderne samtidig med de friholder en stor del af deres medlemmer fra at betale regningen.

Den regning kan jo så sendes videre til de offentligt ansatte i FOA og FTF grupperne som sygeplejersker, lærere o.lgn.

Kravet om, at fagbevægelsen skal bidrage med en forbedring af de offentlige finanser på 4 mia.kr. årligt, er ikke taget af bordet.

Læs Kommissoriet for trepartsforhandlingerne her.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce