Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
KOMMENTAR
23. maj 2012 - 15:11

Søvndals hykleri

Villy Søvndal burde vide, at han ikke kan vaske sine hænder efter blot verbalt at have fordømt diktaturet i Bahrain. Befolkningen har brug for handling, skriver aktivist i Bahrain.

Ifølge Bahraini Center for Human Rights (www.bahrainrights.org) er mere end 1000 websites i øjeblikket blokeret i Bahrain, grundet "indhold, der kan skade omdømmet for den regerende kongefamilie al-Khalifa".

Den royale familie har fra sin erobing af øerne i 1783 regeret dem og deres befolkning som sin egen private familieforretning.

Siden 1920erne har folkelige opstande i hvert årti prøvet at vælte regimet.

I 2001 kunne den al-Khalifa-familien ikke længere kvæle presset og gik med til at indføre banebrydende reformer, som skulle give folket reel politisk indflydelse.

Hele 98,4 procent af befolkningen stemte for disse reformer. Desværre viste dette sig at ikke at være andet end tomme løfter. 14. februar 2002 ('Black Thursday') offentliggjorde Kong Hamed Al-Khalifa nogle nye reformer [meethaq], hvortil der ikke var nogen folkelig stemmeret.

Disse nye reformer gav kongefamilien eneret til at vælge alle landets ministre mm.

Bahrain har siden 1973 haft en konstitution og et en folkekvalgt parlament, hvis medlemmer i praksis kun har rådgivende magt i forhold til Al-Khalifa familien. Sunni og Shia distrikter har ikke lige stemmeret, korruption er en inkarneret del af systemet, og ytringsfriheden er ikke-eksisterende. Brutal politivold, politiske fængslinger og tortur er hverdag for mange bahrainere.

Ingen journalister kan opnå legal indrejse i landet, med mindre staten kan diktere, hvad deres journalistiske udkomme af besøget skal være, og selv dette sker sjældent.

Mange udenlandske journalister, blandt andre Nick Kristof fra New York Times, er omgående blevet deporteret på mistanke om, at "tilsmudse al-Khalia-familiens gode ry i det internationale samfund", og han er nu blacklistet fra at rejse til Golfen i alle sammenhænge.

Bahrainere, som er mistænkt for samme forbrydelse, bliver typisk fængslet i årevis, tortureret og i visse tilfælde dræbt.

I lidt over en måned har jeg blogget for den politisk uafhængige oplysningskampagne www.witnessbahrain.org, som har til formål at bidrage til at informere det internationale samfund om, hvilke groteske menneskerettighedskrænkelser styret udsætter sin befolkning for.

Jeg er næsten dagligt vidne til, at demonstranter bliver hårdt sårede. Det sker som følge af enten tilfældig gennemhulning af demonstrerende menneskemængder med spredehagl, skud af lydbomber og tåregas eller gennemtæskning foretaget af politi og militær, som har fået strenge ordrer om, at det såkaldte arabiske forår ikke skal udleves I Bahrain.

Alle familier, jeg besøger, har flere medlemmer, som enten er blevet fængslet uden rettergang, er blevet dræbt af politiet i eller uden for deres varetægt, eller er blevet fyret fra sit job pga. en formodning om, at denne skulle være i opposition til Kong Hamed al-Khalifa. Internationale observatører som Amnesty International og Human Rights Watch er ifølge same logik selvsagt også bandlyst.

I andre europæiske lande, som Tyskland og Belgien, har man valgt at skærpe reglerne for, hvad der må fragtes til Bahrain grundet landets meget usikre situation og tvivlsomme regime.

Dobbeltmoralen fra dansk side skriger til skyerne, når vores undenrigsminister, Villy Søvndal, på den ene side officelt fordømmer al-Khalifa-styrets mishandling af den dansk-bahrainske menneskerettighedsforkæmper Abdulhadi al-Khawaja, og på den anden side nægter at vedkende sig et ansvar, når skibe som Danica Brown med dansk flag uden videre kan fragte militært udstyr direkte til det bahrainske regime.

Hvis man helt ærligt vil fralægge sig dette ansvar, må man vel samtidigt erkende, at man ingen forpligtelse føler overfor værdier om menneskerettigheder og demokrati, så længe det drejer sig om forhold, der udspiller sig tilpas langt væk, og som får tilpas ringe mediedækning.

Al-Khalifa-familien er i tæt alliance med den saudiske kongefamilie, som af åbenlyse grunde heller ikke ønsker noget såkaldt arabisk forår inden for egne grænser.

De store medier i regionen, som al-Jazeera (arabisk) og al-Arabyia, er finansieret af Saudi Arabien, som også har sørget for at sende militære styrker ned til Bahrain for at kvæle oprøret.

Befolkningen har ganske simpelt brug for international opbakning, hvis dette årti’s oprør ikke bare skal gå over i historien som endnu et af de utallige årtiers forgæves forsøg på at indføre menneskerettigheder og demokrati i Bahrain lige siden 1920erne.

Anna witnessbahrain.org er et pseudonym. Modkrafts redaktion er bekendt med forfatterens virkelige identitet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce