Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
analyse
2. januar 2013 - 10:29

Vestager hykler om kommunale merbesparelser

Margrethe Vestager hykler, når hun hævder, at  kommunale merbesparelser for 8 mia. kr i 2012 , ”…. ikke er meningen”. For merbesparelserne skyldes regeringens økonomiske sanktionssystem overfor kommunerne.

1. Kommuner overopfylder sparemål

Med kommuneaftalen for 2011 blev der af den tidligere VK–regering dekreteret nulvækst for den offentlige sektor 3 år frem. Da antallet af ældre og servicekrævende borgere stiger i disse år, var det det samme, som hvert år at forlange store besparelser i milliardklassen på kommunernes budgetter år for år, når kommunerne skulle finde plads til stigende udgifter.

Kommunernes budgetter holdt sig indenfor den stramme ramme. Men selvom den således på forhånd var særdeles restriktiv, viste årsregnskabet for 2011 alligevel, at kommunerne faktisk havde brugt 5,7 mia. kr. mindre end budgetteret svarende til 2,5 % mindre end budgetteret på de kommunale kerneopgaver.

Nu forventer indenrigsminister Margrethe Vestager og finansminister Bjarne Corydon, at dette gentager sig i 2012. Også i 2012 budgetterede kommunerne indenfor en stram nulvækstramme lagt af regeringen. Alligevel forventer Vestager/Corydon nu, at kommunerne bruger 8 mia. kr. mindre end budgetteret.

Dvs. at kommunerne endnu engang overopfylder de lagte sparemål. Tilmed må regeringens skøn frygtes at være forsigtigt og at besparelsen for hele 2012 dermed risikerer at blive endnu større, når årsregnskabet offentliggøres i det nye år – måske helt op til 11 mia. kr.

Figur: Merbesparelse i kommunerne 2011 og 2012 samt alternativt skøn for 2012. [1]



[1]) Kilde: Jensen, Per Brøgger (OAO): Kommunernes regnskaber for 2011. 22.05.12 , Budgetoversigt 3 samt egne beregninger, jf. Lund, Henrik Herløv: Kommentar til Økonomisk Redegørelse 2012 – regeringens økonomisk politik har spillet fallit, s. 2.

2. Offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse falder og falder

Konsekvenserne af denne spareiver er alarmerende. I 2011 faldet det offentlige forbrug i kommuner og regioner isoleret set med -2,6 pct. Da det offentlige forbrug i staten i 2011 kun steg med 1,6 %, faldt det samlede offentlige forbrug med –1,3 pct..

I 2012 har regeringen ellers hævdet året igennem at tro på, at kommunerne ville bruge op til det budgetterede og at det offentlige forbrug derfor ville stige med 1,5 %. Regeringen har fastholdt sin officielle opfattelse, selvom allerede halvårsregnskabet for det offentlige forbrug fra august måned pegede på, at kommunernes forbrug lå 1,5 % lavere i forhold til på samme tidspunkt året før  dvs. pegede på, at kommunerne var i gang med at spare endnu mere end i spareåret 2011.

Men nu hvor året er ved at rinde ud – og det er bekvemt for sent at gøre noget – kryber regeringen til korset og indrømmer – hvad den naturligvis længe har været klar over, at det offentlige forbrug også i 2012 vil ende langt lavere.


Figur: offentligt forbrug 2011 – 2013. [1]



[1] ) Jf. Finansministeriet: Budgetoversigt 3 – 2012, s. 67 samt jf. egne beregninger i Lund, Henrik Herløv: SRSF's finanslovsforslag for 2013, s 31.

Dette har naturligvis dybe konsekvenser for den offentlige beskæftigelse. En opgørelse fra 0A0 viser, at der er forsvundet knap 26.000 fuldtidsstillinger indenfor de seneste år fra august 2010 til august 2012. Ser vi på antallet af job (hvor mange personer), der er forsvundet, er antallet over 30.000 alene i kommuner og regioner.

Tabel: Udvikling i fuldtidsstillinger 2010-2012 fordelt på områder. [1]



[1] ) Kilde: Løvgren, Mette: ”Ringere service på vej”, FTF, 11.12.12

 Dette har selvsagt i næste omgang videre følgevirkninger for velfærden. Kommunerne har godt nok hævdet, at der var tale om ”intelligente besparelser” pga. effektiviseringer, omstruktureringer, digitalisering, stordriftsfordele osv., der ikke gik ud over velfærden – ja, tilmed i mange tilfælde har ført til bedre velfærd.

Men dette modsiges af kommunernes egne topfolk. I de spørgeskemaundersøgelser om kommunernes budgetter, som hovedorganisationen Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer (FTF) foretager hvert år, har en stor andel af kommunaldirektørerne og borgmestrene de sidste fire år i træk vurderet, at budgettet for det kommende år ville medføre serviceforringelser.

Tabel: Andel kommuner (procent), der forventer serviceforringelser i det kommende års budget. [1]



[1]) Kilde: Løvgren, Mette: ”Ringere service på vej”, FTF, 11.12.12 http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/kommunale-topfolk-frygter-selv-serviceforringelser/

Der er hermed ingen tvivl om, at den voldsomme kommunale sparekrig er tæt forbundet med ringere hjemmehjælp, lærerfyringer og andre forringelser af servicen til borgerne. Der er med andre ord forsvundet velfærd for milliarder.

3. Regeringens sanktionssystem overfor kommunerne er årsagen

I en udtalelse til Jyllandsposten 14.12.12 hævder økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestager om de kommunale merbesparelser, at ”det jo ikke er meningen”.[1]

Den udtalelse er topmålet af hykleri fra regeringens superstrammer nr. 1, for merbesparelserne er en direkte konsekvens af de økonomiske sanktioner overfor kommunerne, som SRSF-regeringen har videreført fra den tidligere VK–regering, ja, tilmed strammet i sin egen ”Budgetlov”.

Kommunerne måles hermed to gange:

Først bliver de kollektivt målt på, om budgettet overholder aftalerammen og derefter på, om regnskabet holder sig indenfor deres budget.

Samtidig er der indført individuelle sanktioner mod de skyldige kommuner i evt. overskridelser.

Disse skrappe sanktioner tvinger kommunerne til ikke at udnytte rammerne fuldt ud, men til at sørge for at have en buffer, således at de ikke ramme af sanktionerne undervejs.

Dette medfører en negativ spiralbevægelse nedad:

Først lægges budgettet lidt under aftalen for at undgå den første sanktion og dernæst holdes regnskaberne igen lidt under budgettet for at undgå næste sanktion.

Samlet bliver resultatet en betydelig underskridelse af rammen, som så af regeringen kan benyttes som begrundelse for at nedsætte næste års ramme, som kommunerne så igen af sanktionerne tvinges til at holde sig under og så videre.

Det skete da også ved forhandlingerne om kommuneaftalen for 2013, der foregik medio 2012. Her sænkede SRSF–regeringen ved finansminister Bjarne Corydon og indenrigsminister Margrethe Vestager netop driftsrammen for kommunernes udgifter med 2½ mia. kr. med henvisning til, hvor meget kommunerne havde sparet i 2011, og at de i deres foreløbige budgetter for 2013 havde lagt sig under rammen for 2012.

Kommunerne har således ”rakt fanden en lille finger” og fået taget hele armen.

Så det er i allerhøjeste grad meningen, at kommunerne skal spare løs – som en bekvem måde, hvorpå regeringen kan holde de offentlige udgifter nede på nulvækst – og samtidig skyde ansvaret over på kommunerne. 

Den ideelle verden for regeringen: Dens økonomiske sanktioner virker, kommunerne overopfylder sparekravene, regeringen høster udbyttet, og kommunerne får ansvaret.

At hævde, det ikke er meningen, er rent hykleri og ansvarsforflygtigelse fra Vestager og regeringen.

4. Gentagelse i 2013

Regeringen viser da heller ingen tegn på at drage konsekvensen af, at merbesparelserne ”ikke skulle være meningen”.  Merbesparelsen er som påvist en konsekvens af regeringens sanktionssystem overfor kommunerne. Og hvis regeringen ville stoppe merbesparelserne, skulle den således ændre ramme - og sanktionssystemet. Men det udbygges tværtimod med budgetloven.

Hermed er der lagt op til en gentagelse af dette skuespil i 2013.

Ganske vist hævder regeringen nu – som den for et halvt år siden gjorde det for året 2012 – også for 2013 at tro på en pæn vækst i udgifterne ude i kommunerne og dermed i det offentlige forbrug i 2013 på 1,6 %.

Tidligere havde regeringen ellers helt anderledes realistisk regnet med nulvækst (0,1 %) i det offentlige forbrug i 2013.

Men nu hævder man altså at tro på, at kommunerne vil bruge budgetterne op og væksten i det offentlige forbrug vil nå op på 1,6 %. Ganske som man har hævdet at tro på, at væksten i det offentlige forbrug i 2012 ville nå op på 1,5 %.

Men med et uændret sanktionssystem vil det også i 2013 gøre sig gældende, at kommunerne på grund af regeringens økonomiske sanktioner vil holde sig betydeligt under budgetterne.

Dermed vil historien fra 2011 og 2012 gentage sig med nulvækst eller ligefrem negativ vækst i det offentlige forbrug i 2013.

Tabel: Prognosen for det offentlige forbrug 2013.[1]



[1] ) Jf. Økonomisk Redegørelse december 2012, s. 16 og 29

At der ikke er nogen reel grund til at tro på vækst i det offentlige forbrug i 2013 er regeringen formentlig ganske udmærket klar over.

5. Skal offentlige besparelser fylde hul i 2020–plan?

At kommunerne også i de kommende år sparer for meget, er formentlig meget bekvemt for regeringen, hvis 2020 plan er kuldsejlet bl.a. på grund af manglende milliarder fra trepartsforhandlingerne med fagbevægelsen, og hvor der pt. er et hul i planen på 6 til 9 milliarder.

Planen forudsætter nemlig reformbidrag på i alt 16,7 mia. kr.

Figur: Reformbidrag i SRSF s 2020 – plan.[1]



[1]) Kilde: Burhøj, Peter: Hullet i 2020 – planen. Berlingske 13.12.12

Men der er kun indhentet bidrag for 7½ mia. kr., hvormed der altså mangler op til 9 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. forudsættes indhentet gennem en opnået EU–rabat og 2 mia. kr. planlægges indhentet gennem en SU–reform.

Hermed mangler i sidste ende et sted mellem 6 og 9 mia. kr. i, at planen hænger økonomisk sammen.

Figur: Anvendelse af midler i SRSF s 2020 plan. [1]



[1]) Kilde Burhøj, Peter: Hullet i 2020 – planen. Berlingske 13.12.12.

Samtidig har SRSF i planen hidtil forudsat, at det offentlige forbrug fra 2014 skulle vokse med 0,8 % realt i årligt gennemsnit. Men da der under alle omstændigheder er et hul i planen, er fristelsen til at fylde hullet gennem netop merbesparelser på det offentlige forbrug (læs i kommunerne) da også nærliggende.

De tre regeringspartier har også varmet op hertil ved at erklære om den planlagte stigning i det offentlige forbrug på 0,8 %, at ”tallet ikke var helligt”.

Hvilket i den vanlige politiske spinretorik betyder, at det vil blive opgivet. Og her er det naturligvis overordentlig belejligt for regeringen, hvis kommunerne leverer disse besparelser takket være sanktionssystemet.

6. Spin og tilsløring om de økonomiske udsigter

Men samtidig er det desværre for regeringen kommet for dagen, at dens optimistiske forventninger om god vækst og stigende beskæftigelse i 2012 og navnlig i 2013 er helt ude af trit med de økonomiske realiteter, som tværtimod peger på lavvækst og stigende arbejdsløshed.

Regeringen frygter dermed for igen at komme under pres fra fagbevægelsen, sit bagland og venstrefløjen for at iværksætte jobskabelsesinitiativer og for at redde de langtidsledige gennem at lempe på dagpengereformen.

Derfor er lige nu belejligt at hævde, at man da tror på, at kommunerne i 2013 vil bruge budgetterne op og holde det offentlige forbrug oppe. For gentager forløbet fra 2011 og 2012 sig, vil det trække yderligere i retning af lavvækst i 2013 og dermed øget arbejdsløshed. Og dermed øge presset på regeringen.

Og SRSF-regeringen står for en videreførelse af VK's ”genopretningspolitik” og reformer og ønsker derfor ikke at lempe på VK's dagpengereform og satser derfor snarere end på jobskabelse på at øge arbejdsudbuddet.

Derfor nu Margrethe Vestagers hykleri om, at de kommunale merbesparelser ”ikke er meningen” selvom de er en logisk konsekvens af regeringens sanktionssystem, som Vestager ikke ændrer.

Og derfor nu det fortsatte skønmaleri i ”Økonomisk Redegørelse dec. 2012” om pæn vækst i det offentlige forbrug i 2013, skønt regeringens sanktionssystem – hvis det ikke ændres – netop igen i 2013 vil bringe nulvækst i det offentlige forbrug.

Hykleriet og skønmaleriet er det samme som under VK, og den økonomiske politik er da også en videreførelse af den forrige regerings neoliberalistisk inspirerede, borgerlige økonomiske politik.

Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
Ikke partitilknyttet medlem af Centrum – Venstre
Kendt fra den tidligere "Alternative Velfærdskommission"

HENVISNING:

Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevene "KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme) og "KRITISKE DISKUSSIONER" (om regering, politik og ikke borgerligt alternativ) kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Alle rapporter og artikler kan downloades på www.henrikherloevlund.dk under "Artikler og rapporter".

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce