Drømmen om den stille revolution.

En forudsætning for en revolution må være at man faktisk kan ændre tingene til det bedre.

Noget bedre for mit eget vedkommende ville være at blive mere uafhængig af lønarbejde. Jeg må se i øjnene at der sikkert ikke blive nogen pension for min generation og dem der er yngre, derfor nytter det ikke noget at knokle sig halvt ihjel for en eller anden tåget drøm om et otium. Sandsynligheden er at vi bliver rullet direkte fra arbejdsmarkedet til graven. En anden ting der ville være en klar forbedring ville være at blive mere uafhængig af supermarkedet. I virkeligheden hænger de to ting sammen. Jeg arbejder for at få penge, så jeg kan forbruge. For de fleste er arbejdet en kedelig pligt og forbruget en kortvarig glæde. Ved at gøre begge dele støtter jeg et kæmpestort kapitalistisk system med alt hvad det indebære.

Jeg tænker ikke at kapitalismen i sin natur er ond, jeg tænker den har vokset sig for stor. Ved at nedsætte lønarbejde og forbrug, kan man tænker jeg årelade kapitalismen til den skrumpe til en størrelse der er hensigtsmæssig.

En måde at opnå disse ting på er ved at lære at producere de meste elementære fornødenheder selv. Vi dvs. min kæreste og jeg selv startede i det små med en lille kolonihave på 400m2. Den kostede 19.000 kr. og omkring 1000 kroner om året i haveleje. På 400m2 hvoraf godt to tredjedele blev dyrket kunne vi have basis grønsager og frugt til os selv hele sommeren, plus et lille forråd til vinteren.

Efter at have gjort den erfaring solgte vi haven og brugte pengene som udbetaling på en nedslidt landejendom, ude på den flade billige ende af Vestsjælland hvor jeg er vokset op. Her har vi fået godt 4000 m2 jorder under neglene. Vi betaler stort set det samme i termin som vi gjorder for leje af en lille 2 værelsers på 4. sal.

Herude skulle vi gerne på sigt have chancen for at producere de fleste fødevare selv og således reducere vores udgifter og med dem behovet for lønarbejde. Man kan sige det er ikke fordi der er mindre arbejde i det snarre tværtimod. Vi har pludselig et hus der skal renoveres, en urtehave der skal passes og dyr der skal fodres.

Men der er alligevel forskel, herude bestemmer vi selv. Der er en platform at bygge videre på og en reel mulighed for at skabe vores eget alternativ til lønarbejde og forbrug. Jeg tror ikke vi nogensinde slipper af med kapitalismen dertil er det simpelthen for smart et værktøj men jeg tror vi kan årelade uhyret indtil det ikke længere er en kraft der kan skalte og valte med vores liv. Indtil der er balance i regnskabet og vi åbner vores øjne for de muligheder vi har udenom systemet.

Har vi så ændret tingene til det bedre ?

Det synes jeg vi har. Om ikke andet så er jeg flad af grin når jeg ser en squash til 8 kroner i supermarkedet eller når de finder hest i lasagnen.