En folkeafstemning om frihed

Folkeafstemningen den 5. juni i Schweiz om basisindkomst

Den 5. juni holdes der i Schweiz folkeafstemning om indførelse af en borgerløn/basisindkomst for alle schweizere. I Schweiz kan 100.000 borgere kræve at et spørgsmål kommer til folkeafstemning. For to år siden lykkedes det bevægelsen for borgerløn i Schweiz, BIEN Schweiz – at samle 120.000 underskrifter. Forslaget har form af et forslag om en tilføjelse til den føderale schweiziske forfatning således at alle borgere i Schweiz sikres en basindkomst. Konkret foreslås en basisindkomst på 2500 schweizerfranc, hvilket svarer til knap 17.000 kr. om måneden. Finansieringen af og niveauet på basisindkomsten fastsættes ved lov. Finansieringen forestiller man sig kan ske gennem bl.a. forbrugsafgifter

En ny bog

I den anledning har en af hovedkræfterne i bevægelsen for en folkeafstemning, den schweiziske iværksætter Daniel Häni og en tyskfødt forfatter og filosof, Philip Kovce, bosat i Schweiz, sammen skrevet en bog – ”Voting For Freedom” (oversat fra tysk – ”Was fehlt, wenn alles da ist? Warum das bedingungslose Grundeinkommen die richtigen Fragen stellt.”), hvor de giver en mere principiel begrundelse for folkeafstemningen.

En afstemning om et princip

For dem drejer denne folkeafstemning sig ikke om detaljer- som mange andre folkeafstemninger har gjort –  f.eks. om en minimalløn, om at sætte grænser for en maksimalindkomst, om hastighedsgrænser eller skatteprivilegier – den drejer sig om det basale, om hvilken retning det schweiziske samfund skal tage i de kommende år. Basisindkomst ses selvfølgelig ikke som en patentløsning for alle problemer, men som værende en af hovednøglerne til de grundlæggende spørgsmål, som bevæger verden.

Afstemningen indeholder to centrale spørgsmål

 Häni og Kovce tolker afstemningen således, at hver schweizer den 5. juni i virkeligheden bliver stillet to centrale spørgsmål. 1. Som selvbestemmende individ bliver man stillet det fundamentale spørgsmål, hvad man vil bruge sit liv til. Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke behøvede at skulle tjene til min eksistens? 2. Det andet spørgsmål er, om jeg er villig til at give andre borgere den samme ret til en eksistenssikring, som jeg selv har behov for.

Hvorledes ser man på sig selv og på andre mennesker

Hvad der er på spil ved denne afstemning er, hvilket billede man har af sig selv og hvilket billede man har af sine medmennesker. 

I det moderne lønarbejds- konkurrencesamfund vil der være en tendens til, at mange skaber sig et billede af sig selv som nogle, der har travlt og er stresset, mens ”de andre”, de fremmede ses som dovne. Man opbygger et optimistisk, menneskelig billede af sig selv, og et mere pessimistisk, dyrisk billede af de andre. Det har f.eks. vist sig, at når man har spurgt mennesker om, de stadig ville arbejde, hvis de fik en basisindkomst, siger 90%, at det ville de selv gøre, mens de kun mente, at 80% af andre mennesker ville arbejde lige så meget.

Forestillingen om selvforsørgelse

I bogen opregnes de typiske argumenter for og imod indførelsen af en basisindkomst, der er blevet fremført under det sidste års kampagne og debat. Speciel opmærksomhed får en analyse af det argument mod borgerløn, der siger, at en borgerløn/basisindkomst er et brud på målet og princippet om, at det gælder om at gøre så mange som muligt selvforsørgende (s. 18-59). Vi kender det også herhjemme endda formuleret i Grundlovens paragraf 75, hvor det formuleres som en pligt til selvforsørgelse.

Dualistiske stereotyper

I det begreb ligger en forestilling om, at der findes to grupper af borgere, nogle der forsørger sig selv, og nogle der forsørges af andre. Det er den deling, der ligger bag ved alle de andre begreber man støder på i den politiske debat, mellem de aktive og passive, de produktive og de uproduktive, de travle, stressede og de dovne og mellem ”skaffedyrene” og ”nasserøvene”.

Selvforsørgelse og samfundsforsørgelse

På en måde er det besynderligt, at et begreb som selvforsørgelse har kunnet overleve i en verden der er præget af den verdensomspændende arbejdsdeling. Det giver et totalt falsk ideologisk billede af hvorledes menneskers arbejde og forsørgelse hænger sammen. Før kapitalismen og arbejdsdelingen kunne man med rette tale om en vis form for selvforsyning og selvforsørgelse. Man levede i mindre lokalsamfund og grupper af de produkter, man selv skabte lokalt. I dag findes der kun produkter af fælles nationalt og globalt arbejde, og det er disse produkter af fælles arbejde, vi alle lever af. Der eksisterer strengt tager ikke nogen selvforsørgelse og verden er ikke delt op i forsørgere og forsørgede. I dag eksisterer vi i et samfund med ekstern forsyning og forsørgelse. I dag arbejder kun få reelt for sig selv, deres arbejde er kun en meget lille del af et produkt. Vi arbejder for hinanden i et stort internationalt netværk. Jeg lever af andres arbejde og andre lever af mit arbejde.

Häni og Kovce siger, at arbejdsdelingen har skabt en ”strukturel velgørenhed”. Vi arbejder altid for andre mennesker og er med til at forsøge dem. Som de siger, kræver det ikke længere en særlig moralsk tilskyndelse af være social eller velgørende og tillade andre at tage del i ens egen succes.

Spørgsmålet i dag er, hvorledes vi skal organisere den nationale og globale samfundsforsørgelse, så så mange som muligt opnår den størst mulige frihed.

Med automatiseringen må forbindelsen mellem lønarbejde og indkomst opløses

Ifølge Haäni og Kovce opfører vi os i den rige del af verden stadig som om vi levede i en mangeltilstand, men vi lever i et overflodssamfund, hvor hovedproblemet ikke er arbejdsløshed, men mangel på indkomst: Man kræver fejlagtigt et lønarbejde, fordi man skal have en indkomst for at overleve. Ved at give en basisindkomst opløser man den rigide forbindelse mellem arbejde og indkomst, og frigør og udvider arbejdsbegrebet. Arbejdet bliver frigjort og kan tage form af både uformelt arbejde og frit valg af lønnet arbejde eller iværksætteri. I dag har den digitale revolution sat en helt ny dagsorden, hvor der nedlægges flere lønarbejdsjobs, end der skabes. Derfor er ideen om fuld beskæftigelse mere utopisk end forestillingen om basisindkomst. Automatiseringen kan derfor både blive en forbandelse og en velsignelse. Basisindkomst kan være med til at gøre det til en velsignelse, idet det kan ses som en automatiserings-dividende.

Begyndende mentalitetsændring

Hvis folkeafstemningen den 5. juni ender med et tilslutning til en basisindkomst vil det være en begivenhed, der indskriver sig i verdenshistorien. Der er en vis sandsynlighed for, at et så radikalt forslag ikke bliver vedtaget. Vil det så være en stor fiasko for basisindkomst-tanken? Det behøver det slet ikke, siger Häni og Kovce. Historien med folkeafstemninger i Schweiz viser at folkelige initiativer ikke behøver af blive accepterede for at være succesfulde. I 1989 holdt man folkeafstemning om at afskaffe hæren. Det blev kun støttet af 36%. Men det signalerede alligevel begyndelsen på enden for den schweiziske hær. Før den tid var en karriere i hæren forudsætning for at avancere i forretningsverdenen og i samfundet. Siden er det blevet ændret. Initiativet startede en mentalitetsændring. Uanset udfaldet vil denne folkeafstemning uden tvivl også indvarsle en begyndende europæisk mentalitetsændring

Litteratur:

BIEN Schweiz - http://bien.ch/

http://www.basicincome2016.org/

Daniel Häni, Philip Kovce: ”Was fehlt, wenn alles da ist? Warum das bedingungslose Grundeinkommen die richtigen Fragen stellt.” Orell Füssli Verlag, Zürich 2015.

Daniel Häni, Philip Kovce: Voting for Freedom. The 2016 Swiss Referendum on Basic Income: A Milestone in the Advancement of Democracy. www.first-world-development.org

Litteratur på dansk om selvforsørgelse:

Ulf V. Olsen: Illusionen om selvforsørgelse. I Velfærdsstaten i krise. En antologi red. Af Claus Clausen og Haakon Lærum. Tidernes Skrifter. 2000. S. 111-116.

Erik Christensen: Borger i tre verdener. Johannes Hohlenbergs økonomisk-politiske filosofi.  Syddansk Universitetsforlag. 2011 (specielt s. 88-112).

Erik Christensen: Opgør med myten om selvforsørgelse! Modkraft 20. aug. 2013 - http://modkraft.dk/blog/erik-christensen/opg-r-med-myten-om-selvfors-rgelse#comment-form