Annonce
Ny fase i kampen for borgerløn/basisindkomst – muligheder og problemer
Stor interesse for UBI
I det sidste år er der sket en eksplosiv interesse for ubetinget basisindkomst, UBI. Det kan aflæses på forskellige måder. Man kan se det i interessen på nettet. Dagligt rapporterer den internationale organisation for basisindkomst om, hvad der sker på området. Spørgsmålet bliver taget op af erhvervsledere, og en begyndende interesse i fagbevægelsen kan også anes. Noget af det mest omtalte har været den kommende folkeafstemning i Schweiz og de planlagte eksperimenter med forskellige former for basisindkomst i Finland, Holland og Canada.
Implementeringsproblemerne ved gennemførelse af større reformer vil altid være store. Det indebærer, at det er vigtigt at gøre nogle erfaringer i mindre skala. Desuden er det uden tvivl af stor betydning for tilslutning til ideen, at man kan få nogle resultater, der viser, at det kan lade sig gøre, at det er billigere, at det er meget mere tilfredsstillende, og at det bredt vil have en række positive effekter.
Det indeholder forjættende perspektiver for at UBI-ideen i de kommende år kan få et afgørende gennembrud, specielt hvis ideen vinder stor tilslutning ved folkeafstemningen i Schweiz og pilotprojekterne kommer godt i gang og begynder at vise positive resultater. Hvis det er tilfældet, kan man forvente, at eksperimenterne vil brede sig og flere politiske partier og bevægelser vil forholde sig positivt til tanken.
Vanskeligheder forude?
Samtidig bør man ikke være blind for, at ideens videre udbredelse hurtigt kan løbe ind i vanskeligheder.
Forskellige fortolkninger
Det vil være klart, at i ingen af de planlagte forsøg vil der være tale om forsøg med en ren form for UBI, dvs. en universel, ubetinget, individuel og tilstrækkelig basisindkomst. Forsøgene bliver afgrænset til et lokalområde, måske kun til bestemte grupper af overførselsindkomstmodtagere og kun i en bestemt periode. Det betyder, at man må tage resultater fra sådanne forsøg med en række forbehold. Og både tilhængere og modstandere af en ren form for UBI vil med en række positive og nogle negative forsøgsresultater kunne problematisere forsøgsresultaterne. UBI-forskeren Jurgen De Wispelaere har beskrevet problemerne ved pilotprojekter med basisindkomst således: ”Explaining the rabbit-in-the-hat principle and how it applies to basic income pilots: basically, what you get out of a pilot is largely determined by what you are willing to put into it. Failure to politically commit in advance cannot but lead to disappointing results.” Afgørende for deres succes er, hvorledes og med hvilken motivation de politiske myndigheder går ind i sådanne projekter.
Bevægelsernes rolle i forhold til forsøgene
For basisindkomstbevægelserne i de enkelte lande, hvor man laver forsøg, er det vigtigt, at bevægelserne stimulerer og rådgiver i forhold til forsøgene, fordi forsøg uden tvivl er en meget vigtig del af at kunne gennemføre en mere reel UBI på nationalt plan i fremtiden.
Centralt for basisindkomstbevægelserne vil det være at understrege, at en ren form for UBI ikke er en ny form for overførselsindkomst, men en helt anden indkomstfordelingsmekanisme, en samfundsdividende, som alle borgere har ret til. En rationalisering af overførselsindkomstsystemet er kun et led i udformningen af et kvalitativt anderledes system.
Samtidig er det afgørende, at bevægelserne ikke bliver for tæt bundet til forsøgsprojekterne og bruger for meget af deres energi på dem. Da projekterne kun vil være begrænsede, er der behov for en instans uden for projekterne, som kritisk, konstruktivt kan støtte dem, men samtidig hele tiden påpege de langsigtede perspektiver for at drive reformprocessen videre frem. Man skal ikke glemme, at motivationen bag forsøgsprojekter af den art kan være meget forskelligartet. Nogle går positivt ind i det for at få afprøvet nogle af de centrale antagelser omkring menneskers motivation og frigørelse fra bureaukrati. Andre går ind for sådanne forsøg for at ”sylte” eller dæmpe, så at sige afpolitisere sagen og måske forhindre endnu større reformer.
Faren ved de finske forsøg
Det er imidlertid også værd at gøre sig klart, at den væsentligste motivation, for den finske højre liberal-nationale regering for at give sig i kast med et pilotprojektet for basisindkomst, er ønsket om besparelser og at styrke mobilitet og beskæftigelse ved at gøre overførselssystemet mere effektivt og stimulere arbejdsmotivationen.
Faren ved det finske forsøg er, at basisindkomsten bliver alt for lav og selektiv og at eksperimentet kommer til at danne forbillede for andre neoliberale regeringer, der ønsker besparelser og reduktioner af den offentlige sektor. Hvis det bliver det billede, der kommer til at klæbe ved basisindkomstforsøgene, kan det komme til alvorligt at skade ideen.
”Billig politisk støtte”
Selvom ideen mediemæssigt og specielt på de sociale medier har vundet en voldsom udbredelse, skal man ikke overvurdere den støtte, ideen har fået fra forskellige partier og bevægelser. Realistiske UBI-analytikere har kaldt støtten en ” billig politisk støtte”, forstået på den måde, at den har været mere overfladisk og uklar, når det kom til mere realpolitiske forpligtelser.
Hvad bygger man en sådan påstand på? I nogle år har en række grønne partier således haft basisindkomst på deres politiske program. Det har f.eks. været tilfældet med De Grønne i Tyskland og Miljøpartiet i Sverige. Det er sket i principprogrammer og valgmanifester. Men når det er kommet til politiske koalitionsforhandlinger, hvor man skulle udmønte politikken og prioritere den i forhold til andre emner, har man nedprioriteret emnet, ofte også på grund af intern uenighed. Det har man set i Sverige.
For nylig har man også kunnet observere en tilsvarende tendens i det nye spanske politiske parti Podemos, hvor basisindkomst-ideen i den bevægelses start havde en fremtrædende plads. Da man så nærmede sig en realistisk mulighed for, at det nye parti kunne få en fremtrædende realistisk magtmulighed efter et valg, trak man spørgsmålet ud af partiets valgmanifest.
Den samme tendens til at UBI- spørgsmålet nedtones, falder ud eller helt forsvinder så snart et politisk parti eller bevægelse er ved at blive stærk og få magt, har man kunnet se i Brasilien. Her fik man i 2004 under den daværende præsident Lula da Silva ved lov indført ubetinget basisindkomst som en rettighed. Men denne ret er langt fra implementeret i praksis på grund af forskellige forbehold indskrevet i loven om hensyn til landets økonomiske situation og budgetmæssige begrænsninger. Men en væsentlig årsag er også manglende politisk vilje og fraværet af folkeligt pres. I Brasilien er det heller ikke lykkedes at udvikle Bolsa Familia-politikken, der sikrer en minimumsindtægt til fattige familier, og som kan opfattes som en delvis basisindkomst, til en rigtig basisindkomst.
Flere har gjort opmærksom på, at nye ideer ofte gennemløber nogle faser, som kan være langvarige, før de for alvor bryder igennem, bliver accepteret og gennemført. Det starter som regel med, at nye ideer bliver ignoreret. Når de så alligevel dukker op, bliver de latterliggjort. Hvis de så viser sig stærke, begynder modstandere af ideen åbent at bekæmpe den. Hvis det så heller ikke lykkes at bekæmpe dem, og flere begynder at lytte til ideen, begynder nogle ligefrem at overtage ideen, fordi det viser sig fordelagtigt.
I Danmark befinder vi os i øjeblikket i en fase, hvor flere er begyndt at lytte til ideen. For blot få år siden blev begrebet borgerløn i den almindelig debat brugt som et ekskluderende skældsord. Det har ændret sig radikalt i det sidste år. Nu bliver det i en række sammenhænge brugt som et positivt ord, og folk lytter til en, når man begynder at tale om borgerløn. Det bliver af stadig flere set som en seriøs mulighed for at nyformulere en velfærdspolitik. Det ses konkret afspejlet i Alternativets åbenhed for at tale om borgerløn og villighed til at ville eksperimentere i den retning. Nu mangler vi så bare, at Enhedslisten og SF melder sig under fanerne i en ny bred debat om borgerløn på venstrefløjen. Begge partier lukkede debatten ned midt i 1990’erne, da der viste sig store modsætninger i begge partier. I SF fik man lavet en betænkning, som skulle ud til en bred medlemsdebat (se
http://basisindkomst.dk/bien/pdf/SF_Borgerloen_og_solidaritet.pdf)
Det blev imidlertid standset af partiledelsen. I Enhedslisten satte et lille flertal en stopper for debatten, og ingen fremtrædende medlemmer har herefter vovet at starte den igen, af frygt for at partiet kunne gå hen og sprænges.
Afgørende for at ideen i de kommende år vinder bredere fodfæste er, at flere politiske partier og dele af fagbevægelsen får øjnene op for behovet for fornyelse af den universelle velfærdsmodel i retning af en universel basisindkomst.
Litteratur, der behandler ovenstående problemer
James P. Mulvale ”Working with an Elegant Idea in a Messy and Chaotic World:
Thoughts on Real-World Implementation of Basic Income”, 2015.
Jurgen De Wispelaere, “The Struggle for Strategy: On the Politics of the Basic Income Proposal”, 2015:
Debat
Annonce
