Annonce

13. august 2015 - 17:33

Razzia hos venstreradikale

Om hvad politiet gør når de ikke kan fange de skyldige imens justitsministeren råber på handling

Politiet har i morges anholdt 28 personer under fire razziaer hos venstreorienterede aktivister.

Politiet mener aktivisterne kan sættes i forbindelse med hærværket under weekendens Reclaim the streets, men kigger man nærmere på politiets adfærd bliver det tydeligt at politiet handler mere politisk undertrykkende og kollektivt afstraffende.

Symbolsk varetægtsfængsling 

For det første har politiet valgt at varetægtsfængsle to 17-årige drenge sigtet for groft hærværk mod en bank på Østerbro. Det er ikke normalt at hærværk fører til fængselsstraffe. Heller ikke når det er i den dyre ende. Altså ville så unge sigtede sagtens kunne ende med betingede domme hvorfor det er forkert at varetægtsfængsle dem. Ingen må sidde mere i varetægtsfængsel end de ender med at blive idømt straf. Altså lader det til at der primært er symbolske grunde til at politiet vælger at rive to 17-årige ud af deres liv og uddannelse og placere under hårde fængslingsvilkår der måske senere viser sig at overstige deres forbrydelse.

DNA sigtelser

Det andet kritikpunkt er at politiet havde nogle mærkelige kriterier de udvalgte folk på da de ransagede kollektivet Bumzen i Baldersgade. Alle der havde folkeregisteradresse i kollektivet blev sigtet for deltagelse i grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden ($134A), blev taget til Bellahøj politistation hvor de fik taget fingeraftryk og DNA. Også adskillige beboere der ikke var i nærheden af lørdagens gadefest eller nogen ulovligheder overhovedet. Dem der ikke havde folkeregisteradresse i Bumzen blev hurtigt løsladt og kunne gå fra stedet hvis de havde sko på.

Det virker usandsynligt at politiet mistænker alle beboere et bestemt sted for at have deltaget i den samme forbrydelse. Det svarer lidt til at automatisk at sigte en bankrøvers familie eller samlever uden mistanke om at de har deltaget i røveriet. Det sker bare ikke i normal politipraksis.

Til gengæld har den paragraf (134A) politiet sigtede folk for den fordel at straframmen er på præcis 1½ års fængsel. Man skal nemlig være sigtet for en forbrydelse der kan give mindst 1½ års fængsel før politiet må tage DNA af folk.

Altså ligner sigtelserne en manøvre hvor politiet kan komme ind under huden (bogstaveligt) på en gruppe mennesker der har valgt at bo i et politisk kollektiv. Ikke fordi det hjælper dem med opklaring af noget som helst kriminelt.

Ingen stenkastere - masser af politik

Til gengæld er det bemærkelsesværdigt at politiet ikke sigtet nogen for de mere alvorlige overtrædelser der rent faktisk fandt sted. Ingen er sigtet for at kaste brosten eller molotov cocktails. Forbrydelser det er mere almindeligt at varetægtsfængsle for og som politiet normalt ville bruge DNA til at opklare.

Man kan mene hvad man vil om optøjer og hærværk. Men det virker åbenlyst at politiet ikke har formået at fange dem der rent faktisk stod bag de alvorlige lovovertrædelser i lørdags. I stedet tager de til takke med det næstbedste. At straffe nogle unge der måske er skyldige i mildere forseelser alt for hårdt og vise nogle helt uskyldige hvem der bestemmer. Alt sammen meget belejlige symbolske handlinger når deres arbejdsgiver (Justitsminister Søren Pind) råber på handling og konsekvens.

Annonce