Ændrede styrkeforhold i klassekampen kræver røde medier!

Der er brug for, at vi som socialister prioriterer at skabe og styrke vores egne medier. Et sted at starte kunne være at tage ansvar for at hjælpe Arbejderen ud af sin aktuelle krise.

I 2012 vedtog Enhedslistens årsmøde et strategipapir, som skulle udstikke målene for de næste fire års arbejde, herunder ikke mindst, hvordan vi kan ændre styrkeforholdene i samfundet med henblik på fremtidige kampe.

Papiret, som fik det opfindsomme navn Enhedslistens mål 2012 – 2016, er en guldgrube af debatter værd om, hvordan det så er gået på stort set alle områder papiret nævner. Jeg vil dog nøjes med én, nemlig venstrefløjens medier.

I Danmark har vi en enorm borgerlig mediedominans, hvor en egentlig kapitalismekritik er stort set fraværende og hvor venstrefløjen vel nærmest kun dækkes, når nogen fløjter af Helle eller isoleret set om Enhedslistens position og ageren i det parlamentariske spil.

Den egentlige systemdebat, som sætter kriserne om miljø, klima, arbejdsløshed, krige, økonomi osv. ind i én større sammenhæng eksisterer ikke i de brede store medier – såvel de skrevne, som de digitale. Den daglige og vedvarende nyhedsdækning af arbejdskampe, Skifergasprotester, elevdemoer mv. findes heller ikke i nævneværdigt omfang.

Problemet med den borgerlige mediedominans er, at når vi ikke har de fælles medier på venstrefløjen, så får vi heller ikke dækket vores verdensbillede, og vi får ikke sat alle de mange delkampe, som lejlighedsvis dækkes i de borgerlige medier, ind i den større samfundsmæssige sammenhæng. 

Ved at have fælles medier og dermed fælles referenceramme bliver delkampene netop sat ind i den større bevægelse, som skal til, hvis vi skal ændre den nuværende neoliberale kurs. Ja, hvis vi på sigt skal afskaffe kapitalismen sgu.

Det kræver, at den demokratiske miljø- og klimakamp er en del af samme overordnede kamp for velfærd og solidaritet og sådan kan man blive ved med antiracisme, imperialisme- og krigsmodstand osv. Kampene skal bindes sammen. Og det kræver som nævnt fælles medier, som skaber denne bevidsthed og referenceramme.

Så kan man enten mene, at man skal opfinde noget nyt fra bunden, hvilket er et enormt arbejde, eller man kan som jeg tage udgangspunkt i de eksisterende, som Modkraft og Arbejderen, som er det tætteste vi kommer på egentlige samlende venstrefløjsmedier.

Det er derfor, at det er så hamrende vigtigt, at venstrefløjen dropper den til tider stedmoderlige behandling af venstrefløjens egne medier. Og det var derfor, at jeg stillede og fik vedtaget denne formulering, som en del af EL’s strategipapir 2012 – 2016.

•For at fremme en alternativ socialistisk samfundsdebat skal Enhedslisten de kommende fire år arbejde på at styrke progressive medier, og fremme vores medlemmers brug af disse såvel som vore medlemmers deltagelse i samfundsdebatten i medierne generelt.

Med andre ord, er det faktisk allerede vedtaget Enhedslistepolitik, men siden da er der bare ikke sket noget på området og det er en skam, men det er ikke for sent og et sted at starte kunne være at gøre et aktivt forsøg på at løfte Arbejderen ud af sin aktuelle krise.

For at komme ud af krisen sælger Arbejderen støtteaktier, har løbende indsamling og tillige en abonnementskampagne i gang. Det bør vi støtte.

Arbejderen er en unik avis, som godt nok drives af KP, men som er enormt loyal i sin dækning af hele venstrefløjen. Der er faste klummer af en lang række Enhedslistefolk som Line Barfoed, Christian Juhl, Henning Hyllested, Nikolaj Villumsen m.fl. Der er faglige ledere, SF’ere og socialdemokrater, klimakyndige, gadejuristen og mange flere, som har klummer.

Der er kultur, arbejderhistorie, analyse, baggrund og egne gennemresearchede historier om alt muligt fra landets suverænt bedste EU-dækning over økonomisk politik, NATO, fagbevægelse osv.  Og så er der det korte daglige nyhedsoverblik over hvilke kampe, aktioner, arbejdsnedlæggelser mv. som foregår rundt i landet.

Det er sjældent, at jeg som mainstream Enhedslistemedlem er direkte uenig med avisen (om end det sker), men det er til gengæld meget ofte, at jeg bliver klogere og får ny viden.

Arbejderen er dermed for mig et uundværligt politisk redskab, som kommer relativt bredt ud i fagbevægelsen og dermed også et redskab, som vi som socialister kunne bruge meget mere offensivt. Arbejderen er samtidig enormt åben. Henvender man sig med historier, læserindlæg eller aktioner, som skal dækkes / opreklameres, så kommer det som regel i avisen. Så det er bare et spørgsmål om at bruge avisen.

Arbejderen er som nævnt i økonomisk krise pga. faldende abonnementstal og ikke mindst, at det nye mediestøtteforlig betød, at man mistede en million over forligets 3 årige løbetid.

Det er derfor nu, Arbejderen skal hjælpes. Siden hen skal vi forhåbentligt have gang i en debat om, hvordan vi også får løftet Modkraft og ikke mindst det redaktionelle omfang og i det hele taget kunne en langsigtet diskussion om samarbejde, udveksling af artikler mv. være spændende. Mit fokus på Arbejderen her skal altså ikke ses som et fravalg af Modkraft. For mig er de begge vigtige og de supplerer hinanden godt.

Men lige nu gælder det om at hjælpe med at få Arbejderen igennem krisen, og ikke mindst også at bruge avisen, så vi får styrket et af venstrefløjens vigtigste medier.

Al snakken om at ændre styrkeforhold begynder og slutter nemlig med formidling, og kan vi hen ad vejen opbygge en slagkraftig venstrefløjspresse, så alle vores gode ideer, aktioner og forslag ikke først skal igennem en mere eller mindre borgerlig nyhedsredaktion, som stort set altid sætter alt ind i et overfladisk parlamentarisk konfliktperspektiv uden dybere samfundskritik, ja så vil meget være vundet.

Og kan denne venstrefløjspresse tillige skabe en fælles referenceramme for alle vores delkampe både ind ad til og ud ad til, så vil den samlede progressive bevægelse herhjemme stå meget stærkere.

Derfor kære venner, skal der lyde en opfordring til at tegne et prøveabonnement på Arbejderen – 3 måneder for 500 kroner, hvis ikke du allerede har avisen. Tegn Her.

Eller indsend et støttebeløb eller køb en støtteaktie her.

Jeg håber, at mange Enhedslisteafdelinger og –medlemmer vil følge opfordringen og dermed vedtagelsen fra 2012, men generelt gælder opfordringen alle læsere.